Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • it-2 “Lammelse”
  • Lammelse

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Lammelse
  • Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 2 (Koa-Årstider)
  • Lignende materiale
  • Æneas
    Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 2 (Koa-Årstider)
  • Kastrering
    Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 1 (Ab-Ko)
  • Hjemme i Kapernaum igen
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1986
  • Jesus elskede mennesker
    Livet og tjenesten som kristne – arbejdshæfte – 2018
Se mere
Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 2 (Koa-Årstider)
it-2 “Lammelse”

LAMMELSE

Delvis eller fuldstændigt tab af sansefornemmelse og evnen til at bevæge musklerne i en eller flere dele af kroppen. Lammelse skyldes beskadigelse af eller forstyrrelse i nervesystemet, hvorved overførelse af nerveimpulser blokeres, eller den skyldes en muskellidelse hvorved musklerne mangler evnen til at reagere på nerveimpulser. Der findes mange former for lammelse, hvoraf nogle kan medføre døden. Blandt årsagerne kan nævnes sygdom (fx difteritis eller en svulst), hjernelæsioner og beskadigelse af rygmarven.

Der var lamme blandt dem som Jesus Kristus helbredte mirakuløst. (Mt 4:24) For eksempel blev en lam mand bragt til Jesus, der helbredte ham efter at have tilgivet ham hans synder. Derefter tog manden på Jesu bud sin seng og gik hjem. (Mt 9:2-8; Mr 2:3-12; Lu 5:18-26) Ved en anden lejlighed helbredte han en romersk centurions tjener, der lå syg og lammet hjemme i huset og var lige ved at dø. (Mt 8:5-13; Lu 7:1-10) Denne tjener ’pintes frygteligt’ eller var frygtelig hårdt ramt (Mt 8:6), hvilket muligvis, men ikke nødvendigvis, betød at han havde stærke smerter. Lammelse kan være forbundet med smerter, men er det som regel ikke. Der kan opstå krampelignende smerter i rygsøjlen og lemmerne ved paralysis agitans (Parkinsons sygdom, „rystelammelse“), og der er smerter forbundet med paraplegia dolorosa, en form for lammelse der kan optræde ved kræft i rygmarven.

Da evangelisten Filip forkyndte i byen Samaria og gjorde mange tegn, kurerede han blandt andet mange der var lamme. (Apg 8:5-8) I Lydda blev en mand ved navn Æneas, „som havde ligget på en båre i otte år, da han var lam“, helbredt ved apostelen Peters hjælp, idet denne sagde til ham: „Æneas, Jesus Kristus helbreder dig. Stå op og red din seng.“ Og han stod straks op. — Apg 9:32-35.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del