KANA

(Kaʹna). [1, 2: hebr.: qanahʹ, af qanæhʹ, „rør, siv“, derefter: „sted med rør el. siv“]

1. En regnflodsdal der tjente som grænse mellem Efraim og Manasse. (Jos 16:8; 17:9) I dag forbindes den som regel med Wadi Qana (Nahal Qana). Dette lille vandløb, der udspringer i bjerglandet nogle få kilometer sydvest for Nablus, løber som Wadi Ishkar mod sydvest og flyder sammen med Wadi Yarkon (Nahal Yarqon), der udmunder i Middelhavet nord for Tel Aviv-Jaffa. Nogle forskere mener imidlertid at Wadi Qanas nedre løb på Josuas tid muligvis løb direkte ud i Middelhavet ca. 10 km længere mod nord.

2. En grænseby i Asers område. (Jos 19:24, 28) Den identificeres almindeligvis med nutidens Qana, der ligger ca. 12 km østsydøst for Tyrus.

3. [gr.: Kanaʹ, sandsynligvis af hebr. qanæhʹ; se ovenfor]. Den by som Natanael kom fra. (Joh 21:2) Åbenbart allerede tredjedagen efter at Natanael havde mødt Jesus og var blevet hans discipel, var Jesus i Kana til en bryllupsfest, hvor også hans moder og brødre var med. Her gjorde han sit første mirakel, nemlig da han forvandlede vand til god vin. Derefter gik han og hans familie og disciplene „ned til Kapernaum“. (Joh 1:43-49; 2:1-12) Senere, da han igen var i Kana, henvendte en af kongens tjenere sig til ham og bad ham „komme ned“ til Kapernaum og helbrede hans søn, der lå for døden. Jesus helbredte ham uden at tage til Kapernaum. — Joh 4:46-54.

Byen kaldes hver gang „Kana i Galilæa“, åbenbart for at adskille den fra Kana i Aser. (Jos 19:28) Den identificeres ifølge traditionen med Kafr Kanna, en by der ligger 6,5 km nordøst for Nazaret og er rigeligt forsynet med vand, takket være mange kilder. Leksikografer betvivler dog at formen Kanna er opstået af „Kana“, navnlig på grund af fordoblingen af n’et. Der er grund til at tro at påstanden om at Kafr Kanna er Kana, for en stor del skyldes at byen var lettilgængelig for pilgrimme fra Nazaret og derfor blev begunstiget af den kirkelige overlevering.

De fleste mener nu, med god grund, at Kana kan identificeres med Khirbet Qana, der ligger ca. 13 km nord for Nazaret. Her findes ruiner af en gammel landsby på en høj der ligger på kanten af Asochissletten, nu kaldet el-Battuf (Biq‛at Bet Netofa). På en nærliggende sumpet slette vokser der mange siv, så navnet Kana synes passende. På arabisk kaldes byen stadig Qana el-Jelil, der betyder Kana i Galilæa. Den jødiske historiker Josefus, der levede i det 1. århundrede, omtaler „en galilæisk landsby ved navn Kana“, og senere nævner han „den store slette, kaldet Asochissletten, hvor jeg boede“. (Vita, 86 [16]; 207 [41]) Dette vidnesbyrd taler også til gunst for den opfattelse at Kana i Galilæa svarer til Khirbet Qana snarere end til Kafr Kanna. Der er ganske vist ingen kilder i Khirbet Qana, men man har afdækket mange gamle cisterner i ruinerne, og der er også fundet potteskår (brudstykker af lerkar) og mønter der menes at stamme fra det 1. århundrede e.v.t. — BILLEDE, bd. 2, s. 738.

I oldtiden førte en vej forbi Khirbet Qana ned til Galilæas Sø og videre langs bredden til Kapernaum, der lå ca. 206 m under havets overflade. Der var således belæg for udtrykket „at komme ned“ til Kapernaum. (Joh 4:47) Afstanden mellem de to byer var ca. 40 km.