„[2] Og i de sidste dage vil bjerget med Jehovas hus blive grundfæstet over bjergenes top, og det skal hæves op over højene; og alle nationerne skal strømme til det.

Bemærk at Esajas indleder sit budskab med at sige: „I de sidste dage.“ I dette blads spalter bliver der med jævne mellemrum fremholdt vidnesbyrd om at vi siden 1914 har levet i de sidste dage for denne verdensordning.

Profeten siger at ’bjerget med Jehovas hus vil blive grundfæstet over bjergenes top, og at det skal hæves op over højene’. I fortiden blev visse bjerge og høje brugt til afgudsdyrkelse, og her lagde man helligdommene for de falske guder. Da kong David bragte pagtens ark til det telt han havde rejst på Zions bjerg (Jerusalem), omkring 760 meter over havets overflade, var det tydeligvis under Guds ledelse. Senere, da Jehovas store tempel var blevet bygget på Morija bjerg, kom udtrykket „Zion“ til at omfatte tempelpladsen, og templet kom til at ligge højere end visse omkringliggende hedenske lokaliteter. Jerusalem blev også omtalt som Jehovas „hellige bjerg“; på denne måde forblev tilbedelsen af Jehova på en ophøjet plads. — Esajas 8:18; 66:20.

I dag er tilbedelsen af Jehova Gud blevet så fremtrædende at man kan sige at den er ophøjet som et symbolsk bjerg. Den har formået at udrette noget som ingen anden religion har været i stand til, nemlig at forene alle tilbedere af Jehova som med glæde har smedet deres sværd til plovjern og ikke mere lærer at føre krig. De er ikke længere splittet af nationale og racemæssige skranker. De lever som et forenet folk, et brodersamfund, og det til trods for at de er spredt ud over hele jorden. — Salme 33:12.