Hvordan man opdyrker varige venskaber

I DAG er der mange ting der kan hindre et godt venskab. Bibelen har forudsagt at de „sidste dage“ ville være kendetegnet af mangel på kærlighed, naturlig hengivenhed og loyalitet. (2 Timoteus 3:1-5; Mattæus 24:12) Dette har medført at folk lider af ensomhed som aldrig før. En kvinde har sagt: „I det kvarter hvor jeg bor, er det ligesom Noas ark. Hvis man ikke er et par, bliver man ikke lukket ind.“ Den ensomme er ikke altid selv skyld i sin situation. I nogle dele af verden er det vanskeligt at opdyrke varige venskaber på grund af opløste familier, følelseskolde og farlige storbyer, hyppig ind- og udflytning, og en mærkbar mangel på ledige stunder.

Én der bor i en storby kan komme i kontakt med flere mennesker på en uge end en landsbyboer fra det 18. århundrede ville have truffet på et år eller måske i et helt liv. Venskaber i dag er dog ofte kun overfladiske. Mange er forlystelsessyge og konstant optaget af at dyrke selskabelighed. Vi må alligevel indrømme at intetsigende morskab sammen med demoraliserende venner er som at bruge tornekviste til brændsel. Prædikeren 7:5, 6 siger: „Det er bedre at høre på den vises irettesættelse end at være en mand der hører på tåbers sang. For som lyden af tornekviste under gryden, sådan er tåbens latter; og også det er tomhed.“ Tornekviste flammer hurtigt op og giver en knitrende ild, men brænder ikke længe nok til at man kan varme sig ved den. Sådan kan støjende venner der pjatter og griner hele tiden, måske aflede vor opmærksomhed en kort tid, men de vil ikke helt kunne fjerne ensomhedsfølelsen og dække vort behov for sande venner.

At være alene er ikke det samme som at være ensom. Det er nødvendigt en gang imellem at være alene for at samle kræfter så man har overskud til at være en ven. Mange der føler sig ensomme vender sig straks til en eller anden form for elektronisk underholdning. En undersøgelse har vist at en af de mest almindelige måder at fordrive ensomheden på, er at se fjernsyn. Men forskerne konkluderede at vedholdende fjernsynskiggeri er en af de dårligste løsninger på ensomhed. Det fremmer passivitet og kedsomhed og gør én virkelighedsfjern. Desuden er det en dårlig erstatning for kontakt med andre mennesker.

De tidspunkter hvor man er alene kan være meget gavnlige hvis man bruger tiden rigtigt. Man kan for eksempel læse bøger, skrive breve, lave noget med sine hænder eller hvile sig. En konstruktiv måde at være alene på indbefatter bøn til Gud, studium af Bibelen og det at man grunder over den. (Salme 63:6) Derved kan man få et nærmere forhold til Jehova Gud, den bedste ven man kan få.

Bibelske eksempler på venskab

Selv om det er godt at have en stor vennekreds, er der, som Bibelen minder os om, nogle venner der „kan vise større troskab end en broder“. (Ordsprogene 18:24) Vi har alle behov for at have nogle få nære venner som har ægte omsorg for os og hvis venskab giver os glæde, styrke og fred. Mens sande venskaber kan være svære at finde i dag, indeholder Bibelen nogle fortidige eksempler på sådanne. Ét eksempel var det inderlige venskab mellem David og Jonatan. Hvad kan vi lære af deres forhold? Hvad var det der gjorde at deres venskab kunne holde?

For det første havde David og Jonatan vigtige interesser tilfælles. Frem for alt nærede de begge en dybtfølt hengivenhed for Jehova Gud. På grund af Davids tro på Gud og hans gerninger i forbindelse med at forsvare Jehovas folk, blev „Jonatans sjæl . . . knyttet til Davids sjæl, og Jonatan elskede ham som sin egen sjæl“. (1 Samuel 18:1) Kærlighed til Gud kan altså knytte venner sammen.

Jonatan og David var stærke personligheder som fulgte de guddommelige principper, og derfor kunne de respektere hinanden. (1 Samuel 19:1-7; 20:9-14; 24:6) Vi kan prise os lykkelige hvis vi har venner som lader sig lede af de bibelske principper.

Der var også andre faktorer som bidrog til venskabet mellem David og Jonatan. De var ærlige og åbne over for hinanden, og de viste hinanden fortrolighed. Jonatan satte loyalt Davids interesser over sine egne. Han var ikke misundelig fordi David havde fået løfte om at blive konge. Nej, Jonatan støttede ham både følelsesmæssigt og åndeligt, og David tog imod hans hjælp. (1 Samuel 23:16-18) De viste på passende måde deres følelser over for hinanden. Deres venskab var bygget på oprigtig værdsættelse og hengivenhed. (1 Samuel 20:41; 2 Samuel 1:26) Venskabet var ubrydeligt fordi begge forblev trofaste mod Gud. Vi kan opbygge gode og varige venskaber ved at anvende de samme principper.

Hvordan man opdyrker venskaber

Det behøver ikke at være så vanskeligt at finde sande venner. Man kan måske knytte venskab med nogle fra ens daglige omgangskreds som også kan have brug for en ven. Især i forbindelse med trosfæller er det godt at følge Paulus’ råd om at „udvide“. (2 Korinther 6:11-13) Bliv ikke ærgerlig hvis det ikke er alle dine forsøg på at opdyrke et venskab der resulterer i stærke venskabsbånd. Det tager som regel tid at opbygge et venskab, og ikke alle venskaber vil være lige nære og fortrolige. (Prædikeren 11:1, 2, 6) For at få sande venner må man naturligvis lægge uselviskhed for dagen og følge Jesu råd: „Derfor, alt hvad I ønsker at folk skal gøre mod jer, skal I også gøre mod dem.“ — Mattæus 7:12.

Hvem kunne have brug for dit venskab? Ud over at knytte dig til dem på din egen alder kan du opdyrke venskaber med nogle som er yngre eller ældre end dig selv. Der var for eksempel stor aldersforskel på David og Jonatan, Rut og No’omi, og Paulus og Timoteus. (Rut 1:16, 17; 1 Korinther 4:17) Kan du udvide din vennekreds så den også omfatter enker og andre ugifte? Eller hvad med nye som lige er flyttet ind i kvarteret? Dét at de har skiftet bopæl eller foretaget andre forandringer i deres liv, har måske betydet at de har måttet forlade de fleste eller endog alle deres venner. Vent ikke på at andre kommer til dig. Hvis du er kristen kan du knytte varige venskaber ved at anvende Paulus’ vejledning: „Vis i broderkærligheden inderlig hengivenhed for hinanden. Gå foran med at vise hinanden ære.“ — Romerne 12:10.

Man kan betragte det at opbygge et venskab som en måde at give på. Jesus sagde: „Gør jer det til en regel at give, så vil man give til jer.“ Et andet sted sagde han at der er mere lykke ved at give end ved at modtage. (Lukas 6:38; Apostelgerninger 20:35) Selv om folk har vidt forskellig baggrund, er Jehovas Vidners internationale stævner et vidnesbyrd om at det er muligt at knytte sande og varige venskabsbånd når blot man er forenet i tilbedelsen af Gud.

Hvordan man bevarer et venskab

Desværre kan venner undertiden volde hinanden sorg. Skadelig sladder, misbrug af en vens fortrolighed, eller mangel på værdsættelse af venskabet — det er nogle af de ting som kan berøre én dybt når de kommer fra en man har betragtet som en god ven. Hvad kan der gøres i sådanne situationer?

Man bør sætte et godt eksempel og gøre alt hvad man kan for at undgå yderligere problemer. Nogle steder er det almindeligt at venner laver sjov med hinandens småfejl. Men grove ord og drillerier vil ikke drage venner nærmere til hinanden, heller ikke selv om det kun er for at være „morsom“. — Ordsprogene 26:18, 19.

Det kræver en indsats at bevare et venskab. Af og til kan der opstå misforståelser når man trækker for store veksler på hinanden. En ven der er syg eller optaget af et alvorligt problem, vil sikkert ikke kunne vise én den sædvanlige opmærksomhed. I sådanne tilfælde bør man prøve at hjælpe vennen og vise forståelse.

Problemer må løses hurtigt og på en venlig måde. Hvis det er muligt er det bedst at tale tingene igennem under fire øjne. (Mattæus 5:23, 24; 18:15) Man må sikre sig at ens ven forstår at man ønsker at bevare det gode forhold. Ægte venner tilgiver hinanden. (Kolossenserne 3:13) Ønsker du at være en sådan ven — én som kan vise større troskab end en broder?

Det er ikke nok blot at læse om og grunde over hvordan man kan få flere venner. Hvis man føler sig ensom må man tage skridt til at gøre noget ved det, og så vil det ikke vare længe før ensomhedsfølelsen er fordrevet. Det er muligt at få sande venner hvis man giver af sig selv. Med nogle af dem vil man kunne knytte særlige bånd. Men ingen ven kan måle sig med Gud, vor bedste Ven. Jehova er den eneste der fuldt ud er i stand til at kende, forstå og hjælpe os. (Salme 139:1-4, 23, 24) Hans ord fremholder desuden et vidunderligt håb for fremtiden — en ny verden hvor man til evig tid vil kunne glæde sig over at have sande venner. — 2 Peter 3:13.

[Illustrationer på side 5]

Vi har mulighed for at opleve et sandt venskab ligesom David og Jonatan