Lykkelige er de der har et mildt sind
„Lykkelige er de der har et mildt sind, for de vil arve jorden.“ — MATTÆUS 5:5.
1. Beskriv den mildhed Jesus omtalte i Bjergprædikenen.
I BJERGPRÆDIKENEN sagde Jesus blandt andet: „Lykkelige er de der har et mildt sind, for de vil arve jorden.“ (Mattæus 5:5) Denne mildhed eller sagtmodighed er hverken en fernis af hyklerisk venlighed eller en medfødt egenskab. Nej, det er en ægte indre mildhed der fortrinsvis kommer som en reaktion på Jehova Guds vilje og ledelse. De virkelig milde erkender fuldt ud hvor afhængige de er af Gud, og dette genspejler sig i deres milde adfærd over for andre. — Romerne 12:17-19; Titus 3:1, 2.
2. Hvorfor erklærede Jesus de milde lykkelige?
2 Jesus erklærede de milde lykkelige fordi de vil arve jorden. Han selv, Guds søn, viser mildhed til fuldkommenhed og er hovedarving til jorden. (Salme 2:8; Mattæus 11:29; Hebræerne 1:1, 2; 2:5-9) Men som den messianske „menneskesøn“ skal han have medregenter i sit himmelske rige. (Daniel 7:13, 14, 22, 27) „Kristi medarvinger“, salvede der har et mildt sind, skal arve jorden og være konger sammen med ham. (Romerne 8:17) Andre med et mildt sind, symbolske får, vil som undersåtter kunne glæde sig over evigt liv i Paradiset i Rigets jordiske domæne. (Mattæus 25:33, 34, 46; Lukas 23:43) Dette håb gør dem bestemt lykkelige.
3. Hvilket eksempel i mildhed har Gud og Kristus sat?
3 Denne hovedarving til jorden modtager sin arv fra Faderen, Jehova, der er det ypperste eksempel med hensyn til mildhed. Hvor ofte står der ikke i Bibelen at Gud er „sen til vrede og rig på loyal hengivenhed“! (2 Mosebog 34:6; Nehemias 9:17; Salme 86:15) Hans mildhed bevirker at hans tjenere kan træde frem for ham uden frygt trods hans store magt. (Hebræerne 4:16; 10:19-22) Guds søn, der selv ’havde et mildt sind og var ydmyg af hjertet’, lærte også sine disciple at være milde. (Mattæus 11:29; Lukas 6:27-29) Disse milde trælle af Gud og hans søn efterlignede og skrev om „Messias’ mildhed og venlighed“. — 2 Korinther 10:1; Romerne 1:1; Jakob 1:1, 2; 2 Peter 1:1.
4. (a) Hvad gør de der virkelig er milde af sind ifølge Kolossenserbrevet 3:12? (b) Hvilke spørgsmål fortjener at blive overvejet?
4 Vor tids salvede kristne og deres medarbejdere må også være milde af sind. De har fuldstændig aflagt slethed, svig, hykleri, misundelse og bagtalelse og er med Guds ånds hjælp blevet ’gjort nye i deres sinds drivkraft’. (Efeserne 4:22-24; 1 Peter 2:1, 2) De bliver tilskyndet til at iføre sig „inderlig medfølelse, venlighed, ydmyghed, mildhed og langmodighed“. (Kolossenserne 3:12) Men hvad er mildhed helt præcist? Hvorfor er det gavnligt at være mild af sind? Og hvordan vil det øge vor lykke at vise denne egenskab?
Et nærmere blik på mildhed
5. Hvordan kan mildhed defineres?
5 En der har et mildt sind har et blidt væsen og en blid væremåde. Tillægsordet „mild“ (i nogle bibeloversættelser: „sagtmodig“) er den almindelige gengivelse af det græske ord praysʹ. I klassisk græsk bruges dette ord for eksempel om en blid brise eller en blid stemme. Den græskkyndige W. E. Vine siger om det tilsvarende navneord prayʹtēs (mildhed) at det „først og fremmest og hovedsagelig [vises] i forholdet til Gud. Det er det sindelag at man accepterer Hans handlinger med én som gode og derfor ikke bestrider eller modarbejder dem. Det er nært forbundet med tapeinofrosunē [ydmyghed].“
6. Hvorfor er mildhed ikke det samme som svaghed?
6 Mildhed er ikke det samme som svaghed. „Der er blidhed i praus,“ skriver ordbogsforfatteren William Barclay, „men bag blidheden skjuler sig stålets styrke.“ Der skal styrke til at være mild af sind. Det kræver for eksempel styrke at være mild når man bliver provokeret eller forfulgt. Guds milde søn, Jesus Kristus, satte et godt eksempel i denne henseende. „Når han blev skældt ud, skældte han ikke igen. Når han led, truede han ikke, men overgav sig til [Jehova Gud] der dømmer retfærdigt.“ (1 Peter 2:23) Vi kan ligesom Jesus nære tillid til at Gud vil gøre op med dem der skælder os ud og forfølger os. (1 Korinther 4:12, 13) Vi kan være rolige som Stefanus var det under forfølgelse, i bevidstheden om at hvis vi er trofaste, vil Jehova opretholde os og ikke tillade at vi lider ubodelig skade. — Salme 145:14; Apostelgerninger 6:15; Filipperne 4:6, 7, 13.
7. Hvad fortæller Ordsprogene 25:28 om den der mangler mildhed?
7 Jesus var mild af sind, men viste styrke ved at stå op for det der er ret. (Mattæus 21:5; 23:13-39) Alle der har „Kristi sind“ vil efterligne denne egenskab. (1 Korinther 2:16) Hvis man ikke er mild, ligner man ikke Kristus. Man passer snarere til følgende beskrivelse: „Som en gennembrudt by, uden mur, er den mand der ikke kan styre sin ånd.“ (Ordsprogene 25:28) En der mangler mildhed er modtagelig for urette tanker der kan forlede ham til at begå overtrædelser. Den kristne med et mildt sind er ikke holdningsløs; alligevel husker han at „et mildt svar afvender forbitrelse, men et sårende ord vækker vrede“. — Ordsprogene 15:1.
8. Hvorfor er det ikke let at opdyrke og bevare et mildt sind?
8 Det er ikke let at opdyrke og bevare et mildt sind, eftersom vi jo har arvet ufuldkommenhed og synd. (Romerne 5:12) Når vi tjener Jehova, må vi også kæmpe mod onde åndemagter som kan sætte vor mildhed på prøve gennem forfølgelse. (Efeserne 6:12) Og de fleste af os arbejder blandt folk hvis holdning er præget af en verden der ligger i Djævelens magt. (1 Johannes 5:19) Hvordan bærer vi os så ad med at opdyrke mildhed?
Hvordan man opdyrker mildhed
9. Hvilken indstilling vil hjælpe os til at opelske mildhed?
9 Bevidstheden om at det er et bibelsk krav at vi viser mildhed, vil hjælpe os til at opelske denne egenskab. Dag for dag må vi arbejde på at opdyrke mildhed. Ellers vil vi ligne dem der forveksler mildhed med svaghed og som mener at man kun kommer frem hvis man er arrogant, hård og måske fuldstændig skruppelløs. Jehovas ord fordømmer imidlertid stolthed. Et víst ordsprog siger: „En mand der har loyal hengivenhed handler vel mod sin sjæl, men den grusomme styrter sin krop i ulykke.“ (Ordsprogene 11:17; 16:18) Folk undgår dem der er hårde og uvenlige, om ikke for andet så for at undgå at blive offer for deres hårdhed og mangel på mildhed.
10. Hvad må vi lade os påvirke af hvis vi skal være milde af sind?
10 For at være milde af sind må vi lade os påvirke af Guds hellige ånd eller virkekraft. Ligesom Jehova har sørget for at jorden kan frembringe afgrøde, har han sat sine tjenere i stand til at frembringe åndens frugter, deriblandt mildhed. Paulus skrev: „Åndens frugt [er] kærlighed, glæde, fred, langmodighed, venlighed, godhed, tro, mildhed, selvbeherskelse. Imod sådanne ting er der ingen lov.“ (Galaterne 5:22, 23) Ja, mildhed er en af åndens frugter som vises af dem der behager ham. (Salme 51:9, 10) Og mildhed kan udvirke store forandringer! Tag blot Tony, der var slagsbroder, tyv, narkotikasmugler og anfører for en motorcykelbande; fængselet kendte han bedst indefra. Men takket være kundskab om Bibelen, og ved Guds ånds hjælp, forvandlede han sig til en mild, fredelig tjener for Jehova. Og Tony er intet særtilfælde. Hvad kan man da gøre hvis ens personlighed nærmest er blottet for mildhed?
11. Hvilken betydning har bønnen når vi skal opdyrke mildhed?
11 Inderlig bøn om Guds ånd og dens frugt mildhed vil hjælpe os til at opdyrke denne egenskab. Måske må vi ’blive ved med at bede’, som Jesus sagde, men så vil Jehova også give os hvad vi beder om. Efter at have nævnt at en jordisk fader giver sine børn noget godt, sagde Jesus: „Hvis altså I, skønt I er [syndige og følgelig forholdsvis] onde, forstår at give jeres børn gode gaver, hvor langt snarere vil da ikke Faderen i himmelen give hellig ånd til dem der beder ham!“ (Lukas 11:9-13) Ved bøn kan vi gøre mildhed til et indgroet karaktertræk — en egenskab der fremmer vor egen og vore omgivelsers lykke.
12. Hvorfor har vi lettere ved at være milde af sind hvis vi husker at alle er ufuldkomne?
12 Vi har lettere ved at være milde af sind hvis vi husker at alle er ufuldkomne. (Salme 51:5) Vi er lige så ufuldkomne i ord og handling som andre og bør derfor afgjort vise empati og behandle andre som vi gerne selv vil behandles. (Mattæus 7:12) Bevidstheden om at vi alle fejler bør få os til at behandle andre tilgivende og med mildhed. (Mattæus 6:12-15; 18:21, 22) Er vi ikke taknemmelige for at Gud er kærlig og mild over for os? — Salme 103:10-14.
13. Hvorfor er det lettere at vise mildhed hvis vi anerkender at Gud har skabt os med en fri vilje?
13 Det er lettere at vise mildhed hvis vi anerkender at Gud har skabt os med en fri vilje. Det betyder ikke at vi ustraffet kan overtræde Guds lov, men det giver rum for individuel smag og meningsforskelle blandt hans folk. Lad os derfor anerkende at ingen har pligt til at indrette sig efter vores forgodtbefindende. Denne indstilling vil hjælpe os til at være milde af sind.
14. Hvad bør være vor beslutning vedrørende mildhed?
14 En beslutning om aldrig at aflægge mildheden vil hjælpe os til vedblivende at opdyrke denne egenskab. At vi har ladet os påvirke af Guds ånd har ændret vor tankegang. (Romerne 12:2) En mild, kristuslignende ånd hjælper os til at afholde os fra „skamløse gerninger, lyster, overdreven nydelse af vin, sviregilder, drikkelag og utilladelig afgudsdyrkelse“. Vi må aldrig aflægge mildheden for vindings skyld, for at tækkes andre eller fordi nogle spotter vor faste beslutning om at tjene Gud. (1 Peter 4:3-5) Vi må ikke lade noget lokke os til at gøre „kødets gerninger“ så vi mister vor mildhed og går glip af Guds rige og dets velsignelser. (Galaterne 5:19-21) Lad os altid påskønne den forret det er at være Guds milde tjenere, uanset om vi er salvet til liv i himmelen eller har et jordisk håb. Lad os derfor se nærmere på hvordan det gavner os at vise mildhed.
Hvordan mildheden gavner os
15. Hvorfor er det ifølge Ordsprogene 14:30 víst at være mild?
15 Den milde har ro i hjerte, sind og legeme. Det skyldes at han ikke indvikler sig i strid, bliver fortørnet over andres handlinger eller piner sig selv med uophørlig ængstelse. Mildhed hjælper ham til at beherske følelserne, hvilket er gavnligt både mentalt og fysisk. Et ordsprog siger: „Et roligt hjerte er liv for legemet.“ (Ordsprogene 14:30) Manglende mildhed kan medføre vrede, noget der let øger blodtrykket og forårsager fordøjelsesproblemer, astma, synslidelser og andre problemer. En mild kristen glæder sig over mildhedens gavnlige virkninger, deriblandt „Guds fred“, som beskytter hans hjerte og sind. (Filipperne 4:6, 7) Ja, det er klogt at være mild af sind.
16-18. Hvordan påvirker mildhed vort forhold til andre?
16 Mildhed er en egenskab der forbedrer vort forhold til andre. Måske har vi haft for vane at gennemtrumfe vores vilje så andre er blevet vrede over vores manglende ydmyghed og mildhed. Under sådanne omstændigheder skulle det ikke overraske os hvis vi jævnlig kom i modsætningsforhold til andre. Et ordsprog siger imidlertid: „Hvor der ikke er noget brænde, går ilden ud, og hvor der ikke er nogen bagtaler, ophører splid. Som trækul på gløder og brænde på ild, sådan får en splidagtig mand en strid til at blusse op.“ (Ordsprogene 26:20, 21) Hvis vi er milde af sind i stedet for at ’komme brænde på bålet’ ved at tirre andre, vil vi have et godt forhold til andre.
17 Den der er mild af sind har sandsynligvis gode venner. Den milde persons positive livssyn gør at andre nyder hans selskab, og hans ord er glædebringende og søde som honning. (Ordsprogene 16:24) Dette gjaldt Jesus, der kunne sige: „Tag mit åg på jer og lær af mig, for jeg har et mildt sind og er ydmyg af hjertet, og I vil finde ny styrke for jeres sjæle. For mit åg er skånsomt og min byrde er let.“ (Mattæus 11:29, 30) Jesus var ikke streng, og hans åg var ikke tyngende. De der kom til ham blev behandlet godt og fik ny åndelig styrke. Sådan er det også når vi er sammen med en kristen ven der har et mildt sind.
18 Mildhed virker vindende på vore trosfæller. Utvivlsomt følte de fleste kristne i Korinth sig draget af Paulus eftersom han bønfaldt dem „ved Messias’ mildhed og venlighed“. (2 Korinther 10:1) Paulus har givetvis også virket tiltalende på thessalonikerne med sin milde, nænsomme undervisning. (1 Thessaloniker 2:5-8) De ældste i Efesus har utvivlsomt lært meget af Paulus og holdt inderligt af ham. (Apostelgerninger 20:20, 21, 37, 38) Viser du en vindende mildhed?
19. Hvordan hjælper mildhed Jehovas tjenere til at blive på deres plads i hans organisation?
19 Et mildt sind hjælper Jehovas tjenere til at være føjelige og blive på deres plads i hans organisation. (Filipperne 2:5-8, 12-14; Hebræerne 13:17) Mildhed afholder os fra at søge vor egen ære, noget der skyldes stolthed og som Gud afskyr. (Ordsprogene 16:5) Den milde føler sig ikke hævet over sine trosfæller og forsøger ikke at være fremtrædende på deres bekostning. (Mattæus 23:11, 12) I stedet erkender han sin syndige tilstand og sit behov for genløsningen fra Gud.
Mildhed fremmer lykken
20. Hvordan påvirkes familielivet af mildhed?
20 Alle Guds tjenere bør minde sig selv om at mildhed er en frugt af hans ånd, og at den fremmer lykken. Fordi Jehovas folk lægger egenskaber som kærlighed og mildhed for dagen, er det for eksempel kendetegnende for dem at de har lykkelige familier. Når mand og hustru behandler hinanden mildt, vokser deres børn op i rolige omgivelser, ikke i et hjem hvor omgangstonen er rå. Det har en gavnlig virkning på børnenes sind når deres fader opdrager dem i mildhed, og de bliver sandsynligvis selv milde af væsen. (Efeserne 6:1-4) Et mildt sind hjælper ægtemænd til at blive ved med at elske deres hustruer. Og det motiverer hustruerne til at underordne sig deres mænd og tilskynder børnene til at adlyde deres forældre. Mildhed giver også familiens medlemmer en tilgivende indstilling der bidrager til lykken. — Kolossenserne 3:13, 18-21.
21. Hvad går Paulus’ vejledning i Efeserbrevet 4:1-3 i korte træk ud på?
21 Familier og enkeltpersoner med et mildt sind fremmer lykken i deres menigheder. Jehovas tjenere må derfor bestræbe sig ihærdigt for at være milde af sind. Gør du det? Apostelen Paulus bad indtrængende sine salvede medkristne om at vandre deres himmelske kald værdigt ’med al ydmyghed og mildhed, med langmodighed, idet de affandt sig med hinanden i kærlighed og ivrigt bestræbte sig for at bevare åndens enhed i fredens forenende bånd’. (Efeserne 4:1-3) Kristne med et jordisk håb må også vise mildhed foruden Guds øvrige egenskaber. Dette vil sikre deres sande lykke. Ja, lykkelige er de der har et mildt sind!
Hvad vil du svare?
◻ Hvorfor er de milde lykkelige?
◻ Hvad vil det sige at være mild af sind?
◻ Hvordan kan man opdyrke mildhed?
◻ Nævn nogle gavnlige virkninger af mildhed