SKORPION

[hebr.: ‛aqravʹ; gr.: skorpiʹos].

Et lille dyr der ikke regnes for et insekt, men klassificeres blandt spindlerne, den samme gruppe som edderkopperne hører til. I modsætning til andre spindlere lægger hunskorpionen ikke æg, men føder levende unger.

Skorpionen har fire par gangben, en lang, smal, leddelt hale der ender i en krum og giftig brod, og et par kløer der minder om en hummers og er besat med følsomme hår. Halen er normalt bøjet opad og fremad ind over dyrets krop og kan svinges i alle retninger. Brodden bruges både til forsvar og til angreb. Byttet gribes med kløerne og stikkes om nødvendigt til døde med halebrodden. Skorpionen tilbringer dagen skjult under sten, i klippespalter eller murrevner, ja endog under måtter og senge, og kommer frem om natten for at fange edderkopper og insekter.

Der findes over 600 skorpionarter, der normalt varierer i størrelse fra 2,5 cm til 20 cm. Heraf er der fundet omkring et dusin i Palæstina og Syrien. Skorpionens stik er som regel ikke dødeligt for mennesker, men der er flere arter hvis gift er forholdsvis stærkere end mange farlige ørkenslangers. Den giftigste af de arter der findes i Palæstina, er den gule Buthus quinquestriatus. Den stærke smerte der forvoldes af et skorpionstik, omtales i Åbenbaringen 9:3, 5, 10, som skildrer symbolske græshopper der har „samme myndighed som jordens skorpioner“ og er i stand til at fremkalde samme pine som „den pine en skorpion volder når den stikker et menneske“.

Skorpioner var almindelige i Judas Ørken og på Sinajhalvøen med dens „frygtindgydende ørken“. (5Mo 8:15) Et pas der lå ved Judas sydøstlige grænse, sydvest for sydspidsen af Det Døde Hav, kaldtes Akrabbimpasset, det vil sige „skorpionpasset“. — 4Mo 34:4; Jos 15:3; Dom 1:36.

I 1 Kongebog 12:11, 14 og 2 Krønikebog 10:11, 14 betyder det hebraiske ord ‛aqrabbīmʹ, der er gengivet med „skorpionsvøber“, egentlig „skorpioner“. Det strafferedskab der hentydes til, kan have været en pisk forsynet med knuder eller kroge i enderne.

For at illustrere at Jehova som den himmelske Fader ville give hellig ånd til dem der bad om den, henviste Jesus til at en jordisk fader ikke ville give sin søn en skorpion hvis han bad om et æg. (Lu 11:12, 13) De 70 disciple Jesus sendte ud, fik myndighed over skadelige ting, symbolsk omtalt som slanger og skorpioner. — Lu 10:19; jf. Ez 2:6.