Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Vil du lade noget forhindre dig i at følge Jesus?
    Vagttårnet (studieudgave) – 2021 | Maj
    • 3 Jesus var helt klar over at de fleste ville nægte at anerkende ham som Messias. (Joh. 5:39-44) Han sagde til nogle af Johannes Døbers disciple: “Lykkelig er den der ikke tager anstød på grund af mig.” (Matt. 11:2, 3, 6) Hvorfor var der så mange der forkastede Jesus?

  • Vil du lade noget forhindre dig i at følge Jesus?
    Vagttårnet (studieudgave) – 2021 | Maj
    • 1: JESUS HAVDE EN BESKEDEN BAGGRUND

      Filip opfordrer Nathanael til at henvende sig til Jesus, der sidder lige i nærheden.

      Mange forkastede Jesus fordi han havde en beskeden baggrund. Hvordan kunne noget lignende blive et problem for nogle i dag? (Se paragraf 5)b

      5. Hvad fik nogle til at tro at Jesus ikke kunne være den lovede Messias?

      5 Mange afviste Jesus på grund af hans baggrund. De kunne ikke nægte at han var en dygtig lærer, og at han gjorde mirakler. Men for dem var han bare søn af en fattig tømrer. Og så var han fra Nazaret – en by der ikke blev regnet for at være noget særligt. Nathanael, der selv senere blev en af Jesus’ disciple, sagde ligefrem: “Kan der komme noget godt fra Nazaret?” (Joh. 1:46) Nathanael havde måske ikke særligt høje tanker om den by Jesus boede i på det tidspunkt. Eller måske tænkte han på profetien i Mika 5:2, hvor det blev forudsagt at Messias skulle fødes i Betlehem, ikke i Nazaret.

      6. Hvad ville have hjulpet folk til at indse at Jesus var Messias?

      6 Hvad siger Bibelen? Profeten Esajas havde forudsagt at Jesus’ fjender ikke ville være opmærksomme på “detaljerne i hans afstamning”. (Esa. 53:8) Mange detaljer om Messias var blevet forudsagt. Hvis Jesus’ modstandere havde givet sig tid til at undersøge kendsgerningerne, ville de have fundet ud af at Jesus blev født i Betlehem og var en efterkommer af kong David. (Luk. 2:4-7) Jesus’ fødested stemte altså med profetien i Mika 5:2. Så hvad var problemet? Problemet var at folk var for hurtige til at drage en konklusion. De kendte ikke alle sagens fakta. Og derfor afviste de Jesus.

  • Vil du lade noget forhindre dig i at følge Jesus?
    Vagttårnet (studieudgave) – 2021 | Maj
    • 2: JESUS NÆGTEDE AT GØRE MIRAKLER FOR AT IMPONERE ANDRE

      Jesus taler til en gruppe mennesker.

      Mange forkastede Jesus fordi han nægtede at gøre mirakler for at imponere andre. Hvordan kunne noget lignende blive et problem for nogle i dag? (Se paragraf 9-10)c

      9. Hvad førte det til da Jesus nægtede at vise et tegn fra himlen?

      9 Nogle af dem der levede på Jesus’ tid, var ikke tilfredse med hans fantastiske undervisning. De forlangte at han skulle bevise at han var Messias, ved at vise dem “et tegn fra himlen”. (Matt. 16:1) Måske var deres krav baseret på en forkert forståelse af Daniel 7:13, 14. Men Jehovas tid var endnu ikke inde til at den profeti skulle blive opfyldt. Jesus’ undervisning skulle have været tilstrækkelig til at overbevise dem om at han var Messias, men da han nægtede at give dem det tegn de forlangte, forkastede de ham. – Matt. 16:4.

      10. Hvordan opfyldte Jesus det Esajas havde skrevet om Messias?

      10 Hvad siger Bibelen? Profeten Esajas skrev om Messias: “Han vil ikke råbe højt eller hæve stemmen, og han vil ikke lade sin stemme høre på gaden.” (Esa. 42:1, 2) Ja, Jesus udførte sin tjeneste på en beskeden måde. Han byggede ikke imponerende templer, han gik ikke i noget særligt tøj, og han forlangte ikke at man tiltalte ham med fornemme religiøse titler. Da Jesus blev afhørt af kong Herodes, ville kongen have ham til at udføre et mirakel lige for øjnene af ham, men Jesus nægtede at gøre det. (Luk. 23:8-11) Det er rigtigt at Jesus udførte nogle mirakler, men det han var allermest optaget af, var at forkynde den gode nyhed. “Det er jo derfor jeg er kommet,” sagde han til sine disciple. – Mark. 1:38.

  • Vil du lade noget forhindre dig i at følge Jesus?
    Vagttårnet (studieudgave) – 2021 | Maj
    • 3: JESUS FULGTE IKKE ALLE JØDISKE TRADITIONER

      Mange forkastede Jesus fordi han ikke fulgte alle jødernes traditioner. Hvordan kunne noget lignende blive et problem for nogle i dag? (Se paragraf 13)d

      13. Hvad fik mange til at tage anstød?

      13 Johannes Døbers disciple undrede sig over at Jesus’ disciple ikke fastede. Jesus forklarede dem at de ikke havde nogen grund til at faste i øjeblikket, for han var stadig i live. (Matt. 9:14-17) Men Jesus blev fordømt af farisæerne og andre modstandere fordi han ikke fulgte deres skikke og traditioner. For eksempel blev de vrede fordi han valgte at helbrede syge på en sabbat. (Mark. 3:1-6; Joh. 9:16) De hævdede selvretfærdigt at de selv overholdt Loven, blandt andet sabbatsloven, men samtidig godkendte de al den handel der foregik i templet. Og da Jesus fordømte dem for det, blev de rasende. (Matt. 21:12, 13, 15) Da Jesus forkyndte i synagogen i Nazaret, blev tilhørerne ophidsede da Jesus brugte eksempler fra Israels historie for at vise at de var selviske og manglede tro. (Luk. 4:16, 25-30) Ja, Jesus gjorde langtfra altid hvad andre forventede at han skulle gøre, og det fik mange til at tage anstød. – Matt. 11:16-19.

      14. Hvorfor fordømte Jesus de traditioner der ikke stemte med Skrifterne?

      14 Hvad siger Bibelen? Gennem sin profet Esajas havde Jehova sagt: “Dette folk holder sig nær til mig med deres mund, og de ærer mig med læberne, men deres hjerte er langt borte fra mig. Og deres respekt for mig er baseret på menneskebud som man har lært dem at følge.” (Esa. 29:13) Det var med rette at Jesus fordømte de traditioner der ikke stemte med Skrifterne. De der gik mere op i menneskeskabte regler og traditioner end i at følge Guds ord, forkastede Jehova og den Messias han havde sendt.

  • Vil du lade noget forhindre dig i at følge Jesus?
    Vagttårnet (studieudgave) – 2021 | Maj
    • 4: JESUS FORSØGTE IKKE AT PÅVIRKE DE POLITISKE FORHOLD

      Mange forkastede Jesus fordi han ikke ville blande sig i de politiske forhold. Hvordan kunne noget lignende blive et problem for nogle i dag? (Se paragraf 17)e

      17. Hvad fik mange til at forkaste Jesus?

      17 På Jesus’ tid ville nogle gerne have en politisk forandring lige med det samme. De forventede at Messias ville befri dem for romernes styre. Men da de prøvede at gøre Jesus til deres konge, afviste han det. (Joh. 6:14, 15) Andre – deriblandt præsterne – var bange for at det Jesus sagde og gjorde, ville blive årsag til politiske forandringer der provokerede romerne. Romerne havde nemlig givet de religiøse ledere en vis magt og myndighed. Mange jøder forkastede altså Jesus fordi de gik op i politik.

      18. Hvilke af Bibelens messiasprofetier ignorerede mange?

      18 Hvad siger Bibelen? Det er rigtigt at mange profetier forudsagde at Messias ville være en sejrende kriger, men der var andre profetier som viste at han først måtte dø for vores synder. (Esa. 53:9, 12) Hvorfor havde jøderne forkerte forventninger? Fordi mange på Jesus’ tid ignorerede enhver profeti der ikke lovede dem en hurtig løsning på deres problemer. – Joh. 6:26, 27.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del