Derefter konkluderede Gud: „Skulle jeg så ikke ynkes over Nineve, den store by, hvori der er flere end et hundrede og tyve tusind mennesker som ikke kender forskel på højre og venstre — foruden mange husdyr?“ — Jon. 4:10, 11.c

21. (a) Hvordan anvendte Jehova anskuelsesundervisning over for Jonas? (b) Hvordan kan beretningen om Jonas hjælpe os til at foretage en ærlig selvransagelse?

²¹ Kan du se hvad det var Jehova ville lære Jonas med denne anskuelsesundervisning? Jonas havde ikke gjort noget som helst for at tage sig af flaskegræskarplanten. Jehova, derimod, havde givet ninevitterne livet og havde sørget for dem, som han sørger for alle levende skabninger på jorden. Hvordan kunne Jonas dog regne en enkelt plante for mere værdifuld end 120.000 mennesker, foruden alle deres husdyr? Var forklaringen den at Jonas havde fået en selvisk tankegang? Han ynkedes jo kun over planten fordi han havde haft gavn af den. Og var hans motiv til at blive vred over at Nineve undgik tilintetgørelse, ikke også selvisk — et stolt ønske om at få ret og ikke tabe ansigt? Jonas’ beretning kan hjælpe os til at foretage en ærlig selvransagelse. Hvem af os kan sige sig fri for sådanne egoistiske tilbøjeligheder? Hvor kan vi være taknemmelige for at Jehova tålmodigt lærer os at være mere uselviske, mere medfølende, mere barmhjertige — ligesom han selv er!