Vil det gode nogen sinde besejre det onde?

FOR knap to tusind år siden blev den uskyldige Jesus Kristus dømt til døden. Onde mænd lagde råd op om at dræbe ham fordi han sagde sandheden. Han blev falskeligt anklaget for at have tilskyndet til oprør, og folkemængden krævede ham henrettet. En romersk embedsmand der vurderede sin egen politiske karriere højere end en ydmyg tømrers liv, dømte Jesus til en grusom død. Umiddelbart så det ud til at det onde havde sejret.

Aftenen før Jesus skulle henrettes havde han imidlertid sagt til sine disciple: „Jeg har besejret verden.“ (Johannes 16:33) Hvad mente han med det? Blandt andet at det onde i verden hverken havde gjort ham bitter eller fået ham til at give igen med samme mønt. Verden havde ikke presset ham ind i en ond form. (Jævnfør Romerne 12:2, Phillips.) Selv da han var ved at dø bad han for sine bødler: „Fader, tilgiv dem, for de ved ikke hvad de gør.“ — Lukas 23:34.

Jesus viste lige til sin død at det onde kan besejres. Han opfordrede sine disciple til personligt at kæmpe mod det onde. Hvordan kan de gøre det? Ved at følge Bibelens råd om ’ikke at gengælde nogen ondt med ondt’, og ved ’til stadighed at overvinde det onde med det gode’, som Jesus selv havde gjort. (Romerne 12:17, 21) Men kan det lade sig gøre at følge disse råd, og nytter det?

I Dachau

Else, en tysk kvinde der var indespærret i Dachau, gav en uvurderlig gave til en 14-årig russisk pige. Gaven var tro og håb.

Dachau var en berygtet koncentrationslejr hvor tusinder blev ombragt i gaskamre, og hundreder, deriblandt denne unge russiske pige, blev underkastet grusomme lægelige eksperimenter. Dachau syntes at være indbegrebet af ondskab. Men selv i dette golde miljø kunne det gode spire og endda bære mangfoldig frugt.

Else havde ondt af denne unge teenagepige som var blevet tvunget til at se sin moder blive voldtaget af SS-vagterne. Med sit eget liv som indsats søgte Else derfor at finde lejligheder hvor hun kunne fortælle pigen om det gode og det onde og om Bibelens håb om en opstandelse. Hun lærte sin unge veninde at vise kærlighed i stedet for had. Og den russiske pige overlevede grusomhederne i Dachau takket være Else.

Alt dette gjorde Else fordi hun ønskede at følge Kristi uselviske eksempel. Som et af Jehovas vidner havde hun lært ikke at gengælde ondt med ondt, og hendes tro bevægede hende til at hjælpe andre til at have samme indstilling. Selv om hun gennemgik store lidelser i Dachau, vandt hun en moralsk sejr over et ondt regime. Og hun var ikke den eneste der gjorde det.

Paul Johnson siger i sin bog A History of Christianity: „[Jehovas Vidner] nægtede at samarbejde på nogen måde med den nazistiske stat, hvilken de fordømte som helt igennem ond. . . . Syvoghalvfems procent blev forfulgt på en eller anden måde.“ Havde de kæmpet forgæves? I bogen Values and Violence in Auschwitz siger den polske sociolog Anna Pawełczyńska om Vidnerne: „Denne lille gruppe fanger udgjorde ideologisk set en fast sammentømret enhed, og de sejrede i deres kamp mod nazismen.“

For de fleste af os er den største kamp dog nok den vi kæmper mod noget negativt i os selv snarere end noget ondt udefra. Det er en kamp mod os selv.

Vind kampen mod onde tendenser

Apostelen Paulus beskriver denne kamp på følgende måde: „Det gode som jeg gerne vil, det gør jeg ikke, men det onde som jeg ikke vil, det praktiserer jeg.“ (Romerne 7:19) Paulus havde selv oplevet at det ikke altid faldt ham let at gøre det gode.

Eugenioa var en ung spanier der i to lange år kæmpede mod negative tilbøjeligheder. Han forklarer: „Jeg måtte være meget hård mod mig selv. Lige fra en tidlig alder havde jeg umoralske tendenser. Som teenager deltog jeg villigt i homoseksuelle orgier, og jeg nød ærlig talt denne livsform.“ Hvad var det der til sidst gav ham lyst til at ændre sig?

„Jeg ville gerne behage Gud, og jeg lærte ud fra Bibelen at han ikke billigede den måde jeg levede på,“ siger Eugenio. „Derfor besluttede jeg at ændre mig og begynde at følge Guds retningslinjer. Hver dag måtte jeg kæmpe mod negative, smudsige tanker der stadig vældede frem i mit sind. Men jeg var besluttet på at vinde denne kamp, og jeg bad uophørligt Gud om hjælp. Efter to år var det værste overstået, selv om jeg stadig må være streng mod mig selv. Men det var kampen værd. Nu har jeg selvrespekt, et godt ægteskab, og frem for alt et godt forhold til Gud. Jeg ved af egen erfaring at onde tanker kan forjages inden de bærer frugt, hvis man virkelig gør en indsats.“

Det gode besejrer det onde hver gang en ond tanke afvises, hver gang vi nægter at gengælde ondt med ondt. Sådanne sejre har stor betydning, men de fjerner ikke de to hovedårsager til ondskaben. Uanset hvor ihærdigt vi prøver kan vi ikke helt overvinde vore nedarvede svagheder — og Satan vil desuden stadig øve en ond indflydelse på menneskeheden. Vil forholdene da nogen sinde ændre sig?

Djævelen tilintetgøres

Jesus tilføjede Satan et afgørende nederlag ved at være trofast til sin død. Djævelens forsøg på at bryde Jesu uangribelighed mislykkedes, og dette nederlag markerede begyndelsen til Satans endeligt. Bibelen forklarer at Jesus smagte døden for ’ved sin død at gøre Djævelen til intet’. (Hebræerne 2:14) Efter sin opstandelse sagde Jesus til sine disciple: „Al myndighed i himmelen og på jorden er blevet givet mig.“ (Mattæus 28:18) Og denne myndighed ville blive brugt til at udslette Satan.

Åbenbaringens Bog beskriver det tidspunkt da Jesus ville nedstyrte Satan fra himmelen. Denne ondskabens foregangsmand skulle sammen med sine dæmoner kastes ned i jordens nærhed. Bibelen advarer om at ondskaben ville øges som resultat heraf: „Ve jorden og havet, for Djævelen er kommet ned til jer og har stor harme, da han ved at han kun har en kort tidsperiode.“ — Åbenbaringen 12:7-9, 12.

Bibelens profetier peger på at denne historiske begivenhed allerede har fundet sted — omkring tidspunktet for den første verdenskrig.b Det forklarer den markante forøgelse af ondskaben som vi har været vidne til i vor tid. Men snart vil Satan blive kastet i „afgrunden“, så han ikke længere kan øve indflydelse på nogen. — Jævnfør Åbenbaringen 20:1-3.

Hvad vil det betyde for menneskeheden?

„Der gøres ej ondt“

Som konge i Guds rige vil Jesus snart benytte sin ’myndighed over jorden’ til at igangsætte et åndeligt oplæringsprogram. Der siges i Esajas 26:9 at ’den frugtbare jords indbyggere vil lære retfærdighed’. Resultaterne vil være synlige for enhver. Bibelen forsikrer os: „De vil ikke volde skade [der gøres ej ondt, da. aut. 1931] eller forårsage ødelæggelse . . . for jorden vil være fyldt med kundskab om Jehova, som vandene dækker havets bund.“ — Esajas 11:9.

Selv nu kan mange af vore onde tilbøjeligheder overvindes. Og når den dæmoniske indflydelse er fjernet vil det helt sikkert blive meget nemmere at „vende sig fra ondt og gøre godt“. — 1 Peter 3:11.

Vi har et solidt grundlag for at tro at det gode vil besejre det onde, for Gud er godheden selv, og med hans hjælp kan de der ønsker at praktisere det gode overvinde det onde, som Jesus beviste ved sit eget eksempel. (Salme 119:68) De der nu er villige til at bekæmpe det onde, kan se frem til at leve på en renset jord der styres af Guds rige, en regering hvis mål er at fjerne ondskaben for evigt. Salmisten beskriver resultatet: „Loyal hengivenhed og sandhed har mødt hinanden; retfærdighed og fred har kysset hinanden. Sandheden spirer frem af jorden, og retfærdigheden ser ned fra himmelen.“ — Salme 85:10, 11.

[Fodnoter]