Jesu liv og tjeneste

De stolte og de ydmyge

EFTER at Jesus har omtalt Johannes Døbers fortrin, vender han sin opmærksomhed mod det stolte, uberegnelige folk han er iblandt. „Denne generation,“ udbryder han, „er som små børn der sidder på torvene og som råber til deres legekammerater og siger: ’Vi spillede på fløjte for jer, men I dansede ikke; vi kom med klageråb, men I slog ikke jer selv af sorg.’“

Hvad mener Jesus med det? Han forklarer: „Her kom Johannes, som hverken spiser eller drikker, og folk siger: ’Han har en dæmon’; så kom Menneskesønnen, som både spiser og drikker, og folk siger: ’Se! En frådser, forfalden til vin, ven med skatteopkrævere og syndere.’“

Det er umuligt at gøre disse folk tilfredse. Intet falder i deres smag. Johannes har levet en asketisk og nøjsom tilværelse som nasiræer, i overensstemmelse med det engelen havde sagt: „Vin og stærk drik må han ikke drikke.“ Alligevel siger folk at han er dæmonbesat. Jesus lever derimod en normal tilværelse uden askese, og han bliver beskyldt for umådehold.

Ja, hvor er dette folk svært at gøre tilpas! De er som de børn der ikke vil danse når deres legekammerater spiller på fløjte, eller som ikke vil sørge når de kommer med klageråb. „Dog,“ siger Jesus, „visdommen er retfærdiggjort af sine gerninger.“ Ja, vidnesbyrdene — gerningerne — viser tydeligt at beskyldningerne mod både Johannes og Jesus er ubegrundede.

Jesus retter derpå bebrejdelser mod byerne Korazin, Betsajda og Kapernaum, hvor han har udført de fleste af sine kraftige gerninger. Hvis han havde udført gerningerne i de fønikiske byer Tyrus og Sidon, siger Jesus, ville disse have ændret sind i sæk og aske. Angående Kapernaum, der øjensynlig har været Jesu hjemby under hans tjeneste, siger han fordømmende: „På dommens dag vil det være mere udholdeligt for Sodomas land end for dig.“

Hvad mener Jesus dermed? Åbenbart påpeger han at det vil være vanskeligere for de stolte i Kapernaum at indrømme deres fejl og tage imod Kristus når de bliver oprejst på dommens dag, end det vil være for de genopstandne indbyggere fra fortidens Sodoma at ændre sind i ydmyghed og lære retfærdighed.

Derefter priser Jesus offentligt sin himmelske Fader. Han føler sig tilskyndet til dette fordi Gud skjuler værdifulde åndelige sandheder for vise og intellektuelle men åbenbarer dem for ydmyge, der i denne henseende er som spædbørn.

Jesus slutter med den indtrængende opfordring: „Kom til mig, alle I som slider og slæber og er tyngede af byrder, og jeg vil give jer ny styrke. Tag mit åg på jer og lær af mig, for jeg har et mildt sind og er ydmyg af hjertet, og I vil finde ny styrke for jeres sjæle. For mit åg er skånsomt og min byrde er let.“

Hvordan kan Jesus give folk ny styrke? Det kan han ved at skaffe dem frihed fra de trælbindende overleveringer som de religiøse ledere har bebyrdet folket med, deriblandt de begrænsende regler for overholdelse af sabbaten. Han viser også vejen til udfrielse for dem der føler sig knuget under vægten af de politiske myndigheders herredømme, og for dem der føler deres synder tynge på deres samvittighed. Han gør det klart for disse nødlidende hvordan deres synder kan blive tilgivet og hvordan de kan opnå et dyrebart forhold til Gud.

Det skånsomme åg Jesus tilbyder folk består i at de foretager en fuldstændig indvielse til Gud, med mulighed for at tjene ham, vor medfølende, barmhjertige himmelske Fader. Og den ’lette byrde’ Jesus tilbyder dem der kommer til ham, består i at de adlyder Guds krav for at opnå livet, og følger hans bud, som på ingen måde er byrdefulde. Mattæus 11:16-30; Lukas 1:15; 7:31-35; 1 Johannes 5:3.

● Hvilken lighed har Jesu generation med uberegnelige børn?

● Hvorfor vil det være mere udholdeligt for Sodoma end for Kapernaum?

● På hvilke måder er folk tyngede, og hvilken befrielse tilbyder Jesus dem?