Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Du kan få evigt liv – hvordan?
    Vagttårnet (studieudgave) – 2024 | December
    • Jesus brugte mannaen som udgangspunkt for det næste han gerne ville lære folkemængden. Selvom mannaen var noget Gud mirakuløst havde sørget for, endte de der havde spist den, alligevel med at dø. (Joh. 6:49) Som en kontrast til det kaldte Jesus sig selv for “det sande brød fra himlen”, “Guds brød” og “livets brød”. (Joh. 6:32, 33, 35) Jesus pegede på at der var en væsentlig forskel mellem mannaen og Jesus selv. Han sagde: “Jeg er det levende brød der er kommet ned fra himlen. Hvis nogen spiser af det brød, skal han leve evigt.” (Læs Johannes 6:51). De ord gjorde jøderne meget forvirrede. Hvordan kunne Jesus påstå at være kommet ned fra himlen som brød der var bedre end den manna Gud mirakuløst havde givet deres forfædre? Jesus gav dem selv et fingerpeg om hvordan det skulle forstås, da han sagde: “Det brød jeg vil give, ... er mit kød.” Hvad kan han have ment med det? Det er vigtigt at vi forstår det, for svaret viser hvordan det er muligt at få evigt liv. Lad os derfor undersøge det nærmere.

      LEVENDE BRØD OG JESUS’ KØD

      4. Hvorfor blev nogle chokerede over det Jesus sagde?

      4 Nogle af dem der hørte Jesus sige at han ville give sit “kød til liv for verden”, blev meget chokerede. Tænkte de at de skulle spise hans bogstavelige kød? Det ville jo være en form for kannibalisme. (Joh. 6:52) Læg mærke til noget Jesus derefter sagde, som kunne lyde endnu mere chokerende: “Hvis I ikke spiser Menneskesønnens kød og drikker hans blod, har I ikke liv i jer selv.” – Joh. 6:53.

      5. Hvorfor kan vi være sikre på at Jesus ikke mente at folk bogstaveligt skulle drikke hans blod?

      5 På Noas tid havde Gud forbudt mennesker at indtage blod. (1. Mos. 9:3, 4) Og Jehova gentog det forbud i Loven til Israel. Enhver der spiste blod, skulle “udryddes fra sit folk”. (3. Mos. 7:27) Jesus adlød Loven. (Matt. 5:17-19) Så det er helt utænkeligt at han ville opfordre folkemængden til bogstaveligt at spise hans kød og drikke hans blod. Med den her bemærkelsesværdige udtalelse forsøgte han i virkeligheden at lære folk hvordan de kunne få “evigt liv”. – Joh. 6:54.

      6. Hvordan skal vi forstå Jesus’ ord om at spise hans kød og drikke hans blod?

      6 Hvad var Jesus’ pointe? Det er tydeligt at det Jesus sagde, var symbolsk, ligesom det han tidligere havde sagt til en samaritansk kvinde: “Den der drikker af det vand jeg giver ham, vil aldrig nogensinde blive tørstig, men det vand jeg giver ham, vil i ham blive en kilde med vand der vælder frem for at give evigt liv.” (Joh. 4:7, 14)b Jesus sagde ikke til den samaritanske kvinde at hun ville få evigt liv ved bare at drikke noget bestemt bogstaveligt vand. Og på samme måde mente han heller ikke at folkemængden i Kapernaum ville få evigt liv hvis de spiste hans bogstavelige kød og drak hans blod.

  • Du kan få evigt liv – hvordan?
    Vagttårnet (studieudgave) – 2024 | December
    • 11. Hvad viser at det Jesus sagde i Galilæa, ikke gjaldt en begrænset gruppe?

      11 Da Jesus var i Galilæa i år 32, henvendte han sig først og fremmest til jøder der var mest optaget af at få noget at spise. Men Jesus prøvede at hjælpe dem til at forstå at der var noget der var meget vigtigere end mad, noget der kunne give dem mulighed for at få evigt liv. Og Jesus sagde at de der døde, ville kunne få en opstandelse på den yderste dag og komme til at leve evigt. Her talte han ikke om nogle få udvalgte, sådan som han senere gjorde under Herrens aftensmåltid. I Galilæa fokuserede han derimod på en velsignelse som alle mennesker vil kunne få del i. Det var derfor han sagde: “Hvis nogen spiser af det brød, skal han leve evigt, og det brød jeg vil give, ja, det er mit kød til liv for verden.” – Joh. 6:51.

      12. Hvad må man gøre for at få gavn af den velsignelse Jesus talte om?

      12 Jesus sagde ikke til jøderne i Galilæa at alle mennesker ville få gavn af den velsignelse. Det er kun dem der spiser brødet, det vil sige tror på Jesus og viser det i handling.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del