MARTA

(Marʹta).

En jødinde, søster til Lazarus og Maria i Betania. (Joh 11:1, 2) Det ser ud til at Jesus ofte kom i deres hjem når han var i nærheden af Jerusalem. Jesus og de tre var nært knyttet til hinanden, for det siges direkte at „Jesus elskede Marta og hendes søster og Lazarus“. — Joh 11:5.

Lukas beretter at da Jesus kom ind i en landsby, „modtog en kvinde ved navn Marta ham som gæst i huset“. (Lu 10:38) På grundlag af ordlyden i Mattæus 26:6, Markus 14:3 og Johannes 12:1-3 er den teori blevet fremsat at Marta var Simon den Spedalskes kone, enke eller endda datter. Der siges dog intet præcist i Bibelen som kan bekræfte denne antagelse.

Engang da Jesus besøgte Lazarus, Maria og Marta, satte Maria sig „ved Herrens fødder og blev ved med at lytte til hans ord“, hvorimod Marta „var optaget af at sørge for mange pligter“. Marta syntes at Maria burde hjælpe til, og sagde: „Herre, tager du dig ikke af at min søster har overladt til mig alene at sørge for tingene? Sig da til hende at hun skal være med og hjælpe mig.“ Marta var tydeligvis optaget af at sørge for Jesus materielt. Men Jesus gjorde opmærksom på at det åndelige er langt vigtigere end det materielle, og viste hende venligt til rette med ordene: „Marta, Marta, du er bekymret og urolig over mange ting. Kun få ting behøves, eller blot én ting. Maria har på sin side valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende.“ (Lu 10:38-42) Jesus ville have været tilfreds med at Marta kun havde serveret én ret hvis dette havde betydet at hun havde fået større gavn af hans undervisning.

Det kunne se ud som om Marta bekymrede sig lovlig meget om det materielle; men det betyder ikke nødvendigvis at hun manglede interesse for det åndelige. Da Lazarus var død, var det Marta der gik Jesus i møde da han var på vej til Betania, mens Maria blev siddende hjemme (enten af sorg eller på grund af de mange som var kommet for at trøste). Marta gav udtryk for tro på Kristus da hun sagde at Lazarus ikke ville være død hvis Jesus havde været til stede. Hun erklærede også: „Jeg ved han skal opstå i opstandelsen på den yderste dag,“ og dermed viste hun at hun troede på opstandelsen. Under denne samtale forklarede Jesus at han var „opstandelsen og livet“. „Den der tror på mig,“ sagde han, „skal komme til live selv om han dør.“ Da han spurgte Marta: „Tror du dette?“ viste hendes svar tydeligt at hun havde tro: „Ja, Herre; jeg har fået tro på at du er Messias, Guds søn, den der kommer til verden.“ (Joh 11:19-27) Dette udelukker naturligvis ikke at hun kan have haft nogen tvivl med hensyn til hvad Jesus kunne eller ville gøre nu i hendes døde broders tilfælde. (Jf. apostlenes holdning som beskrevet i Lukas 24:5-11.) Da Jesus ved Lazarus’ grav bad om at få taget stenen væk fra indgangen, sagde Marta: „Herre, på nuværende tidspunkt må han stinke, for det er fjerde dag.“ Men Jesus svarede: „Fortalte jeg dig ikke at hvis du troede, skulle du se Guds herlighed?“ Den fik hun at se da broderen blev oprejst. — Joh 11:39-44.

Efter Lazarus’ opstandelse drog Jesus bort. Senere vendte han tilbage til Betania, hvor han mødtes med flere, blandt andre Marta, Maria og Lazarus, hos Simon den Spedalske. Der var tilberedt et aftensmåltid, og igen var det Marta der „vartede op“. Lazarus var blandt dem der lå til bords, og det var ved den lejlighed Maria udgød en kostbar, vellugtende olie over Jesu hoved og fødder. (Joh 12:1-8; Mt 26:6-13; Mr 14:3-9) Bibelen siger ikke noget om hvordan Martas liv videre formede sig, ej heller om hvornår og hvordan hun døde.