Der bliver taget vare på det Herren ejer
1 En husholder på Bibelens tid havde en meget betroet stilling. Abraham pålagde sin tjener den opgave at finde en kone til Isak. (1 Mos. 24:1-4) Tjeneren havde i realiteten det store ansvar at sikre at Abrahams slægtslinje kunne videreføres. Intet under at apostelen Paulus sagde: „Hvad der . . . kræves af husholdere, er at en sådan findes trofast.“ — 1 Kor. 4:2.
Den kristne husholdergerning
2 I Bibelen beskrives visse sider af den kristne forkyndelse som en husholdergerning. Apostelen Paulus talte for eksempel til efeserne om „den husholdergerning over Guds ufortjente godhed der er givet mig med henblik på jer“. (Ef. 3:2; Kol. 1:25) Han betragtede sin opgave med at forkynde den gode nyhed for nationerne som en husholdergerning han trofast måtte udføre. (Apg. 9:15; 22:21) Apostelen Peter skrev til sine salvede brødre: „Vær gæstfri mod hinanden uden knurren. I samme forhold som hver enkelt har fået en gave, skal I bruge den sådan at I tjener hinanden som gode husholdere over Guds ufortjente godhed, der kommer til udtryk på forskellige måder.“ (1 Pet. 4:9, 10; Hebr. 13:16) Alt hvad disse kristne i det første århundrede havde af materielle ejendele, skyldtes Jehovas ufortjente godhed. De var derfor husholdere over disse ting, og de skulle gøre forstandig brug af dem.
3 Jehovas vidner har i dag den samme indstilling. De har indviet sig til Jehova Gud, og de betragter alt hvad de har — deres liv, kræfter og materielle ejendele — som frugter af „Guds ufortjente godhed, der kommer til udtryk på forskellige måder“. Som gode husholdere føler de sig ansvarlige over for Jehova med hensyn til den måde hvorpå de anvender disse ting. Derudover har de fået kundskab om den gode nyhed. Dette er også noget dyrebart som de ønsker at bruge på bedste måde, nemlig til at herliggøre Jehovas navn og hjælpe andre til at lære sandheden at kende. — Matt. 28:19, 20; 1 Tim. 2:3, 4; 2 Tim. 1:13, 14.
4 Har Jehovas vidner varetaget deres ansvarsopgave som husholdere på en god måde? Det fremgår af årsrapporten at de alene sidste år brugte over en milliard timer på at forkynde den „gode nyhed om riget“, og de ledede over 4,5 millioner bibelstudier med interesserede. (Matt. 24:14) Jehovas husholderes trofasthed kom også til udtryk gennem deres gavmilde bidrag til den verdensomspændende forkyndelse og deres lokale menigheder, gennem deres gæstfrihed mod de rejsende tilsynsmænd og andre, og gennem deres enestående venlighed mod dem der lider nød, eksempelvis ofre for væbnede konflikter. De sande kristne tager som gruppe betragtet vare på Herrens besiddelser på en god måde.
’Den trofaste og kloge husholder’
5 Husholdergerningen udføres både på individuelt og organisatorisk plan. Jesus kaldte den salvede kristne menighed på jorden ’den trofaste og kloge husholder’. (Luk. 12:42) Denne „trofaste husholder“ har ansvaret for at uddele ’madrationer’ og at føre an i forkyndelsen af den gode nyhed på hele jorden. (Åb. 12:17) I den forbindelse har den trofaste husholderskare, repræsenteret ved Det Styrende Råd, et gudgivent ansvar for at tage godt vare på dens materielle og åndelige „talenter“. (Matt. 25:15) Afdelingskontorerne følger ’den trofaste husholders’ eksempel og gør hvad de kan for at bruge alle bidragene på en ansvarlig måde til fremme af Rigets interesser. Alle sådanne bidrag er betroede midler, og det er ’den trofaste og kloge husholders’ opgave at sørge for at de bliver brugt i overensstemmelse med giverens hensigt og på en klog, økonomisk og effektiv måde.
6 Et eksempel på den fornuftige brug af frivillige bidrag ses af det omfang Jehovas Vidners udgivervirksomhed har fået i vort århundrede. Uddelingen af bibler og bibelske publikationer — blade, bøger, brochurer, traktater og Rigets Nyheder — har spillet en stor rolle i forbindelse med forkyndelsen af „den gode nyhed“ i disse „sidste dage“. (Mark. 13:10; 2 Tim. 3:1) Bladet Vagttårnet har været et vigtigt redskab hvormed „Guds husstand“ og deres medarbejdere, den ’store skare’ af „andre får“, har kunnet få „mad i rette tid“. — Matt. 24:45; Ef. 2:19; Åb. 7:9; Joh. 10:16.
7 I begyndelsen blev alle vore publikationer trykt hos kommercielle firmaer. Men i 1920’erne konkluderede man at det ville være mere effektivt og til større åndelig gavn hvis Jehovas tjenere trykte selv. Trykkerivirksomheden i Brooklyn i New York begyndte i det små i 1920, men voksede og blev efterhånden meget omfattende. I 1967 dækkede disse trykkerifaciliteter omkring fire husblokke. Selskabet havde også haft trykkerier i andre lande, men de fleste af disse var blevet lukket under den anden verdenskrig.
8 Uanset hvor meget der blev trykt i USA, var det aldrig nok til at dække behovet i hele verden. I årene efter krigen oprettede man derfor trykkerier i mange andre lande, deriblandt Canada, Danmark, England, Grækenland, Schweiz, Sydafrika og Vesttyskland. I begyndelsen af 1970’erne kunne Australien, Brasilien, Filippinerne, Ghana, Japan og Nigeria føjes til listen. På nogle af disse trykkerier fremstillede man også indbundne bøger. Omkring samme tid fik gileadmissionærerne et kursus i trykkeridrift og blev sendt til nogle af disse lande for at hjælpe de lokale brødre med trykningen.
9 I løbet af 1980’erne nåede antallet af de lande der fremstillede bladene, et højdepunkt på 51.a Det var et udtryk for at man virkelig havde taget godt vare på det Herren ejer! Det var også et magtfuldt vidnesbyrd om den fremgang Rigets arbejde havde haft, og om den gavmilde støtte millioner af Jehovas vidner havde ydet fordi de ønskede at ’ære Jehova med deres velstand’. (Ordsp. 3:9) De viste sig at være gode husholdere over det som Jehova på forskellige måder havde velsignet dem med.
Tiderne skifter
10 I 1970’erne og i begyndelsen af 1980’erne skete der store fremskridt inden for trykketeknikken, og Jehovas Vidner tog nyere trykkemetoder i brug. Tidligere havde de brugt den traditionelle bogtrykmetode, men lidt efter lidt gik de over til den mere moderne offsetteknik. Det har resulteret i at man nu kan fremstille smukke illustrationer i fire farver i stedet for to (sort og en anden farve). Computerteknologien ændrede desuden hele den proces der går forud for trykningen. Jehovas Vidner udviklede et elektronisk fotosatssystem til mange sprog kaldet MEPS (Multilanguage Electronic Phototypesetting System), og ved hjælp af dette system udgives vore publikationer nu på over 370 sprog. Ingen kommercielle computerprogrammer kan behandle så mange sprog som MEPS.
11 Takket være MEPS-systemet og brugen af andre nyskabelser som for eksempel elektronisk post, eller e-mail, blev et andet stort fremskridt gjort hvorved der kunne tilvejebringes ’mad i rette tid’. Da man brugte den ældre teknologi, kom artiklerne i de ikke-engelske blade flere måneder, undertiden et helt år, efter at de var blevet bragt på engelsk. I dag udkommer Vagttårnet samtidig på 115 sprog, og Vågn op! på 62 sprog. Det betyder at 95 procent af alle Jehovas vidner studerer de samme artikler samtidig ved det ugentlige studium af Vagttårnet. Vi glæder os over denne store forbedring! Det viste sig at være en forstandig forvaltning af Herrens besiddelser at investere i al denne nye teknologi.
Nye organisationsmæssige behov
12 De nye trykkemetoder ændrede Jehovas Vidners verdensomspændende trykkevirksomhed. Offset-rotationstrykkemaskiner er meget hurtigere end de gamle bogtrykmaskiner, men de er også meget dyrere. Og computersystemerne der bruges i forbindelse med skrivningen, redigeringen, oversættelsen, illustrationerne og det grafiske arbejde, kan mere end de gamle systemer, men de er også mere bekostelige. Det stod snart klart at det ikke længere kunne betale sig at trykke bladene i 51 forskellige lande. I 1990’erne tog „den trofaste husholder“ derfor situationen op til fornyet overvejelse. Hvad kom den frem til?
13 Undersøgelser tydede på at den „velstand“ som Jehovas vidner og deres venner bidrog med, kunne bruges bedre hvis trykningen blev centraliseret. Antallet af trykkerier blev derfor gradvis reduceret. Tyskland trykker nu blade og andre publikationer for mange lande i Øst- og Vesteuropa, deriblandt nogle der tidligere havde deres eget trykkeri. Trykkeriet i Italien forsyner forkynderne i dele af Afrika og Sydøsteuropa, herunder Grækenland og Albanien, med publikationer. I Afrika bliver bladene nu kun trykt i Nigeria og Sydafrika. I hele verden er der sket en lignende udvikling.
Faktorer der skulle overvejes
14 Når vi når hen til juli 1998 vil trykningen af vore blade være ophørt i en række europæiske lande, deriblandt Danmark, Frankrig, Grækenland, Holland, Schweiz og Østrig. Trykningen af publikationer til Europa vil blive varetaget af afdelingskontorerne i England, Finland, Italien, Spanien, Sverige og Tyskland. Hvordan afgjorde man hvilke trykkerier man ville bibeholde, og hvilke der skulle nedlægges? For at tage godt vare på det Herren ejer, foretog „den trofaste husholder“ en omhyggelig vurdering af trykke- og forsendelsesomkostninger i hvert af de pågældende lande. Den undersøgte også de forskellige landes love for at se hvor det juridisk set var mest hensigtsmæssigt at trykke og distribuere vore publikationer.
15 Det var hovedsagelig af praktiske grunde at man valgte at lukke nogle af vore trykkerier og samle produktionen. At lade ét land trykke publikationer til flere lande er mere praktisk og sikrer en bedre udnyttelse af dyrt udstyr. Der trykkes nu i lande hvor omkostningerne er lavere, hvor det er let at skaffe materialer, og hvor der er gode forsendelsesfaciliteter. Herrens besiddelser bliver altså forvaltet på rette måde. At man standser trykningen i et land, er selvfølgelig ikke ensbetydende med at forkyndelsen i dette land vil høre op. Forkynderne dér vil stadig få en rigelig forsyning af bibelsk læsestof, og de hundredtusinder af Jehovas vidner i disse lande vil nidkært fortsætte med at forkynde „den gode nyhed om fred“ for deres næste. (Ef. 2:17) Denne reorganisering har ud over de økonomiske fordele medført andre goder.
16 En af dem er at de fleste moderne trykkemaskiner fra Danmark, Grækenland, Holland og Schweiz er blevet sendt til Nigeria og Filippinerne. Dygtige trykkere fra europæiske afdelingskontorer tog imod indbydelsen til at rejse ud og oplære de lokale betelmedarbejdere i at betjene maskinerne. Nu får forkynderne i disse lande blade af samme høje kvalitet som i andre lande.
17 En anden fordel er at udgifterne til trykning afholdes af de få lande der nu varetager trykningen af vore publikationer. De lande der ikke længere har et trykkeri, kan anvende midlerne til andre formål, eksempelvis til rigssalsbyggerier og til hjælp for vore brødre i fattige lande. En fornuftig forvaltning af Herrens besiddelser har betydet at apostelen Paulus’ ord til korintherne kan anvendes i international målestok: „Det er ikke meningen at det skal være let for andre og vanskeligt for jer, men at jeres overflod, ved hjælp af en udligning, på nuværende tidspunkt skal afhjælpe deres mangel . . . så der kan finde en udligning sted.“ — 2 Kor. 8:13, 14.
18 Denne omstrukturering har knyttet Jehovas vidner i hele verden endnu tættere sammen. Selv om vi i Danmark engang har haft vort eget trykkeri, er vi ikke kede af at få vores blade trykt i Tyskland. Vi er tværtimod taknemmelige for det arbejde vores tyske brødre udfører. Er forkynderne i Tyskland fortørnede over at deres bidrag bliver brugt til at fremstille publikationer til deres brødre i Danmark, Rusland, Ukraine eller andre lande? Selvfølgelig ikke! De er glade for at bidragene fra brødrene i disse lande nu kan anvendes til andre nødvendige formål.
Herrens besiddelser varetages
19 I alle Jehovas Vidners rigssale er der en bidragsbøsse der er mærket „Bidrag til Rigets arbejde — Mattæus 24:14“. De frivillige bidrag der kommer ind, bruges dér hvor der er behov. Det er „den trofaste husholder“ og de enkelte afdelingskontorer der afgør hvordan bidragene skal anvendes. Penge der lægges i en bidragsbøsse i ét land, støtter måske Jehovas Vidners aktiviteter i et andet land der ligger tusinder af kilometer væk. Nogle af bidragene er i visse lande blevet brugt til at sørge for nødhjælp til vore trosfæller der er blevet ofre for orkaner, tornadoer, jordskælv og borgerkrige. Bidragene anvendes også til at støtte missionærerne i over 200 lande økonomisk.
20 I Jehovas Vidners menigheder er det en generel regel at pengemæssige spørgsmål kun bliver nævnt ganske kort en gang om måneden. Jehovas Vidner lader aldrig kollektbøsser gå rundt ved deres møder eller stævner, og de anmoder heller aldrig enkeltpersoner om penge. Vagttårnet indeholder normalt kun én artikel om året med oplysninger om hvordan man kan forholde sig hvis man har lyst til at give økonomiske bidrag til fremme af det store verdensomspændende forkyndelsesarbejde. Der er ingen fast omtale af Selskabets finanser i Vågn op! Hvordan har man været i stand til at gennemføre dette verdensomspændende arbejde med at forkynde den gode nyhed, bygge nye rigssale, tage sig af dem der udfører en særlig heltidstjeneste, og hjælpe trosfæller i nød? Jehova har på en vidunderlig måde velsignet sit folk med en gavmildhedens ånd. (2 Kor. 8:2) Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke alle der har haft en andel i at ’ære Jehova med deres velstand’. De kan være sikre på at „den trofaste husholder“ vil fortsætte med at tage godt vare på det Herren ejer. Vi beder Jehova fortsat velsigne alle de bestræbelser der gøres for at fremme det verdensomspændende arbejde med at forkynde om Riget.
[Fodnote]
a I syv af disse lande blev trykningen udført af kommercielle firmaer.