Hvorfor tillader Jehova lidelser?

10, 11. (a) Hvad skete der ifølge Romerne 8:19-22 med „hele skabningen“? (b) Hvordan kan vi finde ud af hvem det var der underlagde skabningen frugtesløshed?

¹⁰ En passage i apostelen Paulus’ brev til romerne kaster lys over dette vigtige emne. Paulus skrev: „Skabningen venter jo med spændt forventning på at Guds sønner skal åbenbares. Skabningen blev nemlig underlagt frugtesløshed, ikke af egen vilje, men gennem ham som lagde den derunder, på grundlag af håb om at også skabningen selv vil blive frigjort fra trældom under fordærv og opnå Guds børns herlige frihed. For vi ved at hele skabningen sukker sammen og er i veer sammen indtil nu.“ — Romerne 8:19-22.

¹¹ For at forstå disse vers må vi først have svar på nogle vigtige spørgsmål. Blandt andet: Hvem var det der underlagde skabningen frugtesløshed? Nogle har peget på at det var Satan; andre at det var Adam. Men det kan umuligt have været nogen af dem. Hvorfor det? Fordi den der underlægger skabningen frugtesløshed, gør det „på grundlag af håb“. Ja, han giver troende mennesker håb om at de til sidst vil blive „frigjort fra trældom under fordærv“. Hverken Adam eller Satan kunne give et sådant håb. Det kunne kun Jehova. Derfor var det tydeligvis ham der underlagde skabningen frugtesløshed.

12. Hvilke forkerte opfattelser er der med hensyn til hvem „hele skabningen“ er, og hvordan kan spørgsmålet afklares?

¹² Men hvad er så „hele skabningen“ der omtales i denne passage? Nogle mener at det er hele naturens verden, derunder dyr og planter. Men har dyr og planter håb om at opnå „Guds børns herlige frihed“? Nej. (2 Peter 2:12) Udtrykket „hele skabningen“ kan derfor kun referere til menneskeheden. Det er den skabning der er berørt af synd og død på grund af oprøret i Eden, og som har et desperat behov for håb. — Romerne 5:12.

13. Hvilke følger fik oprøret i Eden for menneskene?

¹³ Hvad betød dette oprør helt konkret for menneskeheden? Paulus beskriver det med et enkelt ord: frugtesløshed.a At noget er ’frugtesløst’, vil sige at det er resultatløst eller nytteløst. Ifølge et opslagsværk beskriver ordet noget der er „nytteløst ligesom et redskab der ikke fungerer sådan som det er beregnet til“. Menneskene blev skabt til at leve evigt og som en fuldkommen og forenet familie, der skulle tage sig af en paradisisk jord. Men i stedet fik de en kort, smertefuld og ofte frustrerende tilværelse. Som Job udtrykte det: „Et menneske, født af en kvinde, lever kun kort og mættes af uro.“ (Job 14:1) Det må siges at være en frugtesløs tilværelse!

14, 15. (a) Hvordan vidner Jehovas dom over menneskeheden om hans retfærdighed? (b) Hvorfor sagde Paulus at skabningen ’ikke af egen vilje’ blev underlagt frugtesløshed?

¹⁴ Nu kommer vi til hovedspørgsmålet: Hvorfor har Jehova, „den der dømmer hele jorden“, underlagt menneskeheden denne smertefulde, frustrerende tilværelse? (1 Mosebog 18:25) Var det retfærdigt af ham? Ja, for husk på hvad det var vore første forældre havde gjort. Ved at gøre oprør mod Gud havde de taget parti for Satan, som havde anfægtet Jehovas suverænitet. I handling støttede de påstanden om at det er bedst for mennesket at styre uafhængigt af Jehova og under ledelse af en oprørsk åndeskabning. I sin dom over oprørerne gav Jehova dem i virkeligheden det de bad om. Han gav mennesket lov til selv at bestemme under indflydelse af Satan. Hvilken beslutning kunne under disse omstændigheder have været mere retfærdig end at underlægge menneskene frugtesløshed, men samtidig give dem et håb?

¹⁵ Dette var selvfølgelig ikke skabningens „egen vilje“. Vi er født som trælle under synd og fordærv uden at have noget valg. Men i sin barmhjertighed lod Jehova Adam og Eva leve deres liv til ende og sætte afkom i verden. Skønt vi som deres efterkommere er underlagt syndens og dødens frugtesløshed, har vi mulighed for at gøre det Adam og Eva forsømte at gøre. Vi kan høre efter Jehovas røst og selv erfare at han udøver sin suverænitet på en retfærdig og fuldkommen måde, og at et menneskeligt styre der lader Jehova ude af betragtning, kun fører til smerte, frustration og frugtesløshed. (Jeremias 10:23; Åbenbaringen 4:11) Og Satans indflydelse gør sagen endnu værre. Menneskenes historie bevidner disse sandheder ud over enhver tvivl. — Prædikeren 8:9.

16. (a) Hvordan kan vi være sikre på at Jehova ikke er ansvarlig for den lidelse vi ser i verden i dag? (b) Hvilket håb har Jehova i sin kærlighed givet troende og trofaste mennesker?

¹⁶ Det var altså helt retfærdigt af Jehova at underlægge menneskeheden frugtesløshed. Men vil det så sige at Jehova er årsagen til den frugtesløshed og lidelse vi plages af i dag? Lad os belyse det med et eksempel. Tænk på en dommer der afsiger en dom over en forbryder. Den straffede lider måske meget under afsoningen af sin straf, men vil han med rette kunne sige at det er dommeren der er årsagen til hans kval? Nej, bestemt ikke! I øvrigt er Jehova aldrig ophavet til nogen form for ondskab. Jakob 1:13 siger: „Med ondt kan Gud . . . ikke prøves, og selv prøver han ingen med noget ondt.“ Vi må også huske på at Jehova udtalte denne dom „på grundlag af håb“. Han har kærligt sørget for at troende og trofaste efterkommere af Adam og Eva vil komme til at se en ende på frugtesløsheden og kunne glæde sig over „Guds børns herlige frihed“. Aldrig mere skal trofaste mennesker frygte at hele skabningen igen vil synke ned i en smertelig tilstand af frugtesløshed. Jehovas retfærdige måde at håndtere situationen på vil i al evighed have bevist at han med rette er den suveræne Hersker. — Esajas 25:8.