Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • „Babylon er faldet!“
    Esajas’ profeti — et lys for alle mennesker (Bind 1)
    • 8. Hvordan handlede babylonierne sådan som profetien fortæller, selv om fjenden befandt sig lige uden for byens mure?

      8 Denne skæbnesvangre nat mens mørket falder på, har babylonierne ingen rædsel i tanke. Omkring to hundrede år i forvejen siger Esajas profetisk: „Der dækkes bord, ordnes pladser, spises, drikkes!“ (Esajas 21:5a) Ja, den hovmodige kong Belsazzar er vært ved en stor banket. Der ordnes pladser til et tusind af hans stormænd og til mange medhustruer og konkubiner. (Daniel 5:1, 2) Festdeltagerne véd at der befinder sig en fjendtlig hær uden for murene, men de føler sig sikre inden for de massive mure og den dybe voldgrav, og byens mange guder gør også en erobring af den utænkelig. Så de kan roligt ’spise og drikke’. Belsazzar bliver beruset, og han er sikkert ikke den eneste der er det. De høje herrers omtågede tilstand synes at fremgå af at de må vækkes til dåd, som de følgende profetiske ord af Esajas viser.

      9. Hvorfor blev det nødvendigt at ’salve skjoldet’?

      9 „Rejs jer, fyrster, salv skjoldet!“ (Esajas 21:5b) Pludselig bliver selskabet afbrudt. Fyrsterne må tage sig sammen og prøve om de kan tænke klart. Den aldrende profet Daniel er blevet tilkaldt, og han ser at Jehova har hensat kong Belsazzar i en tilstand af rædsel og gru som den Esajas har beskrevet. Der bliver vild forvirring blandt kongens stormænd da mederne, perserne og elamitterne i forening bryder gennem byens forsvar. Babylon falder hurtigt! Men hvad vil det sige at man skal ’salve skjoldet’? Bibelen omtaler undertiden en nations konge som dens skjold fordi han er landets forsvarer og beskytter.b (Salme 89:18) Dette vers hos Esajas forudsiger derfor sandsynligvis at babylonierne havde brug for en ny konge. Hvorfor? Fordi Belsazzar bliver dræbt „samme nat“. Der bliver altså brug for at ’salve skjoldet’, det vil sige indsætte en ny konge. — Daniel 5:1-9, 30.

  • „Babylon er faldet!“
    Esajas’ profeti — et lys for alle mennesker (Bind 1)
    • b I flere bibelkommentarer forklares ordene „salv skjoldet“ med at det i oldtiden var skik at indgnide læderskjoldene med olie før et slag så de fleste stød ville prelle af mod skjoldet. Selv om dette kan være en mulig forklaring, bør man tage i betragtning at babylonierne den nat byen faldt, knap nok havde tid til at sætte sig til modværge, endsige forberede sig til kamp ved at indgnide deres skjolde med olie.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del