Under åget

9, 10. Hvad var åget et symbol på i fortiden, og hvorfor opfordrede Jesus folk til at tage hans åg på sig?

⁹ Lagde du mærke til at Jesus ifølge Mattæus 11:28, 29 sagde: „Tag mit åg på jer og lær af mig“? Datidens arbejdere følte måske at de arbejdede under et åg. Lige fra oldtiden har åget været brugt som symbol på trældom og slaveri. (1 Mosebog 27:40; 3 Mosebog 26:13; 5 Mosebog 28:48) Mange af de daglejere Jesus mødte, arbejdede med et bogstaveligt åg på skuldrene og bar tunge byrder. Det var ågets udformning der bestemte om det lå godt på nakken og skuldrene, eller om det gnavede. Som tømrer kan Jesus have fremstillet åg og vidst hvordan det skulle udformes så det blev „skånsomt“. Måske beklædte han de sider der støttede mod nakken og skuldrene, med skind eller stof så åget blev så behageligt som muligt at bære.

¹⁰ Med ordene „tag mit åg på jer“ kan Jesus have sammenlignet sig selv med en der fremstillede åg af den slags som var ’skånsomme’ mod arbejdernes nakke og skuldre. Han tilføjede derfor: „Min byrde er let.“ Hvis den skulle være dét, måtte åget ikke være ubehageligt at bruge, for så ville arbejdet føles umenneskeligt hårdt. Da Jesus opfordrede sine tilhørere til at tage hans åg på sig, mente han selvfølgelig ikke at de ville blive befriet for alt hvad der tyngede dem her og nu. Men det kunne give dem „ny styrke“ at tilegne sig den indstilling til tingene som Jesus lærte dem. Det kunne også være en hjælp for dem at ændre deres livsstil og deres måde at gribe tilværelsen an på. Og hvad der er endnu vigtigere: et levende og solidt grundfæstet håb ville gøre livet mindre stressende.

Du kan finde ny styrke

11. Mente Jesus blot at folk skulle skifte ét åg ud med et andet? Begrund dit svar.

¹¹ Læg mærke til at Jesus ikke mente at folk skulle skifte ét åg ud med et andet. Rom ville stadig herske over landet, ligesom vore dages regeringer hersker over de lande hvor de kristne bor. Romerne ville ikke holde op med at kræve skat af folk i det første århundrede. Helbredsproblemerne og de økonomiske vanskeligheder ville heller ikke forsvinde. Folk ville stadig være ufuldkomne og syndige. Men de kunne finde ny styrke ved at tage imod Jesu lære — ligesom vi kan det.

12, 13. Hvordan viste Jesus hvad der vil give ny styrke, og hvordan reagerede nogle?

¹² En vigtig side af Jesu illustration om åget har at gøre med forkyndelsen. Der er ingen tvivl om at Jesu hovedopgave var at undervise andre med særlig vægt på den gode nyhed om Guds rige. (Mattæus 4:23) Når han sagde „tag mit åg på jer“, må det blandt andet have betydet at hans tilhørere skulle efterligne ham som forkynder. Evangelierne viser at Jesus fik oprigtige mennesker til at foretage forandringer på et område som betyder meget for mange, nemlig i forbindelse med deres arbejde. Husk den opfordring han gav fiskerne Peter, Andreas, Jakob og Johannes: „Kom, følg mig, og jeg vil gøre jer til menneskefiskere.“ (Markus 1:16-20) Han viste dem hvor tilfredsstillende det kunne være for dem at udføre det arbejde han selv satte højest, og vel at mærke udføre det under hans ledelse og med hans hjælp.

¹³ Nogle af de jøder der lyttede til Jesu ord, fik fat i meningen — og handlede derefter. Prøv at forestille dig den scene ved søbredden som beskrives i Lukas 5:1-11. Fire fiskere havde slidt og slæbt hele natten på Genezaret Sø uden at fange noget. Pludselig blev deres net fyldt! Det skyldtes ikke en tilfældighed, men Jesu indgriben. Da de så ind mod bredden, fik de øje på en stor skare mennesker der lyttede opmærksomt til Jesus. Det hjalp de fire fiskere til at forstå hvad Jesus mente da han sagde: „Fra nu af er det levende mennesker [I] skal fange.“ Hvordan reagerede de? „Så bragte de bådene tilbage til land, og de forlod alt og fulgte ham.“

14. (a) Hvordan kan vi finde ny styrke i dag? (b) Hvilken opmuntrende, god nyhed forkyndte Jesus?

¹⁴ Du kan i princippet reagere på samme måde. Arbejdet med at undervise andre i sandheden fra Bibelen foregår stadig. Verden over har omkring seks millioner Jehovas Vidner fulgt Jesu opfordring til at ’tage hans åg på sig’ og er blevet „menneskefiskere“. (Mattæus 4:19) Nogle gør det til deres heltidsbeskæftigelse; andre udretter hvad de kan på deltid. Alle finder de ny styrke ved at forkynde, og deres liv bliver mindre stresset. De beskæftiger sig med noget de kan lide, nemlig at fortælle andre en god nyhed — „den gode nyhed om riget“. (Mattæus 4:23) Det er altid dejligt at kunne dele noget godt med andre, men den gode nyhed om Riget er noget særligt. Bibelen indeholder det der skal til for at overbevise folk om at de kan få et mindre stresset liv. — 2 Timoteus 3:16, 17.

15. Hvordan kan man få gavn af Jesu vejledning angående den bedste måde at leve på?

¹⁵ Selv nogle der først for nylig er begyndt at lære om Guds rige, har haft en vis gavn af Jesu vejledning om hvordan man bedst lever sit liv. Mange kan fortælle at Jesu lære har givet dem ny styrke og hjulpet dem til helt at ændre deres liv. Du kan erfare det samme ved at undersøge nogle af de leveregler der fremsættes i beretningerne om Jesu liv og tjeneste, især fra evangelierne ifølge Mattæus, Markus og Lukas.

Hvordan man finder ny styrke

16, 17. (a) Hvor kan man finde nogle af de vigtigste lærepunkter Jesus fremsatte? (b) Hvad skal der til for at man kan få ny styrke ved at anvende Jesu lære?

¹⁶ I foråret år 31 holdt Jesus en prædiken der stadig er verdenskendt. Den kaldes som regel Bjergprædikenen. Den findes nedskrevet i Mattæusevangeliet, kapitlerne 5-7, og i Lukasevangeliet, kapitel 6, og sammenfatter en stor del af hans lære. Du kan finde endnu flere lærepunkter fremsat af Jesus andre steder i evangelierne. Meget af det han sagde, forklarer sig selv, men det kan være en udfordring at efterleve det. Det vil være en god idé at læse disse kapitler omhyggeligt og grunde over dem. Lad din holdning og indstilling blive formet af Jesu magtfulde tanker.

¹⁷ De lærepunkter Jesus fremsatte, kan naturligvis grupperes på mange forskellige måder. Her er de opdelt sådan at der er ét for hver dag i måneden, og hensigten er at vi skal anvende dem i vort eget liv. Hvordan? Ikke ved blot at læse dem hurtigt igennem. Nej, tænk på den rige leder der spurgte Jesus: „Hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?“ Da Jesus gjorde rede for nogle af de vigtigste krav i Guds lov, svarede manden at han allerede opfyldte disse krav. Han var dog godt klar over at han måtte gøre mere. Jesus opfordrede ham til i endnu højere grad at anvende Guds principper i praksis og blive en aktiv discipel. Men så langt var manden åbenbart ikke parat til at strække sig. (Lukas 18:18-23) De der ønsker at blive undervist i Jesu lære i dag, må huske at der er forskel på blot at erklære sig enig og på at efterleve Jesu lære — og således mindske stress.

18. Forklar hvordan man kan få gavn af rammen.

¹⁸ Hvis du har lyst til at undersøge og efterleve Jesu lære, kunne du begynde med at se på punkt 1 i rammen „Undervisning der kan hjælpe dig“. Her henvises der til Mattæus 5:3-9. Vi kunne bruge lang tid på at grunde over de gode råd der gives i disse vers. Men når vi betragter dem under ét, viser de noget om den indstilling vi bør have. Hvad kan hjælpe os hvis vi virkelig ønsker at få et mindre stresset liv? Hvordan kan det være til gavn for os at vise åndelige anliggender større opmærksomhed og tænke nærmere over dem? Er der noget i vort liv som vi må nedprioritere for at kunne vise det åndelige større opmærksomhed? Hvis vi gør det, vil vi allerede nu opnå større lykke.

19. Hvad kan man gøre for at opnå større indsigt og forståelse?

¹⁹ Lad os nu gå et skridt videre. Det vil være godt at tale med en trosfælle om disse vers, måske ens ægtefælle, en nær slægtning eller en ven. (Ordsprogene 18:24; 20:5) Husk på at den rige unge leder spurgte en anden, nemlig Jesus, til råds om et lignende emne. Svaret kunne have ført til større lykke og betydet evigt liv for ham. Den du drøfter versene med, kan naturligvis ikke måle sig med Jesus, men samtalen om Jesu lære vil være til gavn for jer begge. Prøv det!

20, 21. Hvilken fremgangsmåde kan man følge for at blive bedre kendt med Jesu lære, og hvordan kan man vurdere de fremskridt man har gjort?

²⁰ Se igen på rammen. Lærepunkterne er inddelt sådan at du i løbet af en måned har mindst ét om dagen at tænke over. Først kan du læse hvad Jesus sagde i de vers der er henvist til. Derefter kan du tænke over hans ord og over hvordan du kan anvende dem i dit liv. Hvis du føler at du allerede gør det, så prøv at grunde lidt over hvad du ellers kan gøre for at efterleve hans guddommelige lære. Arbejd på det i dagens løb. Hvis du har svært ved at forstå det eller se hvordan du kan efterleve det, så brug endnu en dag på det. Men husk at du ikke behøver at mestre det helt før du går videre. Den næste dag kan du grunde over et andet punkt. Ved ugens slutning kan du tænke tilbage på hvordan det er gået med at anvende fire-fem af Jesu lærepunkter. Ugen efter kan du dag for dag føje flere til. Tab ikke modet hvis du opdager at det ikke er lykkedes for dig at anvende et punkt. Det vil ske for os alle. (2 Krønikebog 6:36; Salme 130:3; Prædikeren 7:20; Jakob 3:8) Fortsæt på denne måde i den tredje og fjerde uge.

²¹ Efter en måneds tid er du måske nået igennem alle 31 punkter. Hvordan tror du at du vil have det? Mon ikke du vil være lidt gladere, måske lidt mere afslappet? Selv hvis du kun har gjort små fremskridt, vil du sikkert føle dig mindre stresset, eller i hvert fald være bedre til at tackle stress, og du har fundet en metode der kan hjælpe dig til at komme videre. Glem ikke at der i Jesu lære er mange andre gode punkter som ikke er nævnt i listen. Hvorfor ikke finde nogle af dem frem og forsøge at bruge dem? — Filipperne 3:16.

22. Hvad kan resultatet blive hvis man følger Jesu lære, og hvilket andet aspekt vil vi se nærmere på?

²² Som du kan se, er Jesu åg virkelig skånsomt, skønt det ikke er vægtløst. Det at følge hans lære og at være hans discipel er en let byrde at bære. Efter mere end 60 års personlig erfaring sagde apostelen Johannes, Jesu nære ven: „Dette er hvad kærligheden til Gud vil sige, at vi holder hans bud; og hans bud er ikke byrdefulde.“ (1 Johannes 5:3) Du kan have den samme tillid. Jo længere tid du efterlever Jesu lære, jo mere vil du erfare at det der gør livet stressende for mange i dag, ikke vil føles lige så stressende for dig. Du vil opdage at du har fundet praktisk hjælp til at mindske stress. (Salme 34:8) Men der er også en anden side af Jesu skånsomme åg du må være opmærksom på. Jesus sagde at han havde „et mildt sind“ og var „ydmyg af hjertet“. Hvordan kan vi lære af Jesus og efterligne ham på dette punkt? Det vil vi se på i den næste artikel. — Mattæus 11:29.

„Lær af mig“

„Tag mit åg på jer og lær af mig, for jeg har et mildt sind og er ydmyg af hjertet, og I vil finde ny styrke for jeres sjæle.“ — MATTÆUS 11:29.

1. Hvorfor er det velgørende og berigende at lære af Jesus?

JESUS KRISTUS tænkte, sagde og gjorde altid det rigtige. Han levede kun kort tid her på jorden, men han havde et rigt og tilfredsstillende liv, og han var lykkelig. Han samlede sig disciple og lærte dem hvordan de skulle tilbede Gud og elske deres næste, og hvordan de kunne besejre verden. (Johannes 16:33) Han fyldte deres hjerter med håb og ’kastede lys over liv og uforgængelighed ved den gode nyhed’. (2 Timoteus 1:10) Hvis du er en af hans disciple, hvad forstår du så ved dét at være en discipel? Faktisk kan vi ved at tænke over det Jesus sagde om disciple, lære at få et rigere liv. Det indebærer at vi accepterer hans synspunkter og følger nogle grundlæggende principper. — Mattæus 10:24, 25; Lukas 14:26, 27; Johannes 8:31, 32; 13:35; 15:8.

2, 3. (a) Hvad er en discipel af Jesus? (b) Hvorfor er det vigtigt at vi spørger os selv: ’Hvem er jeg discipel af?’

² Det ord der i De Kristne Græske Skrifter er oversat med „discipel“, betegner i første række en der retter sit sind mod noget, en der oplæres. Det tilsvarende udsagnsord forekommer i temaskriftstedet, Mattæus 11:29: „Tag mit åg på jer og lær af mig, for jeg har et mildt sind og er ydmyg af hjertet, og I vil finde ny styrke for jeres sjæle.“ Ja, en discipel er en der modtager undervisning. I evangelierne bruges ordet „discipel“ som regel om Jesu nære tilhængere, dem der fulgtes med ham når han drog rundt og forkyndte, og som blev oplært af ham. Andre disciple sympatiserede blot med Jesu lære, måske endda i det skjulte. (Lukas 6:17; Johannes 19:38) Evangelieskribenterne omtalte også „Johannes’ [Johannes Døbers] disciple og farisæernes disciple“. (Markus 2:18) Eftersom Jesus advarede sine disciple om at de skulle ’være på vagt over for farisæernes lære’, kan vi spørge os selv: ’Hvem er jeg discipel af?’ — Mattæus 16:12.

³ Hvis vi er Jesu disciple og har lært af ham, vil andre føle sig åndeligt styrkede når de er sammen med os. De bør kunne mærke at vi er blevet mildere og mere ydmyge af hjertet. Hvis vi har en ledende stilling, hvis vi er forældre, eller hvis vi virker som hyrder i den kristne menighed, kan vi spørge os selv om de mennesker vi har ansvaret for, kan mærke at vi behandler dem ligesom Jesus behandlede andre?

Hvordan Jesus behandlede andre

4, 5. (a) Hvorfor er det ikke svært at finde ud af hvordan Jesus behandlede mennesker med problemer? (b) Hvad skete der da Jesus spiste hos en farisæer?

⁴ Vi må finde ud af hvordan Jesus behandlede andre, især dem med store vanskeligheder. Det skulle ikke være så svært, for Bibelen har mange beretninger om Jesu forhold til andre, blandt andet til nogle der var plaget af problemer. Vi må også lægge mærke til hvordan de religiøse ledere, navnlig farisæerne, behandlede mennesker med problemer. Kontrasten er meget lærerig.

⁵ I år 31 mens Jesus var på en forkyndelsesrejse i Galilæa, blev „en af farisæerne . . . ved med at anmode ham om at spise hos sig“. Jesus tøvede ikke med at tage imod indbydelsen. „Han gik så ind i farisæerens hus og lagde sig til bords. Og se, en kvinde som i byen var kendt for at være en synder, fik at vide at han lå til bords i farisæerens hus, og hun kom med en alabastkrukke med vellugtende olie, og hun stillede sig bag ham, ved hans fødder, og græd og begyndte med sine tårer at væde hans fødder, og med sit hoveds hår tørrede hun dem. Og hun kyssede ømt hans fødder og indgned dem med den vellugtende olie.“ — Lukas 7:36-38.

6. Hvad kan være forklaringen på at en kvinde der var „en synder“, opholdt sig i farisæerens hjem?

⁶ Kan du forestille dig dette optrin? I et opslagsværk står der: „Kvinden (v. 37) udnyttede den sociale skik der tillod nødlidende at opsøge et sådant selskab for at modtage nogle af resterne.“ Det kan måske forklare hvordan hun kunne komme ind selv om hun ikke var inviteret. Der har muligvis også været andre som håbede at få nogle rester når måltidet var slut. Men denne kvinde opførte sig usædvanligt. Hun nøjedes ikke med at stå i baggrunden og vente på at måltidet skulle slutte. Hun havde et dårligt rygte; det var ikke nogen hemmelighed at hun var „en synder“, og Jesus sagde at han kendte til „hendes synder, mange som de [var]“. — Lukas 7:47.

7, 8. (a) Hvordan ville vi måske have reageret under omstændigheder som dem der beskrives i Lukas 7:36-38? (b) Hvordan reagerede Simon?

⁷ Forestil dig nu at du levede dengang og befandt dig i samme situation som Jesus. Hvordan ville du have reageret? Havde du mon følt dig ilde til mode hvis kvinden var kommet hen til dig? Hvordan ville situationen have berørt dig? (Lukas 7:45) Ville du være blevet rystet, ja forfærdet?

⁸ Hvis du havde været en af de andre gæster, mon du så havde tænkt ligesom farisæeren Simon? „Da farisæeren som havde indbudt [Jesus], så det, sagde han til sig selv: ’Hvis denne mand var en profet, ville han vide hvem og hvad den kvinde er som rører ved ham, at hun er en synder.’“ (Lukas 7:39) Jesus, derimod, nærede dyb medfølelse med andre. Han forstod kvindens vanskelige situation og fornemmede hvilke kvaler hun led. Det oplyses ikke hvordan det var gået til at hun var blevet en synder. Hvis hun virkelig var prostitueret, havde byens fromme jødiske mænd åbenbart ikke ydet hende hjælp.

9. Hvordan reagerede Jesus, og hvad kan det have resulteret i?

⁹ Men Jesus ville gerne hjælpe hende. Han sagde til hende: „Dine synder er tilgivet.“ Derefter tilføjede han: „Din tro har frelst dig; gå blot med fred.“ (Lukas 7:48-50) Her slutter beretningen. En eller anden vil måske indvende at det var ret begrænset hvad Jesus gjorde for kvinden. Det eneste han gjorde, var jo egentlig at sende hende bort med sin velsignelse. Tror du at hun vendte tilbage til sin trøstesløse livsform? Det kan ikke siges med sikkerhed, men læg mærke til de næste ord i Lukas’ beretning. Her fortælles at Jesus rejste „fra by til by og fra landsby til landsby, og han bekendtgjorde og forkyndte den gode nyhed om Guds rige“. Lukas oplyser også at „nogle kvinder“ fulgtes med Jesus og hans disciple, idet kvinderne „sørgede for dem ved hjælp af det de havde“. Man kan ikke udelukke muligheden af at denne angrende og taknemmelige kvinde nu var iblandt dem, at hun var begyndt at leve på en måde der havde Guds behag, med en ren samvittighed, en ny mening med livet og en langt dybere kærlighed til Gud. — Lukas 8:1-3.

Forskellen mellem Jesus og farisæerne

10. Hvorfor vil det være godt at vi tænker over beretningen om Jesus og kvinden i Simons hus?

¹⁰ Hvad kan vi lære af denne levende skildring? Den taler til vore følelser, ikke sandt? Hvordan ville du have haft det hvis du havde været til stede i Simons hjem? Ville du have reageret ligesom Jesus, eller mere ligesom hans vært, farisæeren? Jesus var Guds søn, så vi kan ikke føle eller gøre præcis som han følte og gjorde. På den anden side bryder vi os måske ikke om at indrømme at vi ligner farisæeren Simon. Det er de færreste der vil rose sig af at være farisæiske.

11. Hvorfor ønsker vi ikke at blive sat i bås med farisæerne?

¹¹ Et studium af Bibelen og verdslige kilder viser at farisæerne havde høje tanker om sig selv som beskyttere af offentlighedens interesser og folkets velfærd. De følte ikke at Guds lov var tilstrækkelig klar og forståelig. I de tilfælde hvor Loven forekom dem uklar, forsøgte de at udfylde „hullerne“ med forklaringer om hvordan den skulle anvendes så ingen behøvede at støtte sig til sin samvittighed. De religiøse ledere forsøgte at udtænke forskrifter for menneskers adfærd i alle situationer, selv de mest banale.a

12. Hvilken opfattelse havde farisæerne af sig selv?

¹² Den jødiske historiker Josefus, der levede i det første århundrede, viser klart at farisæerne betragtede sig selv som venlige, milde, upartiske og yderst velkvalificerede til deres opgave. Der er ingen tvivl om at enkelte farisæere levede op til denne beskrivelse. Man kunne for eksempel tænke på Nikodemus. (Johannes 3:1, 2; 7:50, 51) Nogle af dem tog med tiden imod den kristne tro. (Apostelgerninger 15:5) Den kristne apostel Paulus skrev om nogle af jøderne, herunder farisæerne: „De har nidkærhed for Gud, men ikke i overensstemmelse med nøjagtig kundskab.“ (Romerne 10:2) I evangelierne skildres de imidlertid sådan som det jævne folk opfattede dem — som stolte, arrogante, selvretfærdige, kritiske, fordømmende og nedladende.

Jesu opfattelse

13. Hvad sagde Jesus om farisæerne?

¹³ Jesus revsede de skriftlærde og farisæerne fordi de var hykleriske. „De binder tunge byrder sammen og lægger dem på folks skuldre, men selv vil de ikke røre dem med en finger.“ Ja, byrden var tung, og det åg der hvilede på folkets skuldre, var bestemt ikke skånsomt. Jesus kaldte også de skriftlærde og farisæerne for „tåber“. En tåbe er til fare for sine omgivelser. Desuden kaldte han dem „blinde vejledere“ og sagde at de havde „undladt det der er vigtigere i loven, nemlig ret og barmhjertighed og trofasthed“. Hvem ville bryde sig om at blive opfattet som farisæisk af Jesus? — Mattæus 23:1-4, 16, 17, 23.

14, 15. (a) Hvad viser den måde Jesus behandlede Mattæus Levi på, om farisæerne? (b) Hvad kan vi lære af denne beretning?

¹⁴ Så godt som alle der læser evangelieberetningerne, lægger mærke til hvor kritiske de fleste farisæere var. Efter at Jesus havde opfordret skatteopkræveren Mattæus Levi til at blive en discipel, holdt Levi et stort selskab for ham. I beretningen står der: „Da begyndte farisæerne og deres skriftlærde at knurre imod hans disciple og sige: ’Hvordan kan det være at I spiser og drikker sammen med skatteopkrævere og syndere?’ Som svar sagde Jesus til dem: ’. . . Jeg er ikke kommet for at indbyde retfærdige men syndere til sindsændring.’“ — Lukas 5:27-32.

¹⁵ Levi selv fik fat i noget andet som Jesus sagde ved denne lejlighed: „Gå derfor hen og lær hvad dette betyder: ’Jeg ønsker barmhjertighed, og ikke slagtoffer.’“ (Mattæus 9:13) Selv om farisæerne hævdede at de troede på de hebraiske profeters skrifter, accepterede de ikke disse ord fra Hoseas 6:6. Derimod sørgede de for minutiøst at følge overleveringen. Vi kan hver især spørge os selv: ’Har jeg ry for at holde strengt på nogle bestemte regler, for eksempel nogle der afspejler personlige opfattelser eller drejer sig om hvordan noget plejer at blive gjort? Eller opfatter andre mig først og fremmest som barmhjertig og venlig?’

16. Hvordan var farisæerne, og hvordan kan vi undgå at være ligesom dem?

¹⁶ Farisæerne kritiserede alt og alle. De var på udkig efter hver eneste lille fejl — både virkelige og indbildte. De sørgede for at folk hele tiden var i defensiven, og mindede dem om deres fejltrin. Farisæerne roste sig af at de gav tiende af de mindste urter, som mynte, dild og kommen. De reklamerede med deres fromhed gennem deres påklædning, og de forsøgte at styre hele nationen. Hvis vi skal følge Jesu eksempel i vores adfærd, bliver vi nødt til at aflægge tendensen til altid at lede efter fejl hos andre og fokusere på dem.

Hvordan løste Jesus problemer?

17-19. (a) Forklar hvordan Jesus reagerede i en situation der kunne have fået alvorlige konsekvenser. (b) Hvorfor var situationen vanskelig og ubehagelig? (c) Hvordan ville du have reageret hvis du havde været til stede da kvinden nærmede sig Jesus?

¹⁷ Jesus havde en helt anden måde at gribe problemer an på end farisæerne. Tænk på hvordan Jesus reagerede i en situation der kunne have fået alvorlige konsekvenser. Den drejer sig om en kvinde der i 12 år havde haft stadige blødninger. Beretningen findes i Lukas 8:42-48.

¹⁸ Markus’ beretning oplyser at kvinden „var blevet bange og skælvede“. (Markus 5:33) Hvorfor mon? Uden tvivl fordi hun var klar over at hun havde overtrådt Guds lov. Ifølge Tredje Mosebog 15:25-28 var en kvinde med unormale blødninger uren så længe lidelsen varede, plus en uge. Alt hvad hun rørte ved, blev urent, og det samme gjaldt alle de mennesker hun kom i kontakt med. For at komme hen til Jesus måtte denne kvinde kæmpe sig vej gennem en folkemængde. Når vi læser beretningen her 2000 år senere, får vi virkelig ondt af hende.

¹⁹ Men hvad ville du have ment om situationen hvis du havde været til stede dengang? Hvad ville du have sagt? Læg mærke til at Jesus var venlig, kærlig og hensynsfuld over for kvinden. Han ikke så meget som antydede at hun måske havde skabt nogle problemer. — Markus 5:34.

20. Hvilken udfordring ville vi stå over for hvis kravet i Tredje Mosebog 15:25-28 gjaldt for os i dag?

²⁰ Kan vi lære noget af denne tildragelse? Lad os sige at du er ældste i en kristen menighed i dag, og at ordene i Tredje Mosebog 15:25-28 gjaldt for nutidens kristne. Hvordan ville du så reagere hvis en kristen kvinde i fortvivlelse og desperation havde overtrådt Loven? Ville du ydmyge hende offentligt ved at kritisere og irettesætte hende? „Nej, det ville jeg da aldrig gøre,“ tænker du måske. „Jeg ville naturligvis følge Jesu eksempel og gøre alt hvad jeg kunne, for at være venlig, kærlig, betænksom og hensynsfuld.“ Det er godt! Men selve udfordringen består i at vise det i praksis, at efterligne Jesu eksempel.

21. Hvad lærte Jesus folk om Loven?

²¹ Samværet med Jesus virkede styrkende, opmuntrende og tilskyndende på andre. På nogle punkter var Guds lov klar og utvetydig. Men der hvor den forekom generel, måtte folk i højere grad støtte sig til deres samvittighed, og gennem deres personlige afgørelser kunne de vise deres kærlighed til Gud. Loven gav dem råderum. (Markus 2:27, 28) Gud elskede sine tjenere, ønskede altid det bedste for dem og var villig til at vise barmhjertighed når de begik fejltrin. Sådan var Jesus også. — Johannes 14:9.