„Tag mit åg på jer“
1 I en verden hvor vi udsættes for pres og bekymringer, erfarer vi hvor befriende det er at tage imod Jesu kærlige opfordring til at finde ny styrke under hans åg. (Matt. 11:29, 30) Det åg vi tager på os som Jesu disciple, indebærer at vi deltager i et arbejde som ikke alene giver os udfordringer, men også styrke. Arbejdet indbefatter at forkynde den gode nyhed om Riget og hjælpe andre til at finde ny styrke sammen med os under Jesu skånsomme åg. — Matt. 24:14; 28:19, 20.
2 Tjenesten giver ny styrke: Jesus bad ikke sine disciple om at påtage sig hans byrde foruden den de allerede bar. Han indbød dem til at erstatte deres egen tunge byrde med hans, der er lettere. Vi er ikke længere tyngede af de bekymringer og den håbløshed der hører denne tingenes ordning til; og vi slider heller ikke for usikker rigdom. (Luk. 21:34; 1 Tim. 6:17) Selvom vi er travlt optaget og må arbejde for at skaffe de daglige fornødenheder, bygger vi vores liv op omkring tilbedelsen af Gud. (Matt. 6:33) Hvis vi bevarer det rette syn på hvad der er vigtigst, vil tjenesten aldrig føles byrdefuld, men styrkende. — Fil. 1:10.
3 Det er naturligt at tale om noget man holder meget af. (Luk. 6:45) Alle kristne elsker Jehova og værdsætter de velsignelser han har givet løfte om gennem Riget. Det er derfor styrkende at forkynde „godt nyt om gode ting“ og lade dagliglivets bekymringer ligge mens man er i forkyndelsen. (Rom. 10:15) Jo mere man beskæftiger sig med noget, jo bedre bliver man til det, og jo større glæde får man. Hvis vi derfor kan bruge mere tid i tjenesten, vil vi få mere styrke. Og bliver vi ikke styrket når vi møder en der reagerer positivt på det budskab vi forkynder? (Apg. 15:3) Selvom vi oplever ligegyldighed og modstand, vil tjenesten alligevel give os ny åndelig styrke hvis vi holder os for øje at vi glæder Jehova, og at alle positive resultater er en følge af hans velsignelse. — Apg. 5:41; 1 Kor. 3:9.
4 Ved at tage imod Jesu indbydelse opnår vi den forret at tjene sammen med ham som vidner for Jehova. (Es. 43:10; Åb. 1:5) Hvad kunne være mere styrkende?