Hører du efter hvad Gud siger?
NÅR vi læser i Bibelen opdager vi hurtigt at folks situation i det første århundrede på mange måder lignede den vi oplever i dag. Der var megen umoralitet og uærlighed, især blandt Israels udsvævende nabofolk, hvor umoralitet ofte var en del af gudsdyrkelsen. Tilværelsen var usikker for de fattige, og der var også politiske problemer. I år 66 rasede krigen mellem jøderne og den romerske statsmagt. Dengang havde folk, ligesom nu, brug for hjælp.
Også på det religiøse område er der mange lighedspunkter. Jødernes religiøse ledere var nogle hyklere. (Mattæus 23:15; Lukas 20:46, 47) I den ikkejødiske verden fandtes der alle mulige religiøse afskygninger lige fra kynisme til overtro og religiøs fanatisme. (Jævnfør Apostelgerninger 14:8-13; 19:27, 28.) Selv i den relativt nydannede kristne menighed var der problemer, for hen imod slutningen af det første århundrede gav apostelen Johannes denne advarsel: „Mange bedragere er nemlig gået ud i verden.“ (2 Johannes 7) Ja, også dengang blev folk vildledt i religiøse spørgsmål. Men der var også pålidelig hjælp at få.
Ville du have hørt efter Jesus?
Jesus gav god vejledning. Det han sagde var så logisk at vi læser om folk at de var „helt forbløffede over hans måde at undervise på“. (Mattæus 7:28) Men det var kun få blandt disse folkeskarer der virkelig hørte efter hvad han sagde. Jesus udførte mirakler og satte et godt eksempel i gudfrygtig livsførelse. Men selv de religiøse ledere, som gik for at være højt uddannede, nægtede at tage ved lære af det han sagde. Hvorfor?
For manges vedkommende skyldtes det fordomme. Nogle så ned på Jesus fordi han var fra Nazaret. Andre afviste ham fordi han ikke havde studeret ved en af deres skoler og ikke havde forbindelser til de ledende. (Johannes 1:46; 7:12, 15, 47, 48) Desuden var det ikke alt hvad Jesus sagde folk brød sig om at høre. Han forkyndte sandheden, og farisæerne, for eksempel, blev ofte fornærmede over det han sagde. (Mattæus 15:12-14) Efter at han havde forkyndt i tre og et halvt år fik jødernes religiøse ledere ham slået ihjel. (Lukas 23:20-35) Hermed forspildte de en enestående mulighed for gennem Jesus at få del i „det evige livs ord“. — Johannes 6:68.
Hvis du havde boet i Jerusalem dengang, ville du så have fulgt de religiøse ledere og deres tilhængere? Eller ville du have været fordomsfri nok til at forstå meningen med det Jesus fortalte? Hvis det sidste var tilfældet, ville du have været som en bemærkelsesværdig kvinde Jesus mødte på en af sine rejser.
En der hørte efter
Han mødte denne kvinde da han på en rejse gennem Samaria havde sat sig ved en brønd for at hvile sig. Kvinden kom da for at trække vand op. Vi ved ikke hvad hun hed, men Bibelen beretter at selv om Jesus var træt benyttede han lejligheden til at tale med hende om religiøse spørgsmål. — Johannes 4:5-15.
Denne kvinde kunne have haft mange grunde til at afvise Jesus. Hun tilhørte et andet trossamfund eftersom samaritanernes gudsdyrkelse adskilte sig fra jødernes. Desuden så jøderne ned på samaritanerne og ville ikke omgås dem. Det var heller ikke almindeligt at jødiske mænd tiltalte kvinder de ikke kendte. (Johannes 4:9, 27) Den samaritanske kvinde levede tilmed umoralsk, og af frygt for at blive afsløret eller irettesat kunne hun have nægtet at tale med ham. — Johannes 4:18.
Men sådan reagerede hun ikke. Som følge af Jesu taktfulde og interessevækkende indledning stillede hun ham nogle fornuftige spørgsmål. I samtalens løb nærmede hun sig et vanskeligt problem idet hun hentydede til det religiøse skel der bestod mellem jøder og samaritanere. Jesus svarede kvinden venligt men direkte og sagde: „I tilbeder det I ikke kender; vi tilbeder det vi kender.“ (Johannes 4:19-22) Hun blev imidlertid ikke fornærmet men var fordomsfri og villig til at høre mere.
Jesus fremsatte derefter en vigtig udtalelse: „Men den time kommer, og den er her nu, da de sande tilbedere vil tilbede Faderen i ånd og sandhed, for det er sådanne tilbedere Faderen søger. Gud er en ånd, og de der tilbeder ham bør tilbede i ånd og sandhed.“ (Johannes 4:23, 24) Senere viste denne fordomsfrie kvinde sin værdsættelse af det hun havde hørt, ved ivrigt at fortælle det videre til sine bysbørn. De fik derefter yderligere oplysninger ved at lytte til Jesus. — Johannes 4:39-42.
Hvad kan vi lære heraf? Jo, hvis vi bor i et område hvor der hersker stærke racemæssige, nationale eller religiøse fordomme, kan vi spørge os selv hvordan vi reagerer når en fra en anden race, nationalitet eller religion henvender sig til os? Lukker vi af hvis samtalen bevæger sig ind på spørgsmål der måske vil vise at vi har uret? Eller er vi ligesom den samaritanske kvinde villige til i det mindste at tale om emnet?
Ville du have hørt efter Paulus?
En anden der gav god vejledning i det første århundrede var apostelen Paulus. På et tidspunkt havde Paulus selv været fordomsfuld, for han indrømmer: „Jeg [var] før . . . en gudsbespotter og en forfølger og et uforskammet menneske. Ikke desto mindre blev der vist mig barmhjertighed, fordi jeg var uvidende og handlede uden tro.“ (1 Timoteus 1:13) Han aflagde imidlertid sine fordomme og tog imod sandheden om Jesus Kristus. Paulus’ eksempel viser at sandheden ud fra Bibelen kan ’nedrive fæstningsværker’ i vort hjerte hvis de skader vor velfærd. — 2 Korinther 10:4.
Da Paulus først var blevet kristen gik han frimodigt i gang med at fortælle andre om de gode ting han havde lært. Og som man kunne forvente blev han mødt med den samme fordomsfulde indstilling som han selv engang havde haft. Der var dog undtagelser. I Berøa i det nordlige Grækenland fandt han nogle ydmyge mennesker der var et godt eksempel på hvordan man bør tage imod vejledning. De kunne høre at det Paulus forkyndte lød til at være sandt. De „tog [derfor] imod ordet med den største iver“. Det skyldtes at de var fordomsfri — ikke godtroende, for de „undersøgte daglig Skrifterne om disse ting forholdt sig således“. (Apostelgerninger 17:11) De var glade for det de hørte, men før de accepterede det, undersøgte de om det var i overensstemmelse med Skrifterne.
„Forvis jer om alt“
I dag bruger Jehovas vidner megen tid på at fortælle den gode nyhed om Riget til folk fra andre trossamfund. Hvilken reaktion møder de? Mange venlige mennesker er glade for deres besøg. Men der er også nogle der afviser dem, og nogle bliver endda vrede over at de kommer.
Det er en skam, for Jehovas vidner ønsker at fortælle om det Bibelen kalder ’den gode nyhed’. (Mattæus 24:14) Desuden opfordrer de folk til at følge apostelen Paulus’ opfordring: „Forvis jer om alt; hold fast ved det gode.“ (1 Thessaloniker 5:21) Selv om man har sin egen mening, bør man ligesom indbyggerne i Berøa og den samaritanske kvinde være villig til fordomsfrit at tale med andre om Gud.
Hvorfor være fordomsfri?
Hvert år viser hundredetusinder af mennesker at de er fordomsfri. Mange lærer visdommen i Bibelen at kende, hvilket resulterer i at deres tilværelse bliver fuldstændig forandret. Nogle har været ligesom Janet, der var narkoman og alkoholiker og til sidst forsøgte at begå selvmord. I dag er Janet en lykkelig kristen. Ved at studere Bibelen fik hun styrke til at følge Paulus’ vejledning: „Lad os rense os for enhver besmittelse af kød og ånd.“ — 2 Korinther 7:1.
Vernon var alkoholiker, og hans ægteskab var ved at gå i opløsning. Men ved at følge Bibelens vejledning lykkedes det ham at overvinde sin last og blive forsonet med sin kone. (1 Korinther 6:11) Debra nærede stærk racefordom. Men ved at studere Bibelen og komme sammen med den kristne menighed blev hun hjulpet til at ændre sin tankegang. (Apostelgerninger 10:34, 35) Og hvem skulle have troet at en ung prostitueret fra Holland kunne forandre sig så meget efter at hun havde taget imod et tilbud om at studere Bibelen sammen med Jehovas vidner? Hun blev hurtigt en døbt kristen og lever i dag et rent liv og sørger for sine børn.
Det er blot nogle få af de mange erfaringer der viser hvad der kan ske med mennesker når de hører efter hvad Bibelen siger. Mange havde aldrig troet at deres tilværelse ville kunne undergå en så positiv forandring. Og — hvad der er endnu vigtigere — de har opnået et så nært forhold til Gud at de kan kalde ham: „Vor Fader i himlene.“ (Mattæus 6:9) Desuden har de fået et sikkert fremtidshåb idet de har erfaret sandheden i Jesu ord: „Dette betyder evigt liv: at de lærer dig at kende, den eneste sande Gud, og den som du har udsendt, Jesus Kristus.“ — Johannes 17:3.
Det er dette Jehovas vidner gerne vil drøfte med folk når de går ud og besøger dem. Inden længe vil de højst sandsynligt også besøge dig. Vil du da være fordomsfri nok til at høre efter hvad de har at sige?
[Illustration på side 7]
Den samaritanske kvinde lod ikke fordomme afholde hende fra at lytte til Jesus. Er du lige så fordomsfri?