-
Jehova ’giver hellig ånd til dem der beder ham’Vagttårnet – 2006 | 15. december
-
-
Læg mærke til at Jesus sagde at manden fik det han havde brug for, ’på grund af sin dristige vedholdenhed’. (Lukas 11:8) Udtrykket „dristige vedholdenhed“ forekommer kun denne ene gang i Bibelen. Det er oversat fra et græsk ord der ordret betyder „skamløshed“. Skamløshed forbindes ofte med noget negativt, men når man er skamløs eller vedholdende af en god grund, kan det være en positiv egenskab. Dét er tilfældet med værten i billedtalen. Han skammer sig ikke over at bede vedholdende om det han har brug for. Eftersom Jesus bruger denne vært som et eksempel for os, bør vi også være vedholdende i bønnen. Jehova ønsker at vi skal ’blive ved med at bede, blive ved med at søge, blive ved med at banke på’. Som svar vil han „give hellig ånd til dem der beder ham“.
-
-
Jehova ’giver hellig ånd til dem der beder ham’Vagttårnet – 2006 | 15. december
-
-
Sande kristne befinder sig så at sige i en vedvarende nødsituation. Satan går jo omkring „som en brølende løve“ og søger at opsluge os. (1 Peter 5:8) Hvis vi skal holde os åndeligt i live, kan vi ikke undvære Guds ånds hjælp. Det kunne være katastrofalt at lade være med at bede Gud om hjælp. Derfor beder vi med dristig vedholdenhed Gud om hans hellige ånd. (Efeserne 3:14-16) Kun på den måde kan vi bevare den nødvendige styrke til at ’holde ud til enden’. — Mattæus 10:22; 24:13.
-