Pladsen op mod en andens bryst. I en af sine lignelser talte Jesus om en tigger ved navn Lazarus som ved sin død blev båret hen til „pladsen op mod Abrahams bryst“; og om Jesus siger Johannes at han „ligger op mod Faderens bryst“. (Lu 16:22, 23; Joh 1:18) Udtrykket ’at ligge op mod en andens bryst’ hentyder til at en person som lå til bords sammen med en anden, lå foran denne, på den samme løjbænk eller divan.

Deltagerne i måltidet lå på venstre side med en pude under venstre albue, hvilket lod højre arm fri. Som regel lå der tre personer på samme løjbænk, men der kunne ligge helt op til fem personer. Man lå da med hovedet op mod eller meget nær ved den bagvedliggendes bryst. Den som ikke havde nogen liggende bag ved sig, var den der havde den fornemste plads, og den der lå ved siden af ham, havde den næstfornemste plads. I betragtning af hvor nær gæsterne lå ved hinanden, var det skik at ven blev placeret ved siden af ven, hvilket gjorde det ret let at føre en fortrolig samtale hvis man ønskede det. At ligge op mod en andens bryst ved et festmåltid betød altså at man indtog en begunstiget plads hos den man lå foran. Apostelen Johannes, som var den discipel Jesus elskede, lå således ved det sidste påskemåltid på pladsen op mod Jesu bryst, og han kunne derfor læne sig tilbage mod Jesus og i fortrolighed stille ham et spørgsmål. — Joh 13:23, 25; 21:20.

Af disse grunde beskrev Johannes den særlige gunst Jesus nød hos Jehova, ved at sige at han ’lå op mod Faderens bryst’. Dermed fremstilles Jesus som Jehovas fortrolige, og han er derfor den som kan forklare ham bedre end nogen anden. At Lazarus i Jesu lignelse blev båret hen til „pladsen op mod Abrahams bryst“, betegner på tilsvarende måde at denne tigger omsider opnåede en særlig gunst hos en højerestående. — Se MÅLTID.

I en af sine lignelser talte Jesus om en tigger ved navn Lazarus som ved sin død blev båret hen til „pladsen op mod Abrahams bryst“; og om Jesus siger Johannes at han „ligger op mod Faderens bryst“. (Lu 16:22, 23;