HEROLD

En hofembedsmand der blev brugt til at proklamere kongelige befalinger og dekreter. Ordet forekommer i Daniel 3:4, hvor det nævnes at en herold udråbte Nebukadnezars befaling til folket om at tilbede den billedstøtte han havde ladet opstille. (Se NV, fdn.) Da Daniel på kong Belsazzars befaling blev udnævnt til den tredje hersker i Babylon, blev dette ’udråbt’. (Da 5:29, fdn.) I forbindelse med idrætslegene i det gamle Grækenland udråbte en herold hver deltagers navn og land og sejrherrens navn, hans land og hans faders navn.

Det græske udsagnsord for „at forkynde“ er kērysʹsō. Dette græske udsagnsord, som forekommer mange gange i De Kristne Græske Skrifter, kan også gengives med „at bekendtgøre som en herold“. Brugen af dette ord i Mattæus 24:14 og Markus 13:10 viser at forkynderne af den gode nyhed om Guds rige ville optræde som herolder. — Se NV, fdnr.; jf. Mr 1:45; Åb 5:2.

Kērysʹsō betyder altså i almindelighed „at udråbe, bekendtgøre“ (en god eller en dårlig nyhed), til forskel fra euaggeliʹzomai, der betyder „at forkynde en god nyhed“. Noa var en forkynder (eller herold, kēʹryx) for verden før Vandfloden idet han forkyndte et advarselsbudskab. (2Pe 2:5) Kristus forkyndte (som en herold) for ånderne der var i fængsel, men det var ikke en god nyhed han bragte dem. — 1Pe 3:18, 19.