Hvad kræver Jehova af os i dag?
„Ud fra skyen sagde en stemme: ’Dette er min søn, den elskede, som jeg har godkendt; hør på ham.’“ — MATTÆUS 17:5.
1. Hvornår havde Moseloven tjent sin hensigt?
JEHOVA gav Israels folk Moseloven med alle dens bestemmelser. Om dem skrev apostelen Paulus: „Det var lovbestemmelser vedrørende kødet, og de var pålagt dem indtil den fastsatte tid kom, da forholdene skulle bringes i den rette orden.“ (Hebræerne 9:10) Da Loven havde fået en rest af israelitterne til at tage imod Jesus som Messias, eller Kristus, havde den tjent sin hensigt. Paulus sagde derfor: „Kristus er lovens ende.“ — Romerne 10:4; Galaterne 3:19-25; 4:4, 5.
2. Hvem var underlagt Moseloven, og hvordan blev de løst fra den?
2 Vil det sige at Moseloven ikke gælder for os i dag? Ja. Størstedelen af menneskeheden har faktisk aldrig været underlagt denne lov. Salmisten forklarede: „[Jehova] meddeler sit ord til Jakob, sine forordninger og sine lovbud til Israel. Han har ikke handlet sådan mod nogen anden nation; og hans lovbud kender de ikke.“ (Salme 147:19, 20) Da Gud oprettede den nye pagt på grundlag af Jesu offer, var Israels folk heller ikke længere forpligtet til at adlyde Loven. (Galaterne 3:13; Efeserne 2:15; Kolossenserne 2:13, 14, 16) Men hvis Moseloven ikke længere er bindende, hvad kræver Jehova så af dem der ønsker at tjene ham i dag?
Hvad Jehova kræver
3, 4. (a) Hvad kræver Jehova dybest set af os i dag? (b) Hvorfor bør vi følge nøje i Jesu fodspor?
3 I det sidste år af Jesu tjeneste på jorden gik hans apostle Peter, Jakob og Johannes med ham op på et højt bjerg, måske en udløber af Hermons Bjerg. Her så de et profetisk syn af Jesus i herlighed og hørte Guds stemme sige: „Dette er min søn, den elskede, som jeg har godkendt; hør på ham.“ (Mattæus 17:1-5) Dét er dybest set hvad Jehova kræver af os: at vi hører på hans søn og følger hans eksempel og lære. (Mattæus 16:24) Apostelen Peter skrev derfor: „Kristus led for jer, hvorved han efterlod jer et forbillede så I kan følge lige i hans fodspor.“ — 1 Peter 2:21.
4 Hvorfor skal vi følge lige i Jesu fodspor? Fordi vi efterligner Jehova Gud når vi efterligner Jesus. Jesus kendte Faderen til bunds, for han havde tilbragt milliarder af år sammen med ham i himmelen før han kom til jorden. (Ordsprogene 8:22-31; Johannes 8:23; 17:5; Kolossenserne 1:15-17) Da Jesus var på jorden, repræsenterede han loyalt sin Fader. Han forklarede: „Jeg siger disse ting sådan som Faderen har undervist mig.“ Ja, Jesus efterlignede Jehova så nøje at han kunne sige: „Den der har set mig, har også set Faderen.“ — Johannes 8:28; 14:9.
5. Hvilken lov er kristne underlagt, og hvornår trådte denne lov i kraft?
5 Hvad indebærer det at høre på Jesus og efterligne ham? Vil det sige at man er underlagt en lov? Paulus skrev: „Jeg selv [er] ikke . . . under loven.“ Hermed mente han „den gamle pagt“, den lovpagt der blev indgået med Israel. Paulus gav udtryk for at han var „under Kristi lov“. (1 Korinther 9:20, 21; 2 Korinther 3:14) Da den gamle lovpagt blev afskaffet, trådte ’en ny pagt’ i kraft og dermed også „Messias’ lov“, som alle Jehovas tjenere i dag er forpligtede til at holde. — Lukas 22:20; Galaterne 6:2; Hebræerne 8:7-13.
6. Hvordan kan „Messias’ lov“ beskrives, og hvordan kan vi holde den?
6 Jehova lod ikke „Messias’ lov“ nedskrive i form af en lovsamling organiseret i forskellige kategorier, som tilfældet var med den gamle lovpagt. Denne nye lov for Kristi disciple indeholder ikke en omfattende række påbud og forbud. I sit ord har Jehova dog bevaret fire detaljerede beretninger om sin søns liv og lære. Desuden inspirerede Gud nogle af Jesu første disciple til at nedskrive en række bestemmelser angående personlig adfærd, menighedsanliggender, familieliv og lignende. (1 Korinther 6:18; 14:26-35; Efeserne 5:21-33; Hebræerne 10:24, 25) Når vi lever i overensstemmelse med Jesu Kristi forbillede og lære og følger vejledningen fra de inspirerede bibelskribenter i det første århundrede, holder vi „Messias’ lov“. Det er dét Jehova kræver af sine tjenere i dag.
Betydningen af kærlighed
7. Hvordan viste Jesus under den sidste påske sammen med apostlene hvad essensen af hans lov var?
7 Under Moseloven var kærlighed af stor betydning, men kærlighed er selve kernen eller essensen af Messias’ lov. Det understregede Jesus da han sammen med sine apostle fejrede påsken i år 33. Ifølge apostelen Johannes’ korte beretning om hvad der fandt sted den aften, nævnte Jesus i sine indtrængende ord kærlighed 28 gange. På den måde viste han apostlene hvad ånden i hans lov var. Det er bemærkelsesværdigt at Johannes indledte sin beretning om denne begivenhedsrige aften med ordene: „Før påskehøjtiden vidste Jesus at hans time var kommet til at gå bort fra denne verden til Faderen, og derfor, som han havde elsket sine egne der var i verden, elskede han dem nu lige til det sidste.“ — Johannes 13:1.
8. (a) Hvad viser at apostlene havde en tilbagevendende diskussion om hvem der var størst? (b) Hvordan gav Jesus apostlene en lektion i ydmyghed?
8 Jesus elskede sine apostle selv om han åbenbart uden held havde forsøgt at hjælpe dem til at overvinde deres upassende ønske om magt og status. Nogle måneder før de kom til Jerusalem, ’havde de på vejen diskuteret med hinanden hvem der var størst’. Og lige før de kom til byen for at fejre påsken, brød diskussionen ud igen. (Markus 9:33-37; 10:35-45) At dette var et tilbagevendende problem, fremgår af det der skete kort efter at apostlene var kommet ind i det værelse hvor de for sidste gang skulle fejre påsken sammen. Ingen af dem tog initiativet til at vaske de andres fødder, hvilket ellers var skik og brug og et udtryk for gæstfrihed. For at give dem en lektion i ydmyghed vaskede Jesus selv deres fødder. — Johannes 13:2-15; 1 Timoteus 5:9, 10.
9. Hvordan tog Jesus sig af den situation der opstod efter fejringen af den sidste påske?
9 Læg mærke til hvad der, trods denne lektion, skete efter at de havde fejret påsken og Jesus havde indstiftet højtiden til minde om sin død. I Lukas’ evangelieberetning står der: „Der opstod imidlertid også en heftig diskussion iblandt dem om hvem af dem der syntes at være den største.“ I stedet for at blive vred på apostlene og skælde dem ud vejledte Jesus dem kærligt om nødvendigheden af at være anderledes end verdens magtsyge herskere. (Lukas 22:24-27) Derefter fremsatte han det der kan kaldes hjørnestenen i Messias’ lov, idet han sagde: „Jeg giver jer et nyt bud, at I skal elske hinanden; at ligesom jeg har elsket jer, skal I også elske hinanden.“ — Johannes 13:34.
10. Hvilket bud gav Jesus sine disciple, og hvad indebar det?
10 Senere samme aften påpegede Jesus hvor vidtrækkende denne kærlighed skulle være. Han sagde: „Dette er mit bud, at I skal elske hinanden ligesom jeg har elsket jer. Ingen har større kærlighed end den, at han sætter sin sjæl til for sine venner.“ (Johannes 15:12, 13) Sagde Jesus at hans disciple skulle være villige til at dø for deres trosfæller hvis det viste sig nødvendigt? Det var sådan Johannes, der var til stede ved denne lejlighed, forstod det, for han skrev senere: „Ved dette har vi lært kærligheden at kende, at Han [Jesus Kristus] satte sin sjæl til for os; og vi er skyldige at sætte vore sjæle til for brødrene.“ — 1 Johannes 3:16.
11. (a) Hvordan kan vi opfylde Messias’ lov? (b) Hvilket eksempel satte Jesus for os?
11 Dette viser at vi ikke kan opfylde Messias’ lov blot ved at fortælle andre om ham. Vi må også leve og opføre os på samme måde som Jesus. Når han talte, brugte han smukke, velvalgte ord, men han underviste også ved sit eksempel. Selv om Jesus havde været en mægtig åndeskabning i himmelen, greb han muligheden for at tjene sin Faders interesser på jorden og vise os hvordan vi bør leve. Han var ydmyg, venlig og betænksom, og han hjalp dem der var undertrykte og tyngede af byrder. (Mattæus 11:28-30; 20:28; Filipperne 2:5-8; 1 Johannes 3:8) Og Jesus tilskyndede sine disciple til at elske hinanden ligesom han elskede dem.
12. Hvorfor betyder Messias’ lov ikke at kærligheden til Jehova kommer på andenpladsen?
12 Hvilken plads har kærligheden til Jehova — det største bud i Loven — i Messias’ lov? (Mattæus 22:37, 38; Galaterne 6:2) Kommer den på andenpladsen? Nej, bestemt ikke! Kærligheden til Jehova og kærligheden til vore trosfæller kan ikke adskilles. Man kan ikke virkelig elske Jehova uden også at elske sin broder, for apostelen Johannes sagde: „Hvis nogen siger: ’Jeg elsker Gud,’ og dog hader sin broder, er han en løgner. For den der ikke elsker sin broder, som han har set, kan ikke elske Gud, som han ikke har set.“ — 1 Johannes 4:20; jævnfør Første Johannesbrev 3:17, 18.
13. Hvilken virkning havde det at disciplene adlød Jesu nye bud?
13 Da Jesus gav sine disciple det nye bud om at de skulle elske hinanden ligesom han elskede dem, beskrev han også hvordan det ville virke. „På dette skal alle kende at I er mine disciple, hvis I har kærlighed til hinanden,“ sagde han. (Johannes 13:35) Ifølge Tertullian, der levede over hundrede år efter Jesu død, var det præcis sådan de første kristnes broderkærlighed virkede. Tertullian citerede nogle ikkekristne for at sige om Kristi disciple: ’Se hvor de dog elsker hinanden, og hvor de er rede til at dø for hinanden.’ Vi kunne spørge os selv: ’Kommer min kærlighed til mine trosfæller til udtryk på en måde der tydeligt viser at jeg er en af Jesu disciple?’
Hvordan vi kan vise kærlighed
14, 15. Hvad kan gøre det svært at adlyde Messias’ lov, men hvad kan være en hjælp for os?
14 Det er meget vigtigt at Jehovas tjenere viser den samme kærlighed som Kristus. Men er det ikke svært at elske trosfæller der har en egoistisk indstilling? Som vi har set, skændtes selv apostlene og forsøgte at fremme deres egne interesser. (Mattæus 20:20-24) Også galaterne skændtes. Paulus skrev til dem at næstekærlighed var en opfyldelse af hele loven, og derefter tilføjede han advarende: „Hvis I bliver ved med at bide og fortære hinanden, så pas på at I ikke bliver tilintetgjort af hinanden.“ Efter at have stillet kødets gerninger op som en modsætning til Guds ånds frugt gav han denne formaning: „Lad os ikke blive selvoptagne, så vi udfordrer hinanden og misunder hinanden.“ Derpå gav apostelen dem en indtrængende opfordring: „Bær til stadighed hinandens byrder, og opfyld således Messias’ lov.“ — Galaterne 5:14–6:2.
15 Kræver Jehova for meget af os når han forlanger at vi skal adlyde Messias’ lov? Selv om det kan være svært at være venlig over for nogle der har opført sig uforskammet over for os eller ligefrem har såret os dybt, har vi pligt til at ’blive Guds efterlignere, som elskede børn, og fortsætte med at vandre i kærlighed’. (Efeserne 5:1, 2) Vi må hele tiden huske på det eksempel Gud har sat, idet han „anbefaler sin egen kærlighed til os derved at Kristus døde for os mens vi endnu var syndere“. (Romerne 5:8) Hvis vi tager initiativet til at hjælpe andre, også dem der ikke har behandlet os godt, kan vi glæde os over at vide at vi efterligner Gud og adlyder Messias’ lov.
16. Hvordan kan vi vise at vi elsker Gud og Kristus?
16 Vi må huske på at vi viser vores kærlighed ved det vi gør, ikke blot ved det vi siger. Selv Jesus fandt det ved en lejlighed svært at acceptere et aspekt af Guds vilje på grund af alt hvad det indebar. „Fader, hvis du vil, så tag dette bæger bort fra mig,“ bad han. Men han tilføjede straks: „Dog, lad ikke min men din vilje ske.“ (Lukas 22:42) Trods alle de lidelser Jesus måtte gennemgå, gjorde han Guds vilje. (Hebræerne 5:7, 8) Når vi adlyder Gud, viser det at vi elsker ham og erkender at det er bedst at følge hans vej. „Dette er hvad kærligheden til Gud vil sige, at vi holder hans bud,“ står der i Bibelen. (1 Johannes 5:3) Og Jesus sagde til sine apostle: „Hvis I elsker mig, vil I holde mine bud.“ — Johannes 14:15.
17. Hvilket særligt bud gav Jesus sine disciple, og hvordan ved vi at det også gælder os i dag?
17 Hvilket særligt bud gav Kristus sine disciple foruden at han befalede dem at elske hinanden? Han sagde at de skulle udføre det forkyndelsesarbejde som han havde oplært dem til. Peter sagde: „Han pålagde os at forkynde for folket og at aflægge et grundigt vidnesbyrd.“ (Apostelgerninger 10:42) Jesus havde direkte sagt: „Gå derfor ud og gør disciple af folk af alle nationerne, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og den hellige ånds navn, og idet I lærer dem at holde alt det jeg har befalet jer.“ (Mattæus 28:19, 20; Apostelgerninger 1:8) Jesus viste at denne befaling også ville gælde hans disciple der lever nu, i „endens tid“, for han sagde: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme.“ (Daniel 12:4; Mattæus 24:14) Det er naturligvis Guds vilje at vi forkynder. Nogle mener måske at Gud kræver for meget af os når han forlanger at vi udfører dette arbejde. Men gør han det?
Hvorfor det kan synes svært
18. Hvad må vi huske når vi lider ondt fordi vi gør det Jehova kræver af os?
18 Som vi har set, har Jehova i tidens løb stillet forskellige krav til menneskene. Det har varieret hvad han har bedt dem om at gøre, og de prøvelser de er kommet ud for, har også været forskellige. Guds elskede søn gennemgik nogle meget vanskelige prøvelser og blev til sidst dræbt på den mest grusomme måde fordi han gjorde det Gud krævede af ham. Men når vi lider ondt fordi vi gør det Jehova kræver af os, må vi huske på at det ikke er ham der er skyld i vore trængsler. (Johannes 15:18-20; Jakob 1:13-15) Synd, lidelse og død kom ind i verden på grund af Satans oprør, og det er ham der har forårsaget de forhold som ofte gør det svært at opfylde Jehovas krav til sine tjenere. — Job 1:6-19; 2:1-8.
19. Hvorfor er det en forret at gøre det Gud har bedt os om gennem sin søn?
19 Gennem sin søn har Jehova befalet at hans tjenere her i endens tid over hele jorden skal forkynde at Guds rige er det eneste der kan afhjælpe menneskenes lidelser. Denne regering vil fjerne alle problemerne på jorden, som for eksempel krig, kriminalitet, fattigdom, alderdom, sygdom og død. Riget vil også indføre et vidunderligt paradis på jorden, hvori de døde vil blive oprejst. (Mattæus 6:9, 10; Lukas 23:43; Apostelgerninger 24:15; Åbenbaringen 21:3, 4) Det er en stor forret at forkynde den gode nyhed om dette! Jehova kræver bestemt ikke for meget af os. Når vi møder modstand, er det på grund af Satan Djævelen og hans verden.
20. Hvordan kan vi klare enhver udfordring som Satan stiller os over for?
20 Hvordan kan vi klare enhver udfordring som Satan stiller os over for? Ved at huske på disse ord: „Vær vís, min søn, og lad mit hjerte fryde sig, så jeg kan svare den der smæder mig.“ (Ordsprogene 27:11) Jesus gav Jehova et svar på Satans spot ved at forlade sin trygge tilværelse i himmelen for at gøre sin Faders vilje på jorden. (Esajas 53:12; Hebræerne 10:7) Som menneske udholdt Jesus alle de prøvelser han blev udsat for, selv døden på en marterpæl. Hvis vi følger ham som vort forbillede, kan vi også udholde lidelser og gøre det Jehova kræver af os. — Hebræerne 12:1-3.
21. Hvordan bør vi se på den kærlighed Jehova og hans søn har vist?
21 Gud og hans søn har vist os en enestående kærlighed. På grund af Jesu offer har lydige mennesker fået håb om at leve evigt i Paradiset. Lad aldrig noget fordunkle dette håb. Vær i stedet ligesom Paulus forvisset om at du kan sige følgende: „Guds søn . . . elskede mig og overgav sig selv for mig.“ (Galaterne 2:20) Og lad os vise dyb taknemmelighed mod vor kærlige Gud, Jehova, der aldrig kræver for meget af os.
Hvad vil du svare?
◻ Hvad kræver Jehova af os i dag?
◻ Hvordan understregede Kristus betydningen af kærlighed den sidste aften han var sammen med apostlene?
◻ Hvordan kan vi vise at vi elsker Gud?
◻ Hvorfor er det en stor forret at gøre det Jehova kræver af os?
[Illustration på side 23]
Hvad lærte Jesus apostlene ved at vaske deres fødder?
[Illustration på side 25]
Trods modstand er det en stor forret at forkynde den gode nyhed