Da Paulus blev pryglet med stokke i Filippi, benyttede han det som en anledning til at forsvare den gode nyhed som han forkyndte. Han blev pryglet offentligt og kastet i fængsel; men da byens ledere erfarede at han var romersk borger, blev de meget bange, for de havde ikke alene pryglet en romersk borger, men havde også gjort det uden retssag og dom. Desuden var Paulus og Silas offentligt blevet fremstillet som forbrydere. Da lederne sendte bud til arrestforvareren om at løslade de to mænd, svarede Paulus derfor: „Offentligt, uden at vi var dømt, pryglede de os, som er romerske borgere, og de kastede os i fængsel; og nu jager de os hemmeligt ud? Bestemt nej! lad dem derimod selv komme og føre os ud.“ De måtte personligt komme og indrømme deres fejltagelse. „Betjentene meddelte så de øverste disse ord. De blev bange da de hørte at mændene var romere. Følgelig kom de og bønfaldt dem, og efter at have ført dem ud anmodede de dem om at tage bort fra byen.“ (Apg 16:22-40) Ved at komme personligt viste byens ledere offentligt at Paulus og Silas ikke havde handlet ulovligt, og det blev således fastslået at forkyndelsen af den gode nyhed ikke var i strid med loven. Paulus handlede på denne måde for ’juridisk at stadfæste den gode nyhed’. — Flp 1:7.

Romerne afstraffede folk med stokkeslag efter at de havde revet yderklæderne af dem. (Apg 16:22, 23) Det græske ord der i Apostelgerninger 16:22 er gengivet med „skulle have stokkeslag“, er rhabdiʹzō, beslægtet med rhabʹdos, „stok, kæp, stav“. (Jf. 1Kor 4:21, Int.) Begge ord er beslægtede med rhabdouʹchos, der er gengivet med ’betjent’ i Apostelgerninger 16:35, 38 og bogstaveligt betyder „stavbærer“. — Jf. Int.