Helbredelse

Definition: At gøre et menneske som er fysisk, mentalt eller åndeligt sygt, rask igen. Nogle af de førkristne hebraiske profeter, såvel som Jesus Kristus og nogle af de første kristne, blev af Guds ånd sat i stand til at udvirke mirakuløs helbredelse.

Er det ved Guds ånd at der udføres mirakuløs helbredelse i vore dage?

Kan evnen til at gøre mirakler komme andetstedsfra end den sande Gud?

Moses og Aron gik til Ægyptens Farao for at bede ham lade Israel drage ud i ørkenen for at ofre til Jehova. Som et bevis for at Gud stod bag Moses, befalede Moses Aron at kaste sin stav på jorden, hvorefter den blev til en stor slange. Det mirakel blev udført ved Guds kraft. Men så kastede Ægyptens magere deres stave til jorden, og de blev også til store slanger. (2 Mos. 7:8-12) Ved hvis kraft udførte de deres mirakel? — Jævnfør Femte Mosebog 18:10-12.

I vort 20. århundrede bliver troshelbredelse udført under gudstjenester der forestås af kristenhedens præster. Inden for de ikke-kristne religioner er der voodoopræster, medicinmænd og andre som udfører helbredelser, og de benytter sig ofte af trolddom og spådomskunst. Nogle spiritistiske helbredere siger at deres helbredelsesmetoder intet har med religion at gøre. Er det den sande Gud der giver alle disse evnen til at helbrede?

Matt. 24:24: „Falske messias’er og falske profeter vil nemlig fremstå og gøre store tegn og undere for at vildlede endog de udvalgte, om muligt.“

Matt. 7:15-23: „Vær på vagt over for de falske profeter . . . Mange vil sige til mig på den dag: ’Herre, Herre, har vi ikke profeteret i dit navn, og uddrevet dæmoner i dit navn, og gjort mange kraftige gerninger [Mirakler, R-L, Sch; undergerninger, Se] i dit navn?’ Og alligevel vil jeg da erklære over for dem: Jeg har aldrig kendt jer! Fjern jer fra mig, I som øver lovløshed.“

Bliver de sensationelle helbredelser der udføres i vore dage, udført på samme måde som de mirakuløse helbredelser Jesus og hans første disciple udførte?

Betaling: „Kurér syge, oprejs døde, gør spedalske rene, uddriv dæmoner. I har fået det for intet, I skal give det for intet.“ (Matt. 10:8) (Helbreder troshelbredere i dag for intet, som Jesus befalede?)

Helbredelsesprocent: „Alle de mange mennesker søgte at røre ved ham [Jesus], da en kraft udgik fra ham og helbredte alle.“ (Luk. 6:19) „Man . . . bar de syge ud på de brede gader og lagde dem dér på små senge og bårer, for at, når Peter gik forbi, i det mindste hans skygge kunne falde på en eller anden af dem. Og en mængde fra byerne omkring Jerusalem blev ved med at samles, idet man kom med syge og folk som var plagede af urene ånder, og de blev alle kureret.“ (Apg. 5:15, 16) (Bliver alle som i dag opsøger troshelbredere eller religiøse helligdomme for at blive raske, helbredt?)

Lever medlemmerne af de samfund som troshelbrederne tilhører, på en måde som tyder på at de har Guds ånd?

Lægger de, taget som et hele, i særlig grad sådanne åndens frugter for dagen som kærlighed, langmodighed, mildhed og selvbeherskelse? — Gal. 5:22, 23.

Er de „ikke en del af verden“, idet de afstår fra al deltagelse i verdens politiske anliggender? Har de holdt sig rene for blodskyld i krigstid? Er de kendt for at have en høj moralsk standard? — Joh. 17:16; Es. 2:4; 1 Thess. 4:3-8.

Skal sande kristne i dag kendes på at de kan udføre mirakuløs helbredelse?

Joh. 13:35: „På dette skal alle kende at I er mine disciple, hvis I har kærlighed til hinanden.“ (Sådan sagde Jesus. Hvis vi tror på hvad han sagde, vil vi spejde efter kærlighed som bevis for sand kristendom, og ikke mirakuløs helbredelse.)

Apg. 1:8: „I skal få kraft når den hellige ånd kommer over jer, og I skal være vidner om mig . . . til jordens fjerneste egne.“ (Sådan udtalte Jesus sig kort før han forlod sine apostle for at vende tilbage til himmelen. Det var vidnearbejdet, og ikke helbredelse, der var den altoverskyggende gerning de skulle udføre. Se også Mattæus 24:14; 28:19, 20.)

1 Kor. 12:28-30: „Gud har sat de forskellige i menigheden, for det første apostle, for det andet profeter, for det tredje lærere; derefter kraftige gerninger; derefter gaver til at helbrede; tjenester hvorved der ydes hjælp, evner til at lede, forskellige slags tungetale. Ikke alle er apostle, vel? Ikke alle er profeter, vel? Ikke alle er lærere, vel? Ikke alle udfører kraftige gerninger, vel? Ikke alle har gaver til at helbrede, vel?“ (Bibelen viser altså tydeligt at ikke alle sande kristne skulle være i besiddelse af gaven til at helbrede.)

Viser Markus 16:17, 18 ikke at evnen til at helbrede syge skulle kendetegne de troende?

Mark. 16:17, 18, DA: „Disse tegn skal følge dem, der tror: i mit navn skal de uddrive onde ånder; de skal tale med nye tunger; de skal tage på slanger, og hvis de drikker dødbringende gift, skal det ikke skade dem; på syge skal de lægge hænder, og de skal blive raske.“

Disse vers forekommer i nogle bibelhåndskrifter og oversættelser fra det femte og sjette århundrede. Men de findes ikke i de ældre græske håndskrifter, det sinaitiske manuskript og det vatikanske manuskript nr. 1209 fra det fjerde århundrede. Dr. B. F. Westcott, der var ekspert i bibelhåndskrifter, sagde at disse vers „er en tilføjelse og ikke en del af den oprindelige beretning“. (An Introduction to the Study of the Gospels, London, 1881, s. 338) Bibeloversætteren Hieronymus, der levede i det femte århundrede, sagde at „dette afsnit mangler i næsten alle græske håndskrifter“. (The Last Twelve Verses of the Gospel According to S. Mark, London, 1871, J. W. Burgon, s. 53) New Catholic Encyclopedia (1967) siger om denne afslutning på Markus-evangeliet: „Dens ordvalg og stil er så forskellig fra den øvrige del af evangeliet at det næppe synes muligt at Markus skulle være dens forfatter.“ (Bd. IX, s. 240) Der findes ingen beretning om at de første kristne drak gift eller tog på slanger for at bevise at de var troende.

Hvorfor fik de første kristne gaven til at helbrede mirakuløst?

Hebr. 2:3, 4: „Hvordan skal vi da undslippe hvis vi har været uinteresseret i en frelse af en sådan storhed, idet den fra begyndelsen blev fremholdt gennem vor Herre og blev bekræftet for os af dem som hørte ham, mens Gud sluttede sig til med sit vidnesbyrd, med såvel tegn som undere og forskellige kraftige gerninger og med tildelinger af hellig ånd i overensstemmelse med sin vilje?“ (Her var overbevisende vidnesbyrd om at den kristne menighed, som dengang var ganske ny, virkelig var Guds menighed. Men da dette først var fastslået, var det så nødvendigt at bevise det om og om igen?)

1 Kor. 12:29, 30; 13:8, 13: „Ikke alle er profeter, vel? . . . Ikke alle har gaver til at helbrede, vel? Ikke alle taler i tunger, vel? . . . Kærligheden svigter aldrig. Men hvad enten det er gaver til at profetere, de vil blive afskaffet; eller tungetale, den vil ophøre . . . Nu forbliver imidlertid tro, håb, kærlighed, disse tre; men størst af disse er kærligheden.“ (Når disse mirakuløse gaver havde tjent deres formål, skulle de ophøre. Men de enestående egenskaber der er en frugt af Guds ånd, skulle stadig kunne ses i de sande kristnes livsførelse.)

Når bare nogen bliver helbredt, betyder det så noget hvordan det sker?

2 Thess. 2:9, 10: „Den lovløses nærværelse er ifølge Satans virke ledsaget af enhver kraftig gerning og løgnagtige tegn og undere og af ethvert uretfærdigt bedrag for dem som går til grunde, fordi de ikke tog imod kærligheden til sandheden, så de kunne blive frelst.“

Luk. 9:24, 25: „Enhver som ønsker at redde sin sjæl [sit liv, DA] vil miste den; men enhver som mister sin sjæl for min skyld, han vil redde den. Hvad gavner et menneske nemlig sig selv ved at erhverve sig hele verden, hvis han mister sig selv eller tager skade?“

Hvilket håb er der om fuld helbredelse for alle sygdomme?

Åb. 21:1-4: „Jeg så en ny himmel og en ny jord; den tidligere himmel og den tidligere jord var nemlig forsvundet . . . ’Og han [Gud] vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. Det som var før er forsvundet.’“

Es. 25:8: „Han vil opsluge døden for bestandig, og den suveræne Herre, Jehova, vil tørre tårerne af alle ansigter.“ (Se også Åbenbaringen 22:1, 2.)

Es. 33:24: „Ingen indbygger siger: ’Jeg er syg.’“

Hvis nogen siger . . .

’Tror I på troshelbredelse?’

Hertil kunne man svare: ’Hvis nogen ikke tror at Gud kan helbrede, tror han ikke på Bibelen. Men jeg kan ikke lade være med at spekulere på om folk bærer sig rigtigt ad med de helbredelser der udføres i vore dage.’ Og man kunne fortsætte: (1) ’Lad mig læse et skriftsted for dig og se om du lægger mærke til noget der gøres meget anderledes i dag. (Matt. 10:7, 8) . . . Lagde du også mærke til at Jesus her talte om noget hans disciple skulle kunne gøre, men som vore dages troshelbredere ikke kan? (De kan ikke oprejse døde.)’ (2) ’Vi skal ikke dømme andre, men det er værd at lægge mærke til at der i Mattæus 24:24 tales om noget som vi skal være på vagt over for.’

Eller man kunne sige: ’Jeg tror bestemt at hvad Bibelen siger om helbredelse er sandt. Men lige meget hvad vi bliver helbredt for under denne tingenes ordning, så er det kun et midlertidigt gode, ikke sandt? Til sidst dør vi alle sammen. Kommer der nogen sinde en tid da alle vil kunne leve og glæde sig over et godt helbred og over aldrig at skulle dø? (Åb. 21:3, 4)’