Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w86 15/12 s. 8-9
  • Jesus vender en enkes sorg til glæde

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Jesus vender en enkes sorg til glæde
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1986
  • Lignende materiale
  • En enkes sorg vendes til glæde
    Det største menneske der har levet
  • Jesus oprejser en enkes søn
    Jesus – vejen, sandheden og livet
  • Kan døden besejres?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1981
  • Den der kan give de døde livet igen
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2008
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1986
w86 15/12 s. 8-9

Jesu liv og tjeneste

Jesus vender en enkes sorg til glæde

KORT tid efter at Jesus har helbredt centurionens tjener, begiver han sig til byen Nain, der ligger mere end 30 kilometer sydvest for Kapernaum. Hans disciple og en stor folkemængde følger ham. Det er sandsynligvis hen mod aften da de nærmer sig udkanten af byen, og her møder de et begravelsesoptog. En ung mand der er død bæres ud af byen for at blive begravet.

Moderens situation er særlig tragisk, for hun er enke og dette er hendes eneste barn. Da hendes mand døde, fandt hun trøst i sin søn. Hendes forhåbninger, ønsker og mål for fremtiden var knyttet til sønnen. Men nu er der ingen hun kan finde trøst hos. Hun er knuget af sorg mens folk i byen ledsager hende til begravelsespladsen.

Da Jesus får øje på kvinden, bevæges hans hjerte af hendes grænseløse bedrøvelse. Med mildhed, og dog med en fasthed der indgyder tillid, siger han derfor til hende: „Græd ikke mere.“ Hans væremåde tiltrækker sig folkeskarens opmærksomhed. Da han går frem og rører ved ligbåren som den unge mand ligger på, standser bærerne. Alle tænker sikkert på hvad han vil gøre.

Sandt nok har de der følger Jesus set at han mirakuløst har helbredt mange for deres sygdomme. Men de har åbenbart aldrig set ham oprejse nogen fra de døde. Kan han virkelig gøre noget sådant? Henvendt til den døde unge mand siger Jesus: „Unge mand, jeg siger dig: Stå op!“ Og manden sætter sig op! Han begynder at tale, og Jesus giver ham til hans moder.

Da folk ser at den unge mand virkelig er i live, begynder de at sige: „En stor profet er blevet oprejst iblandt os.“ Andre siger: „Gud har vendt sin opmærksomhed mod sit folk.“ Nyheden om denne fantastiske bedrift spredes hurtigt i hele Judæa og hele det omliggende land.

Johannes Døber er stadig i fængsel. Men hans disciple underretter ham om alt det de har set Jesus gøre. Hvordan reagerer Johannes? Og hvordan reagerer andre i det område hvor Jesus udfører sine mirakler? Den næste artikel i denne serie vil give svaret. Lukas 7:11-18.

● Hvad er der ved at ske da Jesus nærmer sig byen Nain?

● Hvordan er Jesus berørt af det han ser, og hvad gør han?

● Hvordan reagerer folk på Jesu mirakel?

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del