Og Elias viste sig for dem, sammen med Moses, og de var i samtale med Jesus.

Markus 9:2-8.

Derfor kom Moses til syne

På den tid da forvandlingen fandt sted vidste Moses „slet ingen ting“, for han var død flere hundrede år tidligere. (Prædikeren 9:5, 10) Moses var, ligesom David, ikke blevet oprejst endnu og kunne derfor ikke være personligt til stede. (Apostelgerninger 2:29-31) Hvordan kunne det da gå til at Moses blev set sammen med Kristus i dette syn?

Gud havde sagt til Moses: „En profet som dig vil jeg oprejse for dem af deres brødres midte; og jeg vil lægge mine ord i hans mund, og alt hvad jeg giver ham påbud om, skal han tale til dem.“ (5 Mosebog 18:18) Peter møntede netop denne profeti på Jesus Kristus. (Apostelgerninger 3:20-23) Bortset fra Jesus var Moses den største af de profeter Gud havde sendt til Israels nation.

Der er mange lighedspunkter mellem Moses og den større Moses, Jesus Kristus. For eksempel blev de begge som børn stræbt efter livet af en tyrannisk hersker. Men Gud sørgede for at de blev reddet. (2 Mosebog 1:20–2:10; Mattæus 2:7-23) Begge mænd fastede i 40 dage da de begyndte at virke som Jehovas særligt udnævnte tjenere. (2 Mosebog 24:18; 34:28; 5 Mosebog 9:18, 25; Mattæus 4:1, 2) Og både Moses og Jesus udførte mirakler ved Guds kraft. — 2 Mosebog 14:21-31; 16:11-36; Salme 78:12-54; Markus 4:41; Lukas 7:18-23; Johannes 14:11.

Gud benyttede Moses til at udfri Israel af trældommen i Ægypten. Jesus sørger tilsvarende for åndelig udfrielse. (2 Mosebog 12:37–14:31; Johannes 8:31, 32) Moses fik den forret at formidle Lovpagten mellem Gud og israelitterne. Jesus er mellemmand for den ny pagt. (2 Mosebog 19:3-9; 34:3-7; Jeremias 31:31-34; Lukas 22:20; Hebræerne 8:3-6; 9:15) Og ligesom Jehova benyttede Moses til at gøre sit navn kendt for israelitterne, ægypterne og andre, sådan har han også benyttet Jesus til at herliggøre sit hellige navn. (2 Mosebog 9:13-17; 1 Samuel 6:6; Johannes 12:28-30; 17:5, 6, 25, 26) Ved at lade Moses komme til syne sammen med den forvandlede Jesus, viste Gud at Kristus ville tjene på samme måde, blot i langt større omfang.

Derfor kom Elias til syne

Også den afdøde profet Elias blev meget passende set i synet, skønt han endnu ikke havde fået en opstandelse. Elias havde gjort et stort arbejde for at genoprette den sande tilbedelse og hellige Jehovas navn blandt israelitterne. Jesus Kristus viste en tilsvarende nidkærhed mens han gik på jorden. Og ved hjælp af det messianske rige vil han genoprette den sande tilbedelse og hævde sin himmelske Fader i endnu større omfang.

Profeten Malakias peger på at Elias’ virke var et forbillede på noget der skulle ske i fremtiden. Gennem Malakias sagde Gud: „Se, jeg sender jer profeten Elias før Jehovas store og frygtindgydende dag kommer. Og han skal vende fædres hjerte til sønner, og sønners hjerte til fædre, for at jeg ikke skal komme og slå jorden så den bliver viet til udslettelse.“ — Malakias 4:5, 6.

Denne profeti fik en mindre opfyldelse i Johannes Døbers gerning. Jesus gjorde opmærksom på dette efter sin forvandling, da hans disciple ville vide hvorfor de skriftlærde sagde at Elias først måtte komme — før Messias’ komme. Jesus svarede: „’Jo, Elias kommer og skal genoprette alt. Jeg siger jer imidlertid at Elias allerede er kommet, men de kendte ham ikke og gjorde med ham hvad de ville. Således skal også Menneskesønnen lide for deres hånd.’ Så forstod disciplene at han talte til dem om Johannes Døber.“ — Mattæus 17:10-13.

Johannes gjorde en gerning i lighed med Elias’, idet han døbte de jøder der angrede deres synd mod Lovpagten. Men hvad der havde endnu større betydning var at Johannes var forløber for Messias og introducerede Jesus Kristus. (Mattæus 11:11-15; Lukas 1:11-17; Johannes 1:29) Hvorfor var Johannes’ virke da kun en mindre opfyldelse af Malakias’ profeti?

I synet blev Elias set i samtale med Jesus. At det fandt sted efter Johannes Døbers død, viste at der engang i fremtiden ville blive udført et arbejde der svarer til det Elias havde været optaget af. Desuden viste profetien at dette arbejde ville blive udført „før Jehovas store og frygtindgydende dag kommer“. Denne dag, der nu hastigt nærmer sig, indbefatter „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ ved Harmagedon. (Åbenbaringen 16:14-16) Det betød at der forud for den fremtidige oprettelse af Guds himmelske rige ville blive udført et arbejde der svarer til det Elias og hans efterfølger Elisa udførte. Jehovas Vidner har nu i mere end hundrede år været optaget af at genoprette den sande tilbedelse og at ophøje Guds navn. — Salme 145:9-13; Mattæus 24:14.