Den største kærlighedshandling

4. Hvordan kom en romersk soldat til at forstå at Jesus ikke var noget almindeligt menneske, og hvilken slutning kom han til?

⁴ Den romerske officer som overvågede Jesu henrettelse, var overrasket både over det mørke der gik forud for Jesu død, og over det voldsomme jordskælv der fulgte efter. „Dette var virkelig Guds søn,“ sagde han. (Mattæus 27:54) Det var tydeligt at Jesus ikke var noget almindeligt menneske. Denne soldat havde været med til at henrette den allerhøjeste Guds søn! Kan der siges noget om hvor dyrebar denne søn var for sin Fader?

5. Hvordan kan man illustrere det enorme tidsrum Jehova og hans søn har tilbragt sammen i himmelen?

⁵ Bibelen kalder Jesus for „al skabnings førstefødte“. (Kolossenserne 1:15, 16) Tænk over hvad det betyder. Det betyder at Jehovas søn eksisterede før det fysiske univers blev til. Hvor lang tid havde Faderen og Sønnen da tilbragt sammen? Nogle videnskabsmænd anslår universet til at være 13 milliarder år gammelt. Har vi nogen idé om hvor lang tid det er? For at hjælpe folk til at få en fornemmelse af universets alder som anslået af videnskabsmænd har man i planetariet ved det naturhistoriske museum i New York opsat en tidslinje på 110 meter. Går man langs væggen med tidslinjen, svarer hvert skridt til cirka 75 millioner år af universets alder. For enden af tidslinjen er sat et mærke på tykkelse med et menneskehår. Mærket svarer til hele menneskehedens historie! Denne tidslinje er — selv hvis den er korrekt — ikke lang nok til at svare til længden af det tidsrum hvori Jehovas søn har eksisteret! Hvad har han været optaget af i alle disse årmillioner?

6. (a) Hvad var Jehovas søn optaget af i sin førmenneskelige tilværelse? (b) Hvad kan der siges om det bånd der knytter Jehova og hans søn sammen?

⁶ Sønnen var hos sin Fader som hans „værkmester“. (Ordsprogene 8:30) „Uden ham er end ikke én ting blevet til,“ siges der. (Johannes 1:3) Jehova og hans søn arbejdede altså sammen for at frembringe alt andet. Det må have været en spændende og lykkelig tid! Mange kan bekræfte at kærligheden mellem forældre og børn er utrolig stærk. Desuden er kærligheden „enhedens fuldkomne bånd“. (Kolossenserne 3:14) Begynder vi så at forstå hvor stærkt et bånd der knyttede de to sammen i dette umådelige tidsrum? Jehova Gud og hans søn er knyttet til hinanden med det stærkeste bånd der nogen sinde er dannet.

7. Hvordan udtrykte Jehova hvad han følte da Jesus blev døbt?

⁷ Alligevel sendte Faderen sin søn til jorden for at han kunne fødes som et menneske. Det betød at Jehova i nogle årtier måtte give afkald på at have sin elskede søn hos sig i himmelen. Med levende interesse iagttog han fra himmelen hvordan Jesus voksede op og blev en fuldkommen mand. Da Jesus var 30 år, blev han døbt. Vi behøver ikke at gætte os til hvad Jehova følte ved den lejlighed. Han talte personligt fra himmelen idet han sagde: „Denne er min søn, den elskede, som jeg har godkendt.“ (Mattæus 3:17) Det må have beredt Jehova uendelig glæde og dyb tilfredsstillelse at se Jesus trofast gøre alt det der var profeteret om ham, alt hvad der krævedes af ham! — Johannes 5:36; 17:4.

8, 9. (a) Hvilke lidelser måtte Jesus gennemgå den 14. nisan år 33, og hvordan berørte det hans himmelske Fader? (b) Hvorfor lod Jehova sin søn lide og dø?

⁸ Men hvad følte Jehova den 14. nisan i år 33? Hvad følte han da Jesus blev forrådt og derefter arresteret af en flok bevæbnede mænd om natten? Da hans disciple forlod ham og han blev underkastet et lovstridigt forhør? Da han blev hånet, spyttet på og slået med knytnæver? Da han blev pisket og huden på ryggen blev flænset op? Da han blev naglet til pælen på hænder og fødder og måtte udholde folkets spot mens han hang på pælen? Hvad følte Faderen da hans elskede søn råbte til ham i sin kval? Hvad følte han da Jesus drog sit sidste åndedrag og hans elskede søn for første gang siden skabelsens begyndelse ikke eksisterede mere? — Mattæus 26:14-16, 46, 47, 56, 59, 67; 27:38-44, 46; Johannes 19:1.

⁹ Vore ord slår ikke til! Den smerte Jehova følte ved sin søns død, kan vore ord ikke give udtryk for. Det vi kan give udtryk for og forklare, er hvorfor Jehova tillod at det skete, og hvorfor han udsatte sig selv for denne smerte. Jehova har åbenbaret en vidunderlig sandhed for os i Johannes 3:16 — et skriftsted der er blevet kaldt „den lille Bibel“. Der står: „Gud elskede verden så meget at han gav sin enestefødte søn, for at enhver som tror på ham, ikke skal gå til grunde men have evigt liv.“ Jehovas motiv til at gøre det var altså kærlighed. At han sendte sin søn til jorden for at han skulle lide og dø for os, var en gave til os fra Jehova — den største kærlighedshandling nogen sinde.

¹² Agaʹpē er den kærlighed der lader sig lede af principper. Den er altså mere end blot en følelsesmæssig reaktion over for et andet menneske. Den har en større rækkevidde, er mere gennemtænkt og velovervejet, og den er frem for alt fuldstændig uselvisk. Lad os til eksempel igen se på Johannes 3:16. Hvad er det for en verden Gud elskede så meget at han gav sin enestefødte søn for den? Det er menneskehedens verden, nærmere betegnet den del af den der lader sig genløse. Det indbefatter mange som nu lever et syndigt liv. Elsker Jehova hver af dem som en personlig ven, sådan som han elskede den trofaste Abraham? (Jakob 2:23) Nej, men Jehova udstrækker alligevel sin kærlighed og godhed til alle, med store omkostninger for sig selv. Han ønsker at alle skal angre og vende om, det vil sige ændre sind og handlemåde. (2 Peter 3:9) Det er der mange som gør. Dem tager han med glæde imod som sine venner.