Guds børn vil snart opnå deres herlige frihed

„Skabningen blev nemlig underlagt frugtesløshed . . . på grundlag af håb om at også skabningen selv vil blive frigjort fra trældom under fordærv og opnå Guds børns herlige frihed.“ — Romerne 8:20, 21.

1. Hvordan blev Jesu offer forudskildret på forsoningsdagen?

JEHOVA gav sin enestefødte søn som et genløsningsoffer der banede vejen for himmelsk liv for 144.000 og evigt liv på jorden for resten af menneskeheden. (1 Johannes 2:1, 2) Som nævnt i den foregående artikel blev Jesu offer for de åndsavlede kristne forudskildret ved at Israels ypperstepræst på den årlige forsoningsdag ofrede en tyr som syndoffer for sig selv, sin husstand og Levis stamme. Samme dag ofrede han en buk som syndoffer for alle de øvrige israelitter, ligesom Kristi offer vil være til gavn for menneskeheden i almindelighed. En levende buk bar i symbolsk forstand de synder folket kollektivt havde begået det forløbne år, ud i ørkenen.a — 3 Mosebog 16:7-15, 20-22, 26.

2, 3. Hvad betyder Paulus’ udtalelse i Romerbrevet 8:20, 21?

² Efter at have beskrevet det håb som mennesker der ville blive Guds himmelske sønner, ville få, sagde apostelen Paulus: „Skabningen venter jo med spændt forventning på at Guds sønner skal åbenbares. Skabningen blev nemlig underlagt frugtesløshed, ikke af egen vilje, men gennem ham som lagde den derunder, på grundlag af håb om at også skabningen selv vil blive frigjort fra trældom under fordærv og opnå Guds børns herlige frihed.“ (Romerne 8:14, 17, 19-21) Hvordan skal det forstås?

³ Da vores forfader Adam blev skabt som et fuldkomment menneske, blev han en „søn [eller et barn] af Gud“. (Lukas 3:38) Da han syndede, kom han i „trældom under fordærv“, en tilstand han gav videre til menneskeslægten. (Romerne 5:12) Gud tillod at menneskene blev født til et liv i „frugtesløshed“ som følge af deres nedarvede ufuldkommenhed, men gav dem samtidig et håb gennem ’afkommet’, Jesus Kristus. (1 Mosebog 3:15; 22:18; Galaterne 3:16) Åbenbaringen 21:1-4 peger frem til den tid hvor ’død, sorg, skrig og smerte ikke skal være mere’. Eftersom dette er et løfte til menneskene, er det en forsikring om at de der udgør et nyt samfund af mennesker på jorden under Rigets styre, vil opleve at blive fuldstændig helbredt på sind og legeme og få evigt liv som jordiske „Guds børn“. Under Kristi tusindårige styre vil lydige mennesker „blive frigjort fra trældom under fordærv“. Efter at have vist sig loyale mod Jehova under den endelige prøve vil de for evigt være frigjort fra den nedarvede synd og død. (Åbenbaringen 20:7-10) De der befinder sig på jorden, vil da opnå „Guds børns herlige frihed“.

De siger: „Kom!“

4. Hvad indebærer det ’frit at tage af livets vand’?

⁴ Hvilket storslået håb for menneskene! Intet under at de åndsavlede kristne der endnu befinder sig på jorden, nidkært fører an i arbejdet med at fortælle andre om dette håb. Som en del af lammet Jesu Kristi herliggjorte „brud“ har den salvede rest en andel i opfyldelsen af følgende profetiske ord: „Ånden og bruden bliver ved med at sige: ’Kom!’ Og lad enhver som hører, sige: ’Kom!’ Og lad enhver som tørster, komme; lad enhver som ønsker det, frit tage af livets vand.“ (Åbenbaringen 21:2, 9; 22:1, 2, 17) Det er altså ikke kun de 144.000 salvede der vil få gavn af Jesu genløsningsoffer. Guds ånd virker fortsat gennem resten af brudeskaren på jorden i forbindelse med at sige: „Kom!“ Enhver der hører denne opfordring, og som tørster efter retfærdighed, indbydes til at sige: „Kom!“ idet han selv benytter sig af Jehovas gavmilde frelsesforanstaltning.

5. Hvem glæder Jehovas vidner sig over at have iblandt sig?

⁵ Jehovas vidner tror på Guds foranstaltning til liv gennem Jesus Kristus. (Apostelgerninger 4:12) De er glade for at retsindige mennesker har sluttet sig til dem for at lære Guds hensigter at kende og gøre hans vilje. Deres rigssale står åbne for alle der her i „endens tid“ ønsker at ’komme’ for „frit at tage af livets vand“. — Daniel 12:4.

Ændringer i tidens løb

6. Hvordan har Guds ånd virket på Jehovas tjenere i forskellige tidsperioder?

⁶ Gud har en fastsat tid til at gennemføre sine hensigter, hvilket berører den måde hvorpå han tager sig af menneskene. (Prædikeren 3:1; Apostelgerninger 1:7) Gud udgød også sin ånd over sine tjenere i førkristen tid, men de blev ikke avlet som hans åndelige sønner. Fra og med Jesus var Jehovas tid imidlertid inde til at han avlede indviede mænd og kvinder med sin ånd og gav dem en himmelsk arv. Hvordan forholder det sig i dag? Den samme ånd virker på Jesu „andre får“, men den indgiver dem ikke håbet eller ønsket om liv i himmelen. (Johannes 10:16) Det håb Gud har givet dem, er evigt liv på en paradisisk jord, og de „andre får“ støtter med glæde den salvede rest i dens arbejde med at aflægge et vidnesbyrd her i denne overgangsperiode fra den gamle verden til Guds retfærdige nye verden. — 2 Peter 3:5-13.

7. Hvilket høstarbejde var bibelstudenterne optaget af, men hvad vidste de om Paradiset?

⁷ Da den hellige ånd blev udgydt på pinsedagen år 33, begyndte Gud at ’føre mange sønner til herlighed’, og han fastsatte efter alt at dømme en tid for hvornår det åndelige „Guds Israel“ på i alt 144.000 skulle være indsamlet. (Hebræerne 2:10; Galaterne 6:16; Åbenbaringen 7:1-8) Fra og med 1879 blev høstarbejdet med at indsamle de salvede kristne ofte nævnt i dette blad. Men bibelstudenterne (i dag kaldt Jehovas Vidner) vidste også at Bibelen fremholdt et håb om evigt liv på en paradisisk jord. For eksempel stod der i Watch Tower for juli 1883: „Når Jesus har oprettet sit rige, udslettet ondskaben osv., vil denne jord blive et paradis, . . . og alle der befinder sig i graven, vil komme til at leve her. Ved at være lydige mod dets love kan de leve for evigt i det.“ Med tiden aftog arbejdet med at indsamle de salvede, hvorefter de der ikke havde det himmelske håb, begyndte at blive indsamlet i Jehovas organisation. Mens dette foregik, skænkede Gud sine salvede tjenere, de kristne der var født igen, en bemærkelsesværdig indsigt. — Daniel 12:3; Filipperne 2:15; Åbenbaringen 14:15, 16.

8. Hvordan fik man en øget forståelse af det jordiske håb i begyndelsen af 1930’erne?

⁸ Især siden 1931 har de der har det jordiske håb, sluttet sig til den kristne menighed. I det år oplyste Jehova resten af de åndsavlede kristne så de forstod at Ezekiels Bog, kapitel 9, sigter til denne jordiske skare, der bliver mærket til at overleve og opnå liv i Guds nye verden. I 1932 fik man forståelse af at vore dages symbolske får blev forudskildret ved Jehus medarbejder Jonadab. (2 Kongebog 10:15-17) I 1934 stod det klart at „jonadab’erne“ skulle indvi sig til Gud. I 1935 forstod man at ’den store skare’ — som man tidligere havde ment var en sekundær åndelig skare der som „veninder“ ledsagede Kristi brud i himmelen — var identisk med de andre får og havde et jordisk håb. (Åbenbaringen 7:4-15; 21:2, 9; Salme 45:14, 15) Og især siden 1935 har de salvede ført an i arbejdet med at søge efter retsindige der længes efter evigt liv på en paradisisk jord.

9. Hvorfor ophørte nogle kristne efter 1935 med at nyde symbolerne ved Herrens aftensmåltid?

⁹ Efter 1935 ophørte nogle kristne med at nyde brødet og vinen ved Herrens aftensmåltid. Hvorfor? Fordi de indså at deres håb var liv på jorden, ikke i himmelen. En kvinde der blev døbt i 1930, har sagt: „Selv om det [at nyde symbolerne] blev anset for det rigtige at gøre, især for nidkære heltidsforkyndere, var jeg aldrig overbevist om at jeg havde et himmelsk håb. I 1935 blev det så gjort klart for os at der var ved at blive indsamlet en stor skare som skulle leve evigt på jorden. Mange af os blev glade da vi forstod at vi tilhørte denne store skare, og vi holdt derfor op med at nyde symbolerne.“ De kristne publikationer fik også et noget andet indhold. Mens de før hovedsagelig var blevet udarbejdet med henblik på Jesu åndsavlede disciple, blev den åndelige føde i Vagttårnet og andre publikationer fra „den trofaste og kloge træl“ fra 1935 tilpasset så den både dækkede de salvedes behov og det behov som deres medarbejdere med et jordisk håb havde. — Mattæus 24:45-47.

10. Hvordan vil en salvet der viser sig utro, sandsynligvis blive erstattet?

¹⁰ Men hvad hvis en af de salvede viste sig utro? Skulle vedkommende så ikke erstattes? Jo, det lod Paulus forstå i sin illustration med det symbolske oliventræ. (Romerne 11:11-32) Hvis det bliver nødvendigt at erstatte en af de åndsavlede, vil Gud sandsynligvis give det himmelske kald til én der har vist en eksemplarisk tro og har ydet ham hellig tjeneste i mange år. — Jævnfør Lukas 22:28, 29; Første Petersbrev 1:6, 7.

Mange grunde til at være taknemmelig

11. Hvad forsikres vi om i Jakob 1:17, uanset hvilket håb vi har?

¹¹ Uanset hvor vi trofast tjener Jehova, vil han dække vore behov og opfylde vore oprigtige ønsker. (Salme 145:16; Lukas 1:67-74) Hvad enten vi har et ægte håb om evigt liv i himmelen eller har udsigt til at leve på jorden, har vi mange gode grunde til at være Gud taknemmelige. Han gør altid det der er til bedste for dem som elsker ham. Disciplen Jakob sagde at „enhver god gave og enhver fuldkommen foræring er ovenfra, for den kommer ned fra himmellysenes Fader“, Jehova Gud. (Jakob 1:17) Lad os se nærmere på nogle af disse gaver og velsignelser.

12. Hvorfor kan vi sige at Jehova har givet alle sine trofaste tjenere et vidunderligt håb?

¹² Jehova har givet alle sine trofaste tjenere et vidunderligt håb. Nogle har han kaldet til liv i himmelen. Men sine førkristne vidner gav Jehova et storslået håb om en opstandelse til evigt liv på jorden. Abraham, for eksempel, troede på opstandelsen og ventede på „byen som havde faste grundvolde“ — det himmelske rige under hvis styre han vil blive oprejst til liv på jorden. (Hebræerne 11:10, 17-19) Her i endens tid har Gud atter givet millioner håb om evigt liv på en paradisisk jord. (Lukas 23:43; Johannes 17:3) Enhver som Jehova har givet et så storslået håb, bør være dybt taknemmelig for det.

13. Hvordan har Guds hellige ånd virket på hans folk?

¹³ Jehova giver sit folk den hellige ånd som en gave. De kristne der har fået et himmelsk håb, bliver salvet med hellig ånd. (1 Johannes 2:20; 5:1-4, 18) Men de af Guds tjenere der har et jordisk håb, bliver hjulpet og ledet af ånden. Det gjaldt for eksempel Moses, som ejede Jehovas ånd, samt de 70 mænd som blev udpeget til at hjælpe ham. (4 Mosebog 11:24, 25) Under den hellige ånds påvirkning tjente Bezalel som en mesterlig håndværker i forbindelse med opførelsen af Israels teltbolig. (2 Mosebog 31:1-11) Gideon, Jefta, Samson, David, Elias, Elisa og andre modtog også Guds ånd. Disse personer fra fortiden vil aldrig blive ført til himmelsk herlighed, men de blev ledet og hjulpet af den hellige ånd, og det samme gør Jesu andre får i dag. Det at man ejer Guds ånd, er altså ikke ensbetydende med at man har det himmelske kald. Men Jehovas ånd leder os, hjælper os til at forkynde og udføre andre gudgivne opgaver. Den giver os en kraft der er ud over det normale, og frembringer åndens frugt i os i form af kærlighed, glæde, fred, langmodighed, venlighed, godhed, tro, mildhed og selvbeherskelse. (Johannes 16:13; Apostelgerninger 1:8; 2 Korinther 4:7-10; Galaterne 5:22, 23) Bør vi ikke være taknemmelige for denne nådegave fra Gud?

14. Hvordan nyder vi gavn af Guds gaver i form af kundskab og visdom?

¹⁴ Kundskab og visdom er gaver fra Gud som vi bør være taknemmelige for, uanset om vi har håb om liv i himmelen eller på jorden. Nøjagtig kundskab om Jehova hjælper os til at ’forvisse os om de mere vigtige ting’ og „vandre Jehova værdigt for fuldt ud at behage ham“. (Filipperne 1:9-11; Kolossenserne 1:9, 10) Visdommen fra Gud er med til at beskytte og vejlede os i livet. (Ordsprogene 4:5-7; Prædikeren 7:12) Sand kundskab og visdom bygger på Guds ord, og de få salvede der er tilbage på jorden, føler sig især tiltrukket af det Bibelen siger om deres himmelske håb. At man har kærlighed til Guds ord og en god forståelse af Bibelen, er imidlertid ikke en tilkendegivelse af at man af Gud er blevet kaldet til liv i himmelen. Mænd som Moses og Daniel blev brugt til at skrive dele af Bibelen, men de vil få en opstandelse til liv på jorden. Uanset om vi har håb om liv i himmelen eller på jorden, modtager vi alle åndelig føde gennem „den trofaste og kloge træl“ som Jehova har godkendt. (Mattæus 24:45-47) Vi er alle taknemmelige for den kundskab vi derved har opnået.

15. Hvad er en af Guds største gaver, og hvordan betragter du den?

¹⁵ En af Guds største gaver er Jesu genløsningsoffer, en kærlig foranstaltning som vi alle nyder gavn af, hvad enten vi har håb om liv i himmelen eller på jorden. Gud elskede menneskehedens verden „så meget at han gav sin enestefødte søn, for at enhver som tror på ham, ikke skal gå til grunde men have evigt liv“. (Johannes 3:16) Og Jesu kærlighed motiverede ham til at „give sin sjæl som en løsesum i bytte for mange“. (Mattæus 20:28) Som apostelen Johannes forklarede, er Jesus Kristus „sonoffer for vore [de salvedes] synder, og ikke blot for vore men også for hele verdens“. (1 Johannes 2:1, 2) Vi bør derfor alle være dybt taknemmelige for denne kærlige foranstaltning til at vi kan blive frelst og opnå evigt liv.b

Vil du være til stede?

16. Hvilken betydningsfuld begivenhed vil blive mindet den 11. april 1998 efter solnedgang, og hvem bør være til stede?

¹⁶ Vores taknemmelighed for den genløsning Gud har tilvejebragt ved sin søn, bør få os til at være til stede i den rigssal eller mødesal hvor de lokale Jehovas vidner samles lørdag den 11. april 1998 efter solnedgang for at mindes Jesu død. Da Jesus indstiftede denne højtid sammen med sine trofaste apostle den sidste aften af sit jordiske liv, sagde han: „Bliv ved med at gøre dette til minde om mig.“ (Lukas 22:19, 20; Mattæus 26:26-30) De få tilbageværende af de salvede vil spise af det usyrede brød der repræsenterer Jesu syndfri, jordiske legeme, og drikke af rødvinen, en ren vin, der symboliserer hans blod der blev udgydt som et offer. Kun de åndsavlede kristne skal nyde symbolerne, for det er kun dem der er parthavere i den nye pagt og i pagten om Riget. De er de eneste der har modtaget Guds hellige ånds uimodsigelige vidnesbyrd om at de har det himmelske håb. Millioner af andre vil være til stede som respektfulde iagttagere der er taknemmelige for den kærlighed Gud og Kristus har vist i forbindelse med Jesu offer, der gør det muligt at opnå evigt liv. — Romerne 6:23.

17. Hvad må vi huske i forbindelse med salvelsen med hellig ånd?

¹⁷ Tidligere religiøse synspunkter, et stærkt følelsesmæssigt pres som følge af at man har mistet en i døden, de trængsler der i dag er forbundet med livet på jorden, eller følelsen af at man er blevet særlig velsignet af Jehova, kan få nogle til fejlagtigt at mene at de skal i himmelen. Men vi må alle huske at Bibelen ikke befaler os at nyde symbolerne for at vise vores taknemmelighed for Kristi genløsningsoffer. Salvelsen med hellig ånd afhænger desuden „ikke af den der vil eller af den der løber, men af Gud“, der avlede Jesus som en åndelig søn, og som kun fører 144.000 andre sønner til herlighed. — Romerne 9:16; Esajas 64:8.

18. Hvilke velsignelser venter der flertallet af dem der i dag tjener Jehova?

¹⁸ Det håb Jehova Gud har givet det store flertal af dem der i disse sidste dage tjener ham, er evigt liv på en paradisisk jord. (2 Timoteus 3:1-5) Inden længe vil de kunne glæde sig over dette storslåede paradis. Til den tid vil fyrster administrere de jordiske anliggender under det himmelske styre. (Salme 45:16) Der vil til den tid herske fredfyldte forhold fordi jordens indbyggere følger Guds love og lærer mere om Jehovas veje. (Esajas 9:6, 7; Åbenbaringen 20:12) Der vil være rigeligt at gøre med at bygge huse og underlægge sig jorden. (Esajas 65:17-25) Forestil dig hvilken lykke familier vil opleve når de genforenes efterhånden som de døde vender tilbage til livet! (Johannes 5:28, 29) Efter den endelige prøve vil al ondskab være forsvundet. (Åbenbaringen 20:7-10) Jorden vil da for evigt være fyldt med fuldkomne mennesker der er blevet ’frigjort fra trældom under fordærv og har opnået Guds børns herlige frihed’.

[Fodnoter]

Hvad vil du svare?

◻ Hvad vil det sige ’frit at tage af livets vand’?

◻ Hvorfor kan vi være Gud taknemmelige, hvad enten vi har et himmelsk eller et jordisk håb?

◻ Hvilken årlig højtid bør vi alle overvære?

◻ Hvad venter der de fleste blandt Jehovas folk?

[Illustration på side 18]

Millioner er begyndt at ’tage frit af livets vand’. Er du blandt dem?