Jesu liv og tjeneste

Vejen til livet

VEJEN til livet — den finder man ved at følge Jesu lære. Men dette er ikke nogen let sag. Farisæerne, for eksempel, er tilbøjelige til at dømme andre strengt, og mange efterligner dem sikkert. Da Jesus fortsætter sin bjergprædiken giver han derfor følgende formaning: „Hold op med at dømme, for at I ikke skal blive dømt; for med den dom I dømmer med, vil I blive dømt.“

Det er farligt at følge de overkritiske farisæeres eksempel. Ifølge beretningen i Lukas-evangeliet illustrerer Jesus denne fare med ordene: „En blind kan ikke lede en blind, vel? Begge vil falde i et hul, ikke sandt?“

At være for kritisk over for andre, at fremhæve andres fejl og være hurtig til at slå ned på dem, er en alvorlig forseelse. Jesus spørger derfor: „Hvordan kan du sige til din broder: ’Broder, lad mig tage den splint ud der er i dit øje,’ du som ikke ser bjælken i dit eget øje? Hykler! Tag først bjælken ud af dit eget øje, og så vil du se klart til at tage splinten ud som er i din broders øje.“

Dette betyder ikke at Jesu disciple under ingen omstændigheder må bruge deres dømmekraft, for han siger: „Giv ikke hunde det hellige, og kast ikke jeres perler for svin.“ Sandhederne fra Guds ord er hellige. De er som symbolske perler. Men hvis nogle viste lige så lidt værdsættelse af disse værdifulde sandheder som hunde eller svin, skulle Jesu disciple forlade sådanne mennesker og søge efter nogle der var mere modtagelige.

Selv om Jesus tidligere i sin prædiken har omtalt bøn, viser han nu nødvendigheden af at blive ved med at bede. „Bliv ved med at bede,“ tilskynder han, „og der vil blive givet jer.“ For at illustrere Guds villighed til at besvare bønner spørger Jesus: „Hvem er den mand iblandt jer som, når hans søn beder om brød, rækker ham en sten? . . . Hvis altså I, skønt I er onde, forstår at give jeres børn gode gaver, hvor langt snarere vil da ikke jeres Fader som er i himlene give noget godt til dem der beder ham?“

Dernæst fremsætter Jesus det som er blevet en berømt adfærdsregel, almindeligvis kaldet den gyldne regel. Han siger: „Derfor, alt hvad I ønsker at folk skal gøre mod jer, skal I også gøre mod dem.“ At leve efter denne regel indbefatter at man tager positive skridt til at gøre godt mod andre, og behandler dem sådan som man selv ønsker at blive behandlet.

At vejen til liv ikke er let viser Jesu belæring dernæst: „Gå ind ad den snævre port, for bred og rummelig er den vej der fører til undergangen, og det er mange der går ind ad den; men snæver er den port og trang den vej som fører til livet, og det er få der finder den.“

Faren for at blive ført vild er stor. Derfor siger Jesus advarende: „Vær på vagt over for de falske profeter der kommer til jer forklædt som får, men som inderst inde er glubske ulve.“ Nøjagtig som gode træer og dårlige træer kan kendes på deres frugter, siger Jesus, kan falske profeter kendes på deres adfærd og lære.

Videre forklarer Jesus at det ikke er hvad et menneske siger der gør ham til en af hans disciple, men hvad han gør. Nogle hævder at Jesus er deres Herre, men hvis de ikke gør hans Faders vilje vil han erklære over for dem: „Jeg har aldrig kendt jer! Fjern jer fra mig, I som øver lovløshed.“

Jesus giver sin prædiken en mindeværdig afslutning. Han siger: „Enhver som hører disse mine ord og handler efter dem, [kan] sammenlignes med en klog mand som byggede sit hus på klippen. Og regnen strømmede ned og floderne kom og vindene blæste og kastede sig mod det hus, men det styrtede ikke sammen, for det var grundfæstet på klippen.“

Som modsætning hertil erklærer Jesus: „Enhver som hører disse mine ord og ikke handler efter dem, [kan] sammenlignes med en tåbelig mand som byggede sit hus på sandet. Og regnen strømmede ned og floderne kom og vindene blæste og ramte det hus, og det styrtede sammen, og sammenstyrtningen var stor.“

Da Jesus slutter sin prædiken er folkeskarerne forbløffede over hans måde at undervise på, for han underviser dem som en der har myndighed og ikke som deres skriftlærde. Mattæus 7:1-29; Lukas 6:27-49.

● Hvad siger Jesus om det at dømme andre, og hvordan viser han alligevel at hans disciple må udvise dømmekraft i forbindelse med andre?

● Hvad siger Jesus endvidere om bøn, og hvilken leveregel fremsætter han?

● Hvordan viser Jesus at det ikke vil være let at gå ad den vej der fører til livet og at der er fare for at blive ført vild?

● Hvordan slutter Jesus sin prædiken, og hvilken virkning har den?