JŌDH

[י].

Det tiende bogstav i det hebraiske alfabet. Det er det mindste af de hebraiske bogstaver. Navnet på det mindste bogstav i det græske alfabet, iōʹta, er tydeligvis beslægtet med det hebraiske jōdh. Eftersom Moseloven oprindelig blev skrevet og derefter bevaret på hebraisk, var det sandsynligvis det hebraiske jōdh Jesus sigtede til da han sagde at end ikke „det mindste bogstav [gr.: iōʹta]“ ville forsvinde fra Loven uden at blive opfyldt. (Mt 5:18) Jōdh er det første bogstav i tetragrammet, det hellige navn Jehova (idet man læser fra højre til venstre: יהוה), og blev medtaget som sådant i de første udgaver af den græske Septuaginta. I et pergamentblad fra det 3. århundrede e.v.t. (P. Oxyrhynchus vii. 1007) der indeholder en del af Septuaginta-oversættelsen af Første Mosebog, er Guds navn, Jehova, gengivet med et dobbelt jōdh. — 1Mo 2:8, fdn.

Bogstaverne jōdh (י) og waw (ו) er undertiden blevet forvekslet af afskrivere på grund af deres store lighed. På hebraisk begynder hvert vers i Salme 119:73-80 med bogstavet jōdh.