Julen — Er det sådan man skal tage imod Jesus?

DET var afgjort en glædens tid da Frelseren, den længe ventede Messias, blev født. En engel henvendte sig til nogle hyrder i Betlehems omegn og sagde: „Se, jeg forkynder jer en god nyhed om en stor glæde som vil blive hele folket til del, for i dag er der født jer en frelser, som er Kristus, Herren.“ En mængde engle istemte et lovprisningskor med ordene: „Ære til Gud i det højeste, og på jorden fred blandt mennesker der har Guds velvilje.“ (Lukas 2:10-14) Nogle drager måske den slutning at kristne bør give udtryk for glæde over Kristi komme til jorden ligesom englene gjorde dengang.

Dette er imidlertid ikke det eneste sted i Bibelen hvor man kan læse om engle der bryder ud i lovsang. Da jorden var blevet grundlagt ’råbte morgenstjernerne sammen af glæde og alle gudssønnerne brød ud i hyldestråb’. (Job 38:4-7) Bibelen oplyser ikke nøjagtig hvornår dette fandt sted. (1 Mosebog 1:1, 14-18) Men selv om der her var anledning til stor glæde blandt englene, er der ingen kristne som har ment at man en gang om året burde fejre skabelsen af jorden og måske endda antage en hedensk fest til minde om denne begivenhed.

Men er det ikke netop hvad folk der holder jul gør når de fejrer Jesu Kristi fødsel? Et hvilket som helst pålideligt leksikon vil under ordet „jul“ kunne bekræfte at man ikke kender datoen for Jesu fødsel. Bibelen forholder sig tavs med hensyn til denne dato.

„Hvis trompeten giver en uklar lyd“

„Gud er ikke uordenens men fredens Gud,“ skrev apostelen Paulus idet han irettesatte de uordentlige i menigheden i det gamle Korinth. I samme forbindelse spørger han: „Hvis trompeten giver en uklar lyd, hvem vil da gøre sig rede til kamp?“ (1 Korinther 14:8, 33) Hvis ordenens Gud ønskede at kristne skulle fejre hans søns fødsel her på jorden, ville han så lade det være op til ufuldkomne mennesker egenrådigt at hente en dato fra hedenske fester og derefter indføre de ugudelige skikke der knytter sig til disse fester?

Hvis vi ser lidt nærmere på nogle få bibelske eksempler, vil vi hurtigt opdage at det ikke er den fremgangsmåde Jehova Gud benytter over for sit folk. Under Moseloven krævede Gud at israelitterne årligt fejrede visse højtider på bestemte dage. Desuden fortalte han dem hvordan de skulle holde disse højtidsfester. (2 Mosebog 23:14-17; 3 Mosebog 23:34-43) Jesus Kristus har imidlertid aldrig befalet sine disciple at fejre hans fødsel. Men han har påbudt dem at mindes én bestemt dag. ’Den nat Jesus blev overgivet’, den 14. nisan i år 33, indstiftede Jesus fejringen af Herrens aftensmåltid idet han benyttede usyret brød og vin. Hans befaling lød: „Bliv ved med at gøre dette til minde om mig.“ (1 Korinther 11:23, 24) ’Trompeten’ lød klart og tydeligt med hensyn til hvornår og hvordan Herrens aftensmåltid skulle holdes. Er det samme tilfældet med julen? Ingen steder i Bibelen finder vi nogen befaling om at fejre Kristi fødsel eller oplysninger om hvornår og hvordan en sådan fejring skulle foregå.

’For at vinde mennesker’

„Selvfølgelig ved jeg at julen er af hedensk oprindelse,“ sagde en præst tilknyttet Zionkirken i Tokyo, „men så længe ganske almindelige mennesker er interesserede i kristenheden den 25. december og kommer for at høre ordet om den højagtede Kristus, vil julen have sin plads i kristenheden.“ Mange giver udtryk for en lignende holdning, men hvad mener du? Synes du det er rigtigt at indgå kompromiser som dette?

Nogle mener at selv Paulus gik på kompromis for at vinde proselytter. „Jeg gør mig selv til træl for alle,“ skrev apostelen, „for at vinde så mange som muligt . . . Når jeg arbejder blandt hedninger, lever jeg som en hedning, uden for den jødiske lov, for at vinde hedninger. . . . Alt dette gør jeg for evangeliets skyld, for at få del i dets velsignelser.“ (1 Korinther 9:19-23, Today’s English Version) Gives der her rum for at man kan gøre kristendommen tiltrækkende for hedninger ved at indføre hedenske fester?

Læg nøje mærke til i hvilken sammenhæng Paulus fremsætter denne udtalelse. Vi læser i vers 21: „Dette vil ikke sige at jeg ikke adlyder Guds lov; jeg er i virkeligheden under Kristi lov.“ Paulus gik altså ikke på kompromis når det drejede sig om at adlyde Kristi lov, men han ’levede som en hedning’ ved at respektere lokale skikke så længe disse ikke stred mod de kristne principper.a

Med dette i tanke er det da rigtigt at indføre hedenske fester i kristendommen under dække af julen? Lad os besvare spørgsmålet i lyset af følgende befaling i Bibelen: „Lad jer ikke spænde i ulige åg med ikke-troende. For hvad samfund har retfærdighed med lovløshed? . . . Eller hvad del har en troende med en ikke-troende? . . . ’Derfor, gå ud fra dem, og skil jer ud,’ siger Jehova, ’og hold op med at røre det urene’; ’og jeg vil tage imod jer.’“ (2 Korinther 6:14-17) Uanset hvilke undskyldninger der kan fremføres, kan man ikke tage imod Kristus som frelser ved at besmitte kristendommen med hedenske fester. En sådan besmittelse ville have været højest upassende i det første århundrede da Jesus kom i kødet, og er lige så upassende i dag eller i fremtiden når Kristus kommer som konge for at eksekvere Guds domme. (Åbenbaringen 19:11-16) De der holder hedenske fester under et „kristent“ dække, fornægter i virkeligheden Jesus Kristus.

„De skjulte kristne“ forbliver „skjulte“

Lad os tage ved lære af hvad der skete med katolikkerne i Japan under shogunatet. Da man i 1614 begyndte at undertrykke katolicismen, blev de cirka 300.000 japanske katolikker stillet over for tre valg: at blive martyrer, at afsværge troen eller at gå under jorden. De der valgte at gå under jorden blev kaldt „skjulte kristne“. For at camouflere deres tro begyndte de at tilpasse sig forskellige buddhistiske og shintoistiske skikke. I deres liturgi benyttede de Maria Kannon, som var Maria under dække af en buddhistisk bodhisattva der i moderskikkelse holder et barn. Deres højtider var en sammenblanding af buddhistiske og katolske skikke samt folkereligion. Når de blev tvunget til at overvære buddhistiske begravelser, messede de imidlertid kristne bønner og forrettede modoshi, en ceremoni der skulle ophæve den buddhistiske gudstjeneste. Hvad er der egentlig blevet af disse „kristne“?

„De fleste Kirishitans [kristne] udviklede en religiøs tilknytning som gjorde det vanskeligt for dem at forlade shintotilbedelsen og buddhistguderne,“ oplyser bogen The Hidden Christians. Da forbudet blev ophævet og de katolske missionærer vendte tilbage til Japan, holdt de fleste af disse „skjulte kristne“ fast ved deres blandingsreligion.

Men kunne den katolske kirke med rette klandre disse „skjulte kristne“ der nægtede at vende tilbage til katolicismen? Den katolske kirke har jo på lignende måde optaget mange hedenske læresætninger og fester, deriblandt julen. Hvis katolikker og protestanter, der begge hævder at være kristne, har tilladt sig at gøre deres „kristendom“ hedensk med ikkekristne højtider, har de måske i virkeligheden fornægtet Jesus Kristus.

En tilbagevenden til den sande kristendom

Setsuko, der har været ivrig katolik i 36 år, indså på et tidspunkt hvordan det virkelig forholder sig inden for kristenheden. Efter den anden verdenskrig søgte hun at udfylde sit åndelige tomrum ved at tilslutte sig den katolske kirke. ’Hvor er det skønt!’ tænkte hun da hun overværede en julemesse med overdådigt pyntede juletræer både inden for og uden for kirken. „Jeg var stolt af vore smukke udsmykninger der langt overgik de nærliggende kirkers,“ sagde hun. Men Setsuko havde kun et meget ringe kendskab til den katolske tro, og det til trods for at hun for en tid underviste i en søndagsskole. Da hun i højere grad ønskede at engagere sig i kirkeligt arbejde, stillede hun præsten nogle spørgsmål. Præsten besvarede imidlertid ikke hendes spørgsmål, men bagatelliserede dem. I sin skuffelse besluttede hun selv at undersøge Bibelen. To uger senere fik hun besøg af Jehovas vidner og sagde ja tak til et bibelstudium hjemme hos sig selv.

Hun fortæller: „Det gjorde ondt at blive konfronteret med Bibelens sandheder som gendrev mine tidligere opfattelser. Jeg begyndte endda at lide af hårtab, alopecia neurotica, som skyldtes at jeg var helt ude af balance. Men lidt efter lidt trængte sandhedens lys ned i mit hjerte. Jeg blev chokeret over at opdage at Jesus ikke kunne være blevet født i den kolde, regnfulde december måned, for på dette tidspunkt af året ville hyrderne ikke have vogtet får ude i det fri om natten. (Lukas 2:8-12) Hele det billede jeg havde dannet mig af Jesu fødsel blev ødelagt, for vi plejede altid at bruge sne, i form af vat, til vore dekorationer med får og hyrder.“

Efter at være blevet overbevist om hvad Bibelen rent faktisk lærer, besluttede Setsuko at holde op med at fejre jul. Hun kommer ikke længere i „julestemning“ én gang om året, men lægger hver dag en glad og gavmild ånd for dagen, en ånd som kendetegner sande kristne.

Hvis du oprigtigt tror på Kristus, skal du ikke bekymre dig over at hedninger tilsmudser julen. De fejrer blot det julen oprindelig var — nemlig en hedensk fest. Julen hjælper ikke nogen til at tage imod Kristus, der nu er vendt tilbage som usynlig himmelsk konge. (Mattæus, kapitel 24 og 25; Markus, kapitel 13; Lukas, kapitel 21) Sande kristne lægger en kristuslignende ånd for dagen hele året rundt, og forkynder den gode nyhed om det rige hvor Jesus er blevet indsat som konge. Det er på denne måde Gud ønsker at vi skal tage imod Jesus Kristus — som vor frelser og konge i Riget. — Salme 2:6-12.

[Fodnote]

[Illustration på side 7]

Sande kristne ærer Jesus året rundt