Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 6/13 s. 1
  • Er du fleksibel?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Er du fleksibel?
  • Tjenesten for Riget – 2013
  • Lignende materiale
  • ’Gør alt for den gode nyheds skyld’
    Tjenesten for Riget – 2009
  • Har du en fleksibel timeplan?
    Rigets Tjeneste – 2006
  • Vis personlig interesse — Ved at være forberedt
    Rigets Tjeneste – 2006
  • Hvordan vi kan forbedre vor forkyndelse
    Rigets Tjeneste – 1994
Se mere
Tjenesten for Riget – 2013
km 6/13 s. 1

Er du fleksibel?

1. På hvilke områder er vi nødt til at være fleksible?

1 I 1 Korinther 7:31 sammenlignes verden med et skuespil hvor scenen og aktørerne ustandselig skifter. Fordi verden hele tiden forandrer sig, er det nødvendigt at vi af og til justerer vores måde at forkynde på, vores præsentationer og vores tidsplan. Er du fleksibel?

2. Hvorfor må vi være villige til at omstille os for at kunne holde trit med Jehovas organisation?

2 Din måde at forkynde på. Den kristne menighed har altid været villig til at omstille sig. Da Jesus første gang sendte sine disciple ud for at forkynde, sagde han til dem at de ikke skulle skaffe sig en madpose eller tage penge med. (Matt. 10:9, 10) Men senere ændrede han disse instruktioner fordi han vidste at disciplene ville komme ud for modstand, og fordi der skulle forkyndes i nye områder. (Luk. 22:36) I løbet af de sidste hundrede år har Jehovas organisation gjort brug af forskellige forkyndelsesmetoder — som for eksempel vidnesbyrdskort, radioudsendelser og højttalerbiler — alt efter hvad der var behov for på det pågældende tidspunkt. I dag, hvor mange sjældent er hjemme, supplerer vi mere og mere hus til hus-arbejdet med offentlig og uformel forkyndelse. Vi er også blevet tilskyndet til at forkynde fra hus til hus først på aftenen de steder hvor folk arbejder om dagen. Hvad med dig? Holder du trit med Jehovas himmelvogn når den ændrer kurs? — Ez. 1:20, 21.

3. Hvordan hjælper fleksibilitet os til at være mere effektive i forkyndelsen?

3 Din præsentation. Hvad er folk i dit distrikt optaget af i øjeblikket? Økonomi? Familie? Kriminalitet? Det er godt at være opmærksom på de problemer og forhold der er almindelige i distriktet, så vi kan forberede en aktuel præsentation. (1 Kor. 9:20-23) Når den besøgte udtaler sig, er det vigtigt at vi ikke bare slår det hen for at komme videre med den præsentation vi har øvet os på. Vi må være fleksible og tale om det der optager folk.

4. Hvorfor er det vigtigt at vi er omstillingsparate?

4 Meget snart vil denne verdens sidste scene være forbi, og den store trængsel vil begynde. „Den tid der er tilbage er begrænset.“ (1 Kor. 7:29) Hvor er det derfor vigtigt at vi er villige til hurtigt at omstille os, så vi kan udrette mest muligt i den begrænsede tid der er tilbage!

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del