Spørgsmål fra læserne

■ I Romerbrevet 8:27 gengiver Ny Verden-oversættelsen det græske ord froʹnēma med „mener“, men i vers 6 og 7 med „at holde sindet rettet mod“. Hvorfor oversættes ordet forskelligt?

Det skyldes sammenhængen. I forordet til New World Translation of the Christian Greek Scriptures (1950) hedder det: „Til hvert vigtigere ord [på græsk] har vi valgt ét bestemt ord eller udtryk, og det har vi holdt os til i det omfang sammenhængen har tilladt det.“ Nogle vil ikke betragte froʹnēma som et vigtigere ord, da det kun forekommer fire gange, men det har forbindelse med ord der bruges oftere, såsom froneʹo: „at tænke, at have en bestemt indstilling“. (Mattæus 16:23; Markus 8:33; Romerne 8:5; 12:3; 15:5) Beslægtede græske ord indeholder tanken om at bruge praktisk visdom, sund fornuft eller klogskab. — Lukas 1:17; 12:42; 16:8; Romerne 11:25; Efeserne 1:8.

The Kingdom Interlinear Translation viser at froʹnēma forekommer fire gange i Romerne 8:6, 7, 27, og at den ordrette betydning alle steder er „at holde sindet rettet mod“. Bauer, Arndt og Gingrich forklarer froʹnēma som ’tænkemåde, tankesæt, hensigt, forhåbning, stræben’. — A Greek-English Lexicon of the New Testament and Other Early Christian Literature.

I Romerbrevet, kapitel 8, råder apostelen Paulus de kristne til ikke at vandre i overensstemmelse med det ufuldkomne kød. Skal dette lykkes for dem må de vogte sig for kødelige tilbøjeligheder og det ufuldkomne hjertes ræsonnementer. ’At rette deres sind’ mod det der hører Guds hellige ånd til, vil hjælpe dem. — Romerne 8:1-5.

Paulus stiller disse modsætninger op: „At holde sindet rettet mod kødet betyder nemlig død, men at holde sindet rettet mod ånden betyder liv og fred; for at holde sindet rettet mod kødet betyder fjendskab med Gud, for det er ikke underordnet Guds lov.“ (Romerne 8:6, 7) Disse to vers handler om hvad mennesker bør. Mennesker, og især kristne, bør ikke rette deres sind mod det der hører det faldne kød til, men mod det der er i overensstemmelse med ånden og som den tilskynder til.

Men vers 27 handler om Gud selv: „Dog ved han der ransager hjerterne hvad ånden mener, for den beder, i overensstemmelse med Gud, for hellige.“ Den der her omtales som „han“ er Jehova, der hører bøn.

I vers 27 kunne froʹnēma også oversættes med „holder sindet rettet mod“. Men den hellige ånd er ikke en person der selv har et sind. Den er Guds virksomme kraft, og Gud ved hvad hans hellige ånd mener eller vil i gennemførelsen af hans vilje. Dette vers adskiller sig også på en anden måde fra Romerne 8:6, 7. Disse vers fremhæver at mennesker må styre deres tanker og handlinger. Men Jehova behøver ikke at kæmpe for at styre sig selv. Han ved hvad der under inspiration er nedskrevet i Bibelen, for eksempel de skriftsteder der fortæller hvad hans vilje er med hans jordiske tjenere. Dr. Heinrich Meyer giver denne kommentar til Romerne 8:27: „Gud kender i hvert eneste tilfælde åndens hensigt.“

Det harmonerer således både med sammenhængen i passagen og med tanken i vers 27 at oversætte froʹnēma i dette vers med „mener“, hvad det græske også giver rum for. The Translator’s New Testament gengiver det: „Han der ransager hjerter ved hvad Ånden mener.“

■ Hvorfor er det græske ord pisteuʹo i New World Translation undertiden gengivet med „believe“ (som i de fleste andre engelske oversættelser) og undertiden med „exercise [eller ’put’] faith in“?

I den engelske udgave af Ny Verden-oversættelsen har man med disse to udtryk ønsket at gengive forskellige betydningsnuancer af det græske udsagnsord pisteuʹo.

A Grammar of New Testament Greek af James Moulton anfører at de første kristne klart erkendte „den forskel der er mellem blot at ’tro’ noget . . . og at nære en dyb, personlig tillid“. Begge betydninger dækkes af det græske ord pisteuʹo.

Hvad der ligger i pisteuʹo må ofte udledes af sammenhængen. Den grammatiske konstruktion kan dog undertiden give et fingerpeg. Hvis pisteuʹo blot efterfølges af et navneord (eller stedord) i dativ, er det i New World Translation som regel gengivet med „believe“, medmindre sammenhængen giver grund til andet. (Mattæus 21:25, 32; se dog Romerbrevet 4:3.) Hvis pisteuʹo efterfølges af forholdsordet epiʹ („på“), er det for det meste gengivet med „believe on“. (Mattæus 27:42; Apostelgerninger 16:31) Hvis ordet efterfølges af eis („til“), gengives det sædvanligvis med „exercise faith in“ (udøve tro på), hvilket også viser at pisteuʹo er beslægtet med det græske navneord piʹstis, „tro“ („faith“, som på engelsk ikke har nogen udsagnsform). — Johannes 12:36; 14:1.

Sidstnævnte gengivelse er i overensstemmelse med en kommentar i An Introductory Grammar of New Testament Greek (1982) af Paul Kaufman. Heri står der: „En anden konstruktion der forekommer almindeligt i Det Nye Testamente (særlig i Johannesevangeliet) er πιστεύω [pisteuʹo] efterfulgt af εἰς [eis] og akkusativ . . . Det er hele konstruktionen med εἰς plus akkusativ der skal oversættes; man skal ikke forsøge at oversætte forholdsordet εἰς som et ord for sig. Tro opfattes som noget aktivt, som noget man gør; man retter sin tro mod nogen.“

Ny Verden-oversættelsen på dansk gengiver det græske udsagnsord pisteuʹo med „at tro“, „at få tro“ eller „at have tro“, svarende til navneordet piʹstis. Hvis man vil have betydningsnuancen i forbindelse med eis frem, kunne dette gengives med „rette sin tro mod“.