Betlehem viste sig at være fyldt med mennesker. Mange andre var allerede kommet for at lade sig indregistrere, så der var ikke plads til Josef og Maria i overnatningsrummet.b De havde ikke andet valg end at overnatte i en stald. Vi kan forestille os Josefs bekymringer da Maria begyndte at føle en smerte hun ikke tidligere havde oplevet, en smerte der blev værre og værre. Lige netop her — i en stald — begyndte Marias fødselsveer!

Kvinder jorden over kan forestille sig hvordan Maria må have haft det. Omkring 4000 år tidligere havde Jehova forudsagt at kvinden, på grund af den nedarvede synd, ville føle smerte når hun fødte børn. (1 Mosebog 3:16) Der er ikke noget der tyder på at Maria slap for denne smerte. Lukasevangeliet fortæller ikke i detaljer om fødselen, men siger blot: „Hun fødte sin søn, den førstefødte.“ (Lukas 2:7) Ja, Marias „førstefødte“ var nu kommet til verden — den første af Marias mange børn, mindst syv i alt. (Markus 6:3) Men dette barn ville for altid skille sig ud som noget helt særligt. Ikke alene var han Marias førstefødte; han var også Jehova Guds enestefødte søn, „al skabnings førstefødte“. — Kolossenserne 1:15.

På dette tidspunkt i beretningen nævnes der en berømt detalje: „Hun svøbte ham i bind og lagde ham i en krybbe.“ (Lukas 2:7) Alverdens krybbespil, malerier og julekrybber gengiver omgivelserne som ganske idylliske. Men overvej engang hvordan der i virkeligheden må have været i stalden. En krybbe er et trug eller en beholder som dyrene spiser af. Familien var altså logerende i en stald — et sted der hverken dengang eller nu er kendt for god ventilation eller hygiejne. Der er næppe nogen forældre der ville have valgt at deres barn skulle fødes i en stald hvis de havde haft andre muligheder. De fleste forældre ønsker jo at give deres barn det bedste. Hvor meget mere har Maria og Josef så ikke ønsket at sørge for det bedste til Guds søn?

Men de blev ikke bitre over de begrænsede muligheder de havde; derimod forsøgte de at få det bedste ud af situationen. Læg for eksempel mærke til at Maria selv sørgede for den nyfødte. Hun svøbte ham nænsomt i bind og lagde ham til at sove i krybben for at sikre sig at han kunne være tryg og varm. Maria tillod ikke at bekymringer over deres nuværende situation hindrede hende i at gøre sit bedste. Både Josef og Maria vidste at det at sørge for dette barns åndelige behov var det der havde størst betydning. (5 Mosebog 6:6-8) I vor tids åndeligt udhungrede verden vil kloge forældre også sørge for at sætte det åndelige først.