Hvorfor skal vi være tilgivende?

EN JØDISK lærd og skribent ved navn Joseph Jacobs beskrev engang det at tilgive som „det mest ophøjede men sværeste af alle moralske krav“. Der er mange som synes det er svært at sige: „Jeg har tilgivet dig.“

Det ser ud til at tilgivelse har mange lighedspunkter med penge. Man kan være gavmild og barmhjertig over for andre eller være nærig og smålig. Den førstnævnte holdning er den gudfrygtige måde. Vi bør gøre det til en vane gavmildt at tilgive andre. Hvorfor? Fordi Gud vil velsigne det, og fordi en ikke-tilgivende og hævngerrig ånd kun vil gøre tingene værre.

Mange siger: „Jeg bliver ikke vred; jeg giver blot igen med samme mønt!“ I dag er dette udsagn desværre blevet et ledende princip i manges liv. En kvinde nægtede for eksempel at tale med sin svigerinde i over syv år fordi, som kvinden sagde, „hun var så tarvelig mod mig at jeg aldrig har kunnet tilgive hende.“ Men en sådan isnende tavshed, der bruges som et middel til at vriste en undskyldning ud af den anklagede eller straffe vedkommende med, tilfredsstiller sjældent ønsket om hævn. I stedet vil det ganske enkelt forlænge striden og medvirke til at et dybt nag udvikler sig. Hvis denne onde cirkel ikke brydes, kan hævnens jerngreb ødelægge venskaber og endda parternes helbred.

Den skade en uforsonlig ånd forvolder

Når en person ikke kan tilgive, vil de konflikter det medfører fremkalde stress. Stress kan så igen føre alvorlige sygdomme med sig. Dr. William S. Sadler skriver: „Der er ingen som bedre end en læge véd hvilken forbløffende stor procentdel af de menneskelige sygdomme og lidelser der kan spores direkte tilbage til bekymring, frygt, uoverensstemmelser, . . . usunde tanker og en skadelig levevis.“ Hvor stor skade kan følelsesmæssig uligevægt egentlig forvolde? Et medicinsk tidsskrift svarer: „Statistikken . . . viser at to tredjedele af de patienter der gik til læge havde symptomer der var fremkaldt eller forværret af stress.“

Ja, bitterhed, vrede og nag er langtfra uskadeligt. Disse stærke følelser er som rust der langsomt tærer en bils karrosseri op. Udvendig ser bilen måske nydelig ud, men under malingen er en ødelæggende proces i gang.

Langt alvorligere er det hvis vi ikke vil tilgive andre når der er grundlag for det, eftersom det kan skade os åndeligt. I Jehova Guds øjne vil vi være som trællen der i Jesu lignelse fik eftergivet en enorm gæld af sin herre. Men da en af hans medtrælle tryglede ham om at få eftergivet en ubetydelig gæld, var han hård og ville ikke eftergive ham den. Jesus gjorde det klart, at hvis vi ligesom den ubarmhjertige træl ikke vil tilgive andre, vil Jehova heller ikke tilgive os vore synder. (Mattæus 18:21-35) Derved kan vi risikere at miste vor rene samvittighed ind for Gud og endda vort fremtidshåb! (Jævnfør Andet Timoteusbrev 1:3.) Hvordan kan vi forebygge dette?

Lær at tilgive

Oprigtig tilgivelse kommer fra hjertet. Det betyder at man bærer over med en forseelse og opgiver ethvert krav om gengældelse. Derved lægger man dommen og den eventuelle gengældelse i Jehovas hænder. — Romerne 12:19.

Det må imidlertid bemærkes at eftersom „hjertet er mere forræderisk end noget andet, og desperat“, er det ikke altid indstillet på at tilgive der hvor det burde. (Jeremias 17:9) Jesus sagde: „Fra hjertet [kommer der] onde overvejelser, mord, ægteskabsbrud, utugt, tyverier, falske vidnesbyrd, gudsbespottelser.“ — Mattæus 15:19.

Vi kan være taknemmelige for at vort hjerte kan oplæres til at gøre det rigtige. Denne oplæring må komme fra en højere kilde. Vi magter det ikke i egen kraft. (Jeremias 10:23) En guddommeligt inspireret salmist havde indset dette og bad Gud om vejledning. Han bønfaldt Jehova: „Lær mig dine forordninger. Lad mig forstå dine bestemmelsers vej.“ — Salme 119:26, 27.

Ifølge en anden salme kom kong David i fortidens Israel til at ’forstå Jehovas bestemmelsers vej’. Han erfarede det personligt og lærte af det. Han kunne derfor sige: „Jehova er barmhjertig og nådig, sen til vrede og rig på loyal hengivenhed. Som en fader viser barmhjertighed mod sine sønner, har Jehova vist barmhjertighed mod dem der frygter ham.“ — Salme 103:8, 13.

Vi må tage ved lære som kong David gjorde. Under bøn må vi studere både Guds og hans søns fuldkomne eksempel i at tilgive. Derved kan vi lære at tilgive af hjertet.

Nogle vil måske spørge: Hvad så hvis der er tale om alvorlige synder? Skal man også tilgive dem?

Find en balance

Det kan gøre meget ondt hvis andre gør én uret — især hvis man uden egen skyld er blevet offer for en alvorlig synd. Nogle tænker måske: ’Hvordan kan jeg tilgive en der ondskabsfuldt har svigtet og såret mig?’ Hvis det drejer sig om en grov synd der kan føre til udstødelse, må den forurettede følge vejledningen i Mattæus 18:15-17.

Under alle omstændigheder afhænger meget af overtræderen. Har der været noget som helst tegn på ægte anger efter overtrædelsen? Har synderen ændret sind, måske endda forsøgt at gøre skaden god igen? I Jehovas øjne er en sådan angerfuld indstilling grundlag for tilgivelse, selv hvis der er tale om virkelig graverende synder. Jehova tilgav for eksempel Manasse, en af de ondeste konger i Israels historie. Hvorfor? Fordi Manasse til sidst ydmygede sig og angrede sine skændige veje. — 2 Krønikebog 33:12, 13.

Ifølge Bibelen indebærer ægte sindsændring at man ændrer indstilling og inderligt angrer sine forseelser. Hvor det er passende og muligt vil sindsændringen være ledsaget af en bevidst bestræbelse for at gøre uretten god igen. (Lukas 19:7-10; 2 Korinther 7:11) Jehova tilgiver ikke dem der ikke ændrer sind.a Gud forventer heller ikke at kristne skal tilgive dem der engang var åndeligt oplyste, men som nu med overlæg fremturer i synd og ikke vil ændre sind. (Hebræerne 10:26-31) I ekstreme tilfælde kan det være upassende at tilgive. — Salme 139:21, 22; Ezekiel 18:30-32.

Et offer for en alvorlig synd må, uanset situationen, stille sig selv et andet spørgsmål: Skal jeg forblive i en alvorlig konflikttilstand med sårede følelser og indre vrede indtil sagen er blevet løst? Overvej et eksempel. Kong David følte sig dybt såret da hans hærfører, Joab, dræbte Abner og Amasa, „to mænd, retfærdigere og bedre end [Joab]“. (1 Kongebog 2:32) David udtrykte sin vrede og fortrydelse, uden tvivl også i bøn til Jehova. Men med tiden stilnede Davids vrede sikkert af. Resten af hans liv var ikke præget af vrede. David fortsatte endda med at samarbejde med Joab, men han tilgav ikke uden videre denne uforsonlige morder. Han sørgede for at retfærdigheden til sidst skete fyldest. — 2 Samuel 3:28-39; 1 Kongebog 2:5, 6.

Det kræver måske nogen tid og anstrengelse inden de der føler sig sårede på grund af andres alvorlige synder kommer over deres første vrede. Sårene vil læges meget hurtigere hvis overtræderen erkender sit fejltrin og ændrer sind. Et uskyldigt offer kan imidlertid finde trøst og lindring i bevidstheden om Jehovas retfærdighed og visdom samt i den kristne menighed, uanset hvad overtræderen gør.

Man bør også huske på at dét at tilgive en synder, ikke betyder at man ser gennem fingre med den urette handling. For en kristen er tilgivelse ensbetydende med at man tillidsfuldt lægger sagen i Jehovas hænder. Han er universets retfærdige Dommer, og på det rette tidspunkt vil han udøve retfærdighed. Det betyder at han også vil „dømme utugtige og ægteskabsbrydere“. — Hebræerne 13:4.

Fordelene ved at tilgive

Salmisten David sang: „For du, Jehova, er god og rede til at tilgive; og din loyale hengivenhed er stor mod alle der kalder på dig.“ (Salme 86:5) Er du ligesom Jehova „rede til at tilgive“? Der er mange fordele forbundet med det.

For det første vil man opdyrke gode venskaber hvis man er tilgivende. Bibelen formaner de kristne: „Vær venlige over for hinanden, inderligt medfølende, idet I frit tilgiver hinanden ligesom også Gud ved Kristus frit har tilgivet jer.“ — Efeserne 4:32.

For det andet vil det virke fredsstiftende hvis man tilgiver. Der er ikke kun tale om fred med vore medmennesker, men også en indre fred. — Romerne 14:19; Kolossenserne 3:13-15.

For det tredje minder det at tilgive andre, os om at vi selv har behov for at blive tilgivet. Ja, „alle har syndet og mangler Guds herlighed“. — Romerne 3:23.

Endelig er der en fjerde fordel. En tilgivende indstilling vil åbne mulighed for at Gud vil tilgive os vore synder. Jesus sagde: „Hvis I tilgiver mennesker deres overtrædelser, vil jeres himmelske Fader også tilgive jer.“ — Mattæus 6:14.

[Fodnote]

[Illustration på side 5]

Forstår du meningen med Jesu billedtale om trællen der ikke ville tilgive?

[Illustration på side 7]

At kunne tilgive er et grundlag for gode venskaber og glæde i livet