Jesus får en storm til at lægge sig

Jesus har haft en lang og udmattende dag i og omkring Kapernaum. Da det bliver aften, siger han til disciplene: “Lad os tage over til den anden bred.” – Markus 4:35.

På den østlige side af Galilæas Sø ligger gerasenernes område. Det er en del af det der hedder Dekapolis. Byerne i Dekapolis er et center for græsk kultur, men der bor også mange jøder.

Det går ikke ubemærket hen da Jesus forlader Kapernaum. Andre både begynder også at krydse søen. (Markus 4:36) Faktisk er det ikke en ret lang tur. Galilæas Sø er en ferskvandssø der er omkring 21 kilometer lang og cirka 12 kilometer på det bredeste sted, og den er ret dyb.

Selvom Jesus er en fuldkommen mand, er han forståeligt nok træt efter en dag med stor aktivitet. Så da de er sejlet ud, lægger han sig bagerst i båden med hovedet på en pude og falder i søvn.

Flere af apostlene har meget erfaring i at sejle, men det her bliver ikke nogen nem tur. Søen er omkranset af bjerge, og der er tit ret varmt ved vandoverfladen. Nogle gange rammer kølige luftstrømme fra bjergene den varmere luft ved vandoverfladen og skaber pludselige, voldsomme storme på søen. Det er det der sker nu. Inden længe slår bølgerne mod båden. Den begynder ‘at tage vand ind og er ved at synke’. (Lukas 8:23) Men Jesus sover stadig!

Sømændene arbejder febrilsk på at styre båden og benytter sig af deres erfaring med at manøvrere båden i kraftig storm. Men det her er noget helt andet. De frygter for deres liv og vækker derfor Jesus og siger: “Herre, red os, vi er ved at gå under!” (Matthæus 8:25) Disciplene er bange for at de vil drukne!

Da Jesus vågner, siger han til apostlene: “Hvorfor er I så bange? I har for lidt tro.” (Matthæus 8:26) Derefter siger Jesus til vinden og søen: “Stille! Fald til ro!” (Markus 4:39) Den voldsomme vind lægger sig, og søen bliver rolig. (Markus og Lukas skriver begge om den her fantastiske hændelse, men nævner først at Jesus mirakuløst får stormen til at lægge sig, og derefter at disciplene manglede tro).

Forestil dig hvordan det må virke på disciplene! De har lige set vejret på søen ændre sig fra en kraftig storm til at være fuldstændigt roligt. De bliver grebet af en usædvanlig frygt og siger til hinanden: “Hvem er det menneske egentlig? Selv vinden og søen adlyder ham.” De kommer nu uskadte over på den anden side af søen. (Markus 4:41 – 5:1) Måske er de andre både der sejlede ud, vendt om igen.

Hvor er det betryggende at vide at Guds Søn har magt over naturkræfterne! Når hans fulde opmærksomhed er rettet mod vores jord under hans riges styre, vil alle mennesker bo sikkert, for der vil ikke være nogen frygtelige naturkatastrofer!