VORES LIV SOM KRISTNE
“Hvad Gud har forenet ...”
Moses’ Lov krævede at en mand der ville skilles, skulle skrive en skilsmisseattest. Det skulle forebygge at folk forhastet opløste deres ægteskab. Men på Jesus’ tid gjorde de religiøse ledere det let at opnå skilsmisse. Mænd kunne skille sig fra deres hustru af en hvilken som helst grund. (“skilsmisseattest” studienote til Mr 10:4, nwtsty; “skiller sig fra sin hustru” studienote til Mr 10:11, nwtsty) Jesus gjorde opmærksom på den kendsgerning at ægteskabet var en ordning der var indstiftet af Jehova. (Mr 10:2-12) En mand og hustru skulle være “ét” i en varig forbindelse. Den eneste bibelske grund til skilsmisse, ifølge Matthæus’ parallelberetning, er “et umoralsk seksuelt forhold”. – Mt 19:9.
I dag betragter mange ikke ægteskabet som Jesus gjorde, men mere som farisæerne gjorde. Når der opstår problemer, er mange i dag hurtige til at lade sig skille. Kristne ægtepar, derimod, tager deres ægteskabsløfte alvorligt og bestræber sig for at overvinde deres problemer ved at anvende Bibelens principper. Efter at have set filmen Kærlighed og respekt forener familier svar da på følgende spørgsmål:
Hvordan kan du anvende Ordsprogene 15:1 i dit ægteskab, og hvorfor er det vigtigt?
Hvordan kan du undgå problemer ved at anvende Ordsprogene 19:11?
Hvis dit ægteskab er på sammenbruddets rand, hvilke spørgsmål skulle du da overveje i stedet for at tænke ‘skal jeg lade mig skille’?
Hvordan kan du blive en bedre mand eller hustru ved at anvende Matthæus 7:12?