Hvorfor du bør være interesseret
’INTERESSERET i hvad?’ I den største forandring der vil indtræffe i menneskehedens historie! En helt ny regering som Gud står bag, vil snart overtage herredømmet over jorden. (Daniel 2:44) Dette regeringsskifte vil berøre alle mænd, kvinder og børn i enten god eller dårlig retning, og det vil finde sted inden for den generations levetid som omtales i Mattæus 24:34. Alle mennesker bør derfor være oprigtigt interesseret i budskabet om denne forandring. Det ville faktisk være en stor fejl at sige: ’Det har ingen interesse.’
Da mange ikke viste interesse
Det er ikke kun i vor tid at der er blevet forkyndt et betydningsfuldt og presserende budskab som burde have vakt tilhørernes interesse. På Noas tid skete det samme. På grund af menneskets onde, umoralske og voldelige handlinger besluttede Jehova Gud at udslette de ugudelige ved en jordomspændende vandflod. (1 Mosebog 6:5-7, 13) Før han greb ind lod han imidlertid Noa, en forkynder af retfærdighed, advare menneskene om den kommende vandflod og om hvad de skulle gøre for at blive bevaret i live. Men skønt dette budskab var vigtigt, gav folk i almindelighed „ikke agt“. (Mattæus 24:39; Lukas 17:26, 27; 2 Peter 2:5) De var passive og ligeglade — ja, de var ikke interesserede! Og netop derfor mistede de alt.
Stort set samme situation herskede da indbyggerne i de notorisk umoralske byer Sodoma og Gomorra blev advaret om at de snart ville blive udslettet på grund af deres ondskab. Heller ikke de ville lytte. De var ikke interesserede i at nogen eller noget skulle gribe forstyrrende ind i deres hverdag. Lot var den eneste undtagelse. — 1 Mosebog 18:20-30; 19:1-29; Lukas 17:28-30.
Budskabet var ikke populært blandt indbyggerne i disse byer. Måske gik de lovlig meget op i hvad deres naboer ville tænke om dem hvis de viste interesse, eller måske var de bange for at de ville blive tvunget til at foretage nogle forandringer i deres umoralske livsform, som de åbenbart holdt af. (Judas 7) Helt frem til den dag da ødelæggelsen kom over dem, bildte de sig ind at alt var som det skulle være og „gav ikke agt“ på det der ville ske.
På Jesu tid
Da Guds søn, Jesus Kristus, befandt sig her på jorden, sendte han sine disciple ud for at forkynde den gode nyhed om Guds himmelske regering. (Mattæus 10:7) Han lærte dem også hvordan de skulle fremlægge dette usædvanlige og betydningsfulde budskab ved hvert enkelt hus, og hvad de skulle gøre hvis den besøgte ikke viste ægte interesse. Læg mærke til hvad han sagde til sine disciple: „Når I går ind i huset, så hils på beboerne; og hvis huset fortjener det, så lad den fred I ønsker det, komme over det; men hvis det ikke fortjener det, så lad jeres fred vende tilbage til jer. Hvor man ikke tager imod jer eller hører på jeres ord, dér skal I gå ud af det hus eller den by og ryste støvet af jeres fødder.“ — Mattæus 10:12-14.
Bemærk at Jesus sagde til sine disciple at de skulle ’ryste støvet af deres fødder’ når de forlod et hus eller en by hvor man overhovedet ikke viste interesse for Jehovas rige. Hvad mente han med det? ’At ryste støvet af sine fødder’ ville her sige at fralægge sig ethvert ansvar for de konsekvenser folk ville høste fordi de ikke interesserede sig for Guds budskab. Udtrykket indebar også at Jesu disciple fredeligt tog af sted og overlod huset eller byen til det der senere ville komme fra Gud.
Vis interesse — det gælder dit liv
Det er tankevækkende at Jesus Kristus sammenlignede vor tid med Noas tid og tiden før ødelæggelsen af Sodoma og Gomorra. (Mattæus 24:37-39; Lukas 17:26-30) Umoralitet og vold var udbredt både på Noas tid og på Lots tid. Den retfærdige Lot følte sig stærkt plaget af den skamløse adfærd og de lovløse gerninger indbyggerne i Sodoma og Gomorra lagde for dagen. — 2 Peter 2:6-8.
Men når Jesus henviser til den tid som henholdsvis Noa og Lot levede på, henleder han ikke vor opmærksomhed på umoraliteten og volden, men snarere på det der hører dagligdagen til — at spise og drikke, at gifte sig og bortgiftes, at købe og sælge, at bygge og plante. Han påpegede at mange ikke ville lytte til budskabet om den gode nyhed om Guds rige men i stedet være optaget af dagliglivets bekymringer og aldeles uinteresserede i Jehovas hensigt. Men budskabet drejer sig om liv eller død. Det koster dyrt at lade være med at lytte. Og det er en alvorlig synd at være uinteresseret. — Jævnfør Mattæus 6:31, 32.
Hvor alvorlig en synd? Jesus sagde: „Det vil være mere udholdeligt for Sodomas og Gomorras land på dommens dag end for den by“ som ikke lyttede eller viste interesse. (Mattæus 10:15) Selv en der er umoralsk og voldelig kan ændre personlighed og vinde Jehovas godkendelse som undersåt under Riget, hvis han viser interesse for budskabet og får tro på det. Det gjorde de første kristne i Korinth. — 1 Korinther 6:9-11.
Jesus Kristus tilskyndede ofte sine disciple til at lytte, være opmærksomme, altså vise interesse for det vigtige budskab om Guds rige. For at fange folks opmærksomhed formanede han dem: „Vær . . . opmærksomme på hvordan I hører efter.“ „Lad den der har ører at høre med, høre efter.“ „Hør nu alle på mig og få fat i meningen.“ „Hør godt efter og få fat i meningen.“ — Lukas 8:18; Markus 4:9; 7:14; Mattæus 15:10.
Det er dette vigtige budskab Jehovas vidner kommer med. Og det er derfor vi vil opfordre dig til, næste gang de kommer på besøg, at sige: ’Kom indenfor, jeg er interesseret.’