De ting der bedes om i denne mønsterbøn, er af fundamental betydning for alle troende mennesker; det er noget de alle har behov for. Men Bibelen viser at der desuden er mange andre ting som kan berøre den enkelte mere eller mindre, forhold der hidrører fra særlige omstændigheder eller begivenheder, og som man også med rette kan tage med i sine bønner. Selv om de ikke lige nævnes i Jesu mønsterbøn, er de ikke desto mindre forbundet med de ting der nævnes dér. Personlige bønner kan derfor omfatte praktisk talt alle livets forhold. — Joh 16:23, 24; Flp 4:6; 1Pe 5:7.

Når alt kommer til alt, er det kendskabet til Guds vilje der bestemmer indholdet af ens bønner. Man må forstå at for at en bøn kan blive opfyldt, må den have Guds velbehag. Når man véd at Gud ikke lytter til de onde og dem der mangler respekt for Guds ord, kan man naturligvis ikke bede om noget som strider mod retfærdigheden og Guds åbenbarede vilje, heri indbefattet Guds søns og hans inspirerede disciples lære. (Joh 15:7, 16) Når det derfor hedder at man kan bede om „noget“ (Joh 16:23), underforstået „hvad som helst“ (GD), må det ikke rives ud af sammenhængen. „Noget“ eller „hvad som helst“ kan naturligvis ikke omfatte noget som man ved eller har grund til at tro ikke har Guds velbehag. Johannes siger: „Dette er den tillid vi har til ham, at uanset hvad vi beder om i overensstemmelse med hans vilje, så hører han os.“ (1Jo 5:14; jf. Jak 4:15.) Jesus sagde til sine disciple: „Hvis to af jer her på jorden er enige om et eller andet vigtigt at bede om, så vil min Fader som er i himlene lade det ske for dem.“ (Mt 18:19) Mens man med rette kan bede om materielle ting, som for eksempel føde, vil det ikke være rigtigt at bede om at få materialistiske og ambitiøse ønsker opfyldt, som det fremgår af Mattæus 6:19-34 og 1 Johannes 2:15-17. Man kan heller ikke bede for dem som Gud har fordømt. — Jer 7:16; 11:14.