Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • jy kap. 13 s. 36-s. 37 § 6
  • Lær af hvordan Jesus klarede fristelser

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Lær af hvordan Jesus klarede fristelser
  • Jesus – vejen, sandheden og livet
  • Lignende materiale
  • Lær af Jesu fristelser
    Det største menneske der har levet
  • Lær af Jesu fristelser
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1985
  • Vi må modstå fristelser
    Lyt til den store Lærer
  • Fristet af Djævelen
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1971
Se mere
Jesus – vejen, sandheden og livet
jy kap. 13 s. 36-s. 37 § 6
Jesus afviser Djævelens fristelser

KAPITEL 13

Lær af hvordan Jesus klarede fristelser

MATTHÆUS 4:1-11 MARKUS 1:12, 13 LUKAS 4:1-13

  • SATAN FRISTER JESUS

Lige efter at Jesus er blevet døbt af Johannes, bliver Jesus af Guds ånd ført ud i Judæas ørken. Han har meget at tænke over. Ved Jesus’ dåb ‘åbnede himlene sig’. (Matthæus 3:16) Nu kan han huske ting han lærte og foretog sig i himlen. Der er virkelig meget at tænke over!

Jesus tilbringer 40 dage og 40 nætter i ørkenen, og i den periode spiser han ikke noget. Nu hvor han er meget sulten, kommer Satan Djævelen og frister ham: “Hvis du er Guds søn, så sig til de sten dér at de skal blive til brød.” (Matthæus 4:3) Men Jesus ved at det ville være forkert at bruge sine mirakuløse evner til at opfylde sine egne ønsker, så han afviser fristelsen.

Djævelen stopper ikke her, men vælger en anden taktik. Han opfordrer Jesus til at kaste sig ned fra toppen af tempelmuren. Men Jesus bliver ikke fristet til at lave sådan en imponerende opvisning. Han citerer fra Skrifterne og viser at det er forkert at udfordre Gud på den måde.

I den tredje fristelse viser Djævelen på en eller anden måde Jesus “alle verdens riger og deres pragt” og siger: “Alt det vil jeg give dig hvis du bøjer dig ned og tilbeder mig én gang.” Igen nægter Jesus prompte og siger: “Forsvind, Satan!” (Matthæus 4:8-10) Han giver ikke efter for fristelsen til at gøre noget forkert, for han ved at hellig tjeneste kun må udføres for Jehova. Han vælger at forblive trofast mod Gud.

Vi kan lære af de fristelser Jesus blev udsat for, og hvordan han reagerede på dem. Det var reelle fristelser, og det viser at Djævelen ikke bare er det onde i mennesket, som nogle påstår. Vi kan ikke se ham, men han eksisterer virkelig. Beretningen viser også at verdens regeringer faktisk tilhører Djævelen. Han har magten over dem – hvordan kunne Djævelens tilbud til Jesus ellers have været en fristelse?

Djævelen sagde desuden at han var villig til at belønne Jesus hvis han bare ville tilbede ham én gang, ja, han ville endda give ham alle verdens riger. Djævelen kan sagtens finde på at friste os på en lignende måde, måske ved at præsentere os for lokkende tilbud om rigdom, magt eller position. Det er et tegn på visdom når vi følger Jesus’ eksempel og forbliver trofaste mod Gud uanset hvilken fristelse vi står over for. Men husk at Djævelen kun forlod Jesus for at ‘vente på et andet belejligt tidspunkt’. (Lukas 4:13) Det samme kunne han gøre over for os, så vi må ikke sænke paraderne.

  • Hvad har Jesus sikkert mediteret over i løbet af de 40 dage han var i ørkenen?

  • Hvordan prøver Djævelen at friste Jesus?

  • Hvad kan vi lære af de fristelser Jesus blev udsat for, og hans reaktion på dem?

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del