-
Messias’ nærværelse og styreVagttårnet – 1992 | 1. oktober
-
-
1, 2. (a) Hvordan trøstede to engle Jesu apostle da han steg til himmelen? (b) Hvilke spørgsmål afføder det at Kristus vil komme igen?
ELLEVE mænd stod på den østlige skråning af Oliebjerget og stirrede op mod himmelen. Få øjeblikke før var Jesus Kristus blevet løftet op fra deres midte og lidt efter lidt blevet indhyllet i en sky. I de år disse mænd havde tilbragt sammen med Jesus havde de set mange vidnesbyrd om at han var Messias. De havde gennemlevet sorgen over hans død og glæden over hans opstandelse. Men nu var han borte.
2 Pludselig viste der sig to engle, som trøstede dem med følgende ord: „Galilæiske mænd, hvorfor står I og ser op mod himmelen? Således vil denne Jesus, som blev taget fra jer op til himmelen, komme, på samme måde som I har set ham tage til himmelen.“ (Apostelgerninger 1:11) Til deres beroligelse ville Jesus ikke ophøre med at interessere sig for jorden og menneskene når han kom i himmelen. Han ville tværtimod komme igen. Disse ord har uden tvivl fyldt apostlene med håb. Millioner af mennesker i dag lægger også stor vægt på løftet om Kristi genkomst. Nogle omtaler den som hans „andet komme“ eller „advent“. De fleste er dog tilsyneladende i vildrede med hvad Kristi genkomst egentlig indebærer. Hvordan kommer Kristus igen? Og hvornår? Og hvordan vil det berøre vort liv i dag?
Hvordan Kristus kommer igen
3. Hvad tror mange med hensyn til Kristi genkomst?
3 Ifølge bogen An Evangelical Christology „oprettes ved Kristi andet komme eller genkomst (parousia) Guds rige endegyldigt, synligt og for stedse“. Det er en almindelig tro at Kristi genkomst vil være synlig og kunne ses af alle på jorden. Mange bruger Åbenbaringen 1:7 til støtte for denne tanke. Her siges der: „Se! Han kommer med skyerne, og hvert øje skal se ham, også de der har gennemboret ham.“
4, 5. (a) Hvordan ved vi at Åbenbaringen 1:7 ikke skal forstås bogstaveligt? (b) Hvordan bekræfter Jesu egne ord denne forståelse?
4 Men husk at Åbenbaringens Bog er fremstillet „i tegn“. (Åbenbaringen 1:1) Denne passage må derfor være symbolsk. Ja, for hvordan skal „de der har gennemboret ham“ kunne se Kristi genkomst? Det er næsten to tusind år siden at de døde. Desuden sagde englene at han ville komme igen „på samme måde“ som han tog af sted. Hvordan gjorde han det? Var det for øjnene af millioner? Nej, kun nogle få af hans trofaste apostle overværede begivenheden. Og stod de bogstaveligt og betragtede hele Kristi færd til himmelen mens englene talte til dem? Nej, en sky dækkede Jesus så de ikke kunne se ham. Nogen tid efter må han være kommet ind i de åndelige himle som en åndeskabning, usynlig for det menneskelige øje. (1 Korinther 15:50) Apostlene har altså højst set begyndelsen af Jesu opstigning. De har ikke kunnet se det videre forløb eller hans genforening med sin himmelske Fader, Jehova. Det kunne de kun se med troens øjne. — Johannes 20:17.
5 Bibelen lærer at Jesus vender tilbage på stort set samme måde. Jesus sagde selv kort før sin død: „Endnu en kort tid og verden ser mig ikke mere.“ (Johannes 14:19) Han sagde også: „Guds rige kommer ikke på en iøjnefaldende måde.“ (Lukas 17:20) I hvilken forstand skal ’hvert øje se ham’? For at besvare det spørgsmål må vi have en klar forståelse af det ord Jesus og hans disciple brugte om hans tilbagevenden.
6. (a) Hvorfor er ord som „genkomst“, „komme“ og „advent“ ikke dækkende oversættelser af det græske ord parousiʹa? (b) Hvad viser at Jesu parousiʹa, eller „nærværelse“, ikke blot var en kortvarig begivenhed?
6 Kristus kommer nemlig ikke blot igen. Ordene „genkomst“, „komme“ eller „advent“ bruges om en enkeltstående, forbigående handling. Imidlertid ligger der meget mere i det græske ord som Jesus og hans disciple benyttede. Ordet er parousiʹa og betyder bogstaveligt „væren ved siden af“, det vil sige „nærværelse“ eller „tilstedeværelse“. De fleste lærde er enige om at dette ord ikke alene rummer tanken om en ankomst men også om en efterfølgende tilstedeværelse — ligesom en kongelig persons statsbesøg. Denne nærværelse er ikke en øjebliksbegivenhed men varer en bestemt periode. Ifølge Mattæus 24:37-39 sagde Jesus at „Menneskesønnens nærværelse [parousiʹa]“ ville være „ligesom Noas dage“, der kulminerede i Vandfloden. Noa byggede en ark og advarede i årtier de onde før Vandfloden kom og udslettede den fordærvede verdensordning. Tilsvarende vil Kristi usynlige nærværelse vare i flere årtier før den kulminerer i en stor ødelæggelse.
7. (a) Hvad viser at Jesu parousiʹa er usynlig for det menneskelige øje? (b) Hvordan og hvornår vil de skriftsteder der beskriver Kristi genkomst som synlig for „hvert øje“ gå i opfyldelse?
7 Jesu parousiʹa er ikke i bogstavelig forstand synlig for det menneskelige øje. Hvis den var, hvorfor ville Jesus da gøre så meget ud af, som vi skal se, at give sine disciple et tegn til at angive hvornår han var nærværende?a Når Kristus kommer for at ødelægge Satans verdensordning vil hans nærværelse være tydelig for alle. Det er på det tidspunkt at „hvert øje skal se ham“. Selv Jesu modstandere vil, til deres rædsel, kunne erkende at Kristi styre er en realitet. — Se Mattæus 24:30; Andet Thessalonikerbrev 2:8; Åbenbaringen 1:5, 6.
-
-
Messias’ nærværelse og styreVagttårnet – 1992 | 1. oktober
-
-
a I 1864 skrev teologen R. Govett: „Så vidt jeg kan se er dette meget afgørende. At der gives et tegn på Nærværelsen viser at den er skjult. Vi har ikke behov for et tegn på tilstedeværelsen af noget vi kan se.“
-