FORRÆDER

En der svigter en andens tillid, forsømmer en opgave eller optræder forræderisk mod sit land eller sin hersker. Den mest usle forræder der omtales i Bibelen, er „Judas Iskariot, der blev forræder“. (Lu 6:16) Det græske navneord prodoʹtēs („forræder“, af et udsagnsord der betyder „at overgive; at forråde“) er en rammende beskrivelse af Judas, der efter at være blevet udvalgt til apostel blev havesyg, begyndte at stjæle (Joh 12:6) og til sidst forrådte Jesus til øvrigheden for en forholdsvis lille sum penge. (Mt 26:14-16, 25, 48, 49) Det var ikke blot midlertidigt han svigtede Kristus ved at flygte fra en tilsyneladende farlig situation (Mr 14:50), men han forrådte med vidende og vilje Jesus til dem der søgte at slå ham ihjel.

De jødiske religiøse ledere blev med rette kaldt „forrædere og mordere“ idet de allierede sig med den forræderiske Judas, egenhændigt overgav deres landsmand Kristus til romerne og derefter, som en grov krænkelse af retfærdigheden, modsatte sig Pilatus’ erklæring om at Jesus var uskyldig, og forlangte at han skulle dø. — Joh 18:28–19:16; Apg 3:13-15; 7:52.

Et andet fremtrædende eksempel på en forræder der omtales i Bibelen, er Akitofel. Skønt han havde været kong Davids fortrolige rådgiver, fulgte han Absalom i dennes oprør. (2Sa 15:12, 31; 16:20-23; jf. Sl 55:20, 21.) Gud forpurrede den forræderiske Akitofels råd, hvilket førte til at han begik selvmord. (2Sa 17:23) Der var åbenbart flere som vendte sig imod David. En del nyere bibeloversættelser gengiver i Salme 59:5 flertalsformen af den hebraiske participiumsform af baghadhʹ (der betyder „at handle forræderisk“) med „forrædere“: „Vis ikke din gunst mod nogen af de onde forrædere.“ (NV, JB, NE, Mo) Salmens overskrift viser at der er tale om den tid da Saul sendte nogle ud for at bevogte Davids hus i den hensigt at dræbe ham. (1Sa 19:11-18) De „forrædere“ der er omtalt i Salme 59:5, kan altså have været nogle af Davids venner som havde forladt ham, eller som var villige til at forråde ham i prøvelsens stund. I betragtning af at Gud i begyndelsen af verset opfordres til at hjemsøge „alle nationerne“, kan det også være at der med ordet „forrædere“ menes alle modstandere af Guds vilje, i eller uden for Israel.

Profetien i 2 Timoteus 3:1-5 om de forhold der ville råde i „de sidste dage“, viser at der ville være mange forrædere (gr.: prodoʹtai). Kristne bliver rådet til at ’vende sig bort’ fra disse, sådan som det sømmer sig for dem der ønsker at være loyale og ærlige i alle ting. — 1Ts 2:10; He 13:18.