„Til sin tid døde tiggeren,“ siger Jesus, „og han blev af englene ført hen til pladsen op mod Abrahams bryst. Også den rige mand døde og blev begravet.

Eftersom den rige mand og Lazarus ikke er bogstavelige mennesker men symboliserer to kategorier af mennesker, skal deres død også forstås symbolsk. I hvilken forstand dør de?

Jesus har lige fortalt at der ville indtræffe en forandring idet han sagde at ’Loven og Profeterne var indtil Johannes, men fra da af forkyndes Guds rige’. Det er derfor som følge af Johannes’ og Jesu Kristi forkyndelse at både den rige mand og Lazarus dør i forhold til deres tidligere situation eller tilstand.

De der tilhører den ydmyge, angrende Lazarusskare, dør fra deres åndeligt fornedrede tilstand og opnår i stedet en plads i Guds gunst. Mens de tidligere så hen til de religiøse ledere for at få de smuler der faldt fra deres åndelige bord, får de nu deres åndelige behov dækket af de sandheder Jesus forkynder. De opnår derfor en begunstiget stilling, kommer så at sige til at ligge op mod brystet på den større Abraham, Jehova Gud.

I modsætning hertil kommer de der tilhører rigmandsskaren i unåde hos Gud fordi de vedvarende har nægtet at tage imod det budskab om Guds rige som Jesus forkynder. Derfor dør de fra deres tilsyneladende gunstige stilling.

Det er kun ret og rimeligt at der sker en sådan radikal ombytning af rollerne mellem Lazarusskaren og rigmandsskaren! Denne forandring i forholdene fuldføres nogle få måneder senere på pinsedagen år 33, da den gamle lovpagt erstattes af den nye pagt. På det tidspunkt bliver det tydeligt for alle og enhver at disciplene har Guds gunst, og at farisæerne og andre religiøse ledere ikke har det.