Ikke blot en grusom fjende
VEDVARENDE smerte kan ødelægge et menneskes tilværelse. Den gør det svært for vedkommende at tjene til livets opretholdelse. Den fratager sit offer glæden og freden, og den kan gøre livet så uudholdeligt for nogle at de søger lindring gennem selvmord. Lægemissionæren Albert Schweitzer har udtalt: „Smerten er en mere grusom herre over menneskeheden end selv døden.“
Hundreder af millioner udstår forfærdelige lidelser. En fransk kirurg har sagt: „Hvis vi i et tidløst rum kunne befinde os over en afgrund hvorfra lydene fra den roterende jord nåede vore ører, ville vi høre et vedvarende brøl af smerte som kom det med én stemme fra den lidende menneskeheds mund.“
De ord som apostelen Paulus for mere end 1900 år siden skrev, har fået endnu større vægt i dag: „Hele skabningen sukker sammen og er i veer sammen indtil nu.“ — Romerne 8:22.
Alvorlige helbredsproblemer
Hver ottende amerikaner må leve med smerter som følge af slidgigt, den mest almindelige form for gigt. Endnu flere har forfærdelige rygsmerter. Nogle må udholde de smertelige følger af kræft og hjertesygdomme.
Millioner af andre må udholde de voldsomme smerter der er en følge af hovedpine, tandpine, ørepine, hæmorroider samt en mængde andre sygdomme og skader. I et år for nylig brugte amerikanerne da også 2,1 milliard dollars alene på de smertestillende midler der fås i håndkøb; man forstår at smerte kaldes „Amerikas skjulte epidemi“.
John J. Bonica, der måske er den største autoritet inden for smerteforskning, udtaler: „Fra et pengemæssigt synspunkt, og i betragtning af de lidelser kroniske smerter medfører, spiller de en større rolle end alle andre helbredsproblemer tilsammen.“
Et liv uden smerte?
I betragtning af disse barske realiteter kan tanken om et liv uden smerte virke absurd. Følgende løfte fra Bibelen kan forekomme temmelig verdensfjernt: „[Gud] vil tørre hver tåre af deres øjne . . . heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere.“ — Åbenbaringen 21:4.
Som vi senere skal se er der dog ikke her tale om en utopi. Men hvad menes der egentlig med det der siges i skriftstedet? Der findes mennesker som er født uden evnen til at føle smerte. Har de det bedre end andre? Anatomen Allan Basbaum siger: „Det er en katastrofe hvis man slet ikke kan føle smerte.“
En person som ikke kan føle smerte ville sandsynligvis ikke bemærke at han havde fået nogle vabler før de var blevet til store betændte sår. Ifølge en nyhedsrapport oplevede forældrene til en lille pige som ikke kunne føle smerte at de „nogle gange kunne lugte brændt kød, forårsaget af at pigen stod og lænede sig op ad ovnen“. Smerte er altså ikke blot en grusom fjende. Den kan også være til vort eget bedste.
Hvordan skal vi så forstå det når Bibelen lover at der på et tidspunkt ikke mere skal være smerte? Er det et løfte vi ønsker opfyldt?
Et liv uden tårer?
Bemærk at der i verset også siges: „[Gud] vil tørre hver tåre af deres øjne.“ (Åbenbaringen 21:4) Dette er bemærkelsesværdigt eftersom tårer har stor betydning og beskytter os, ligesom smerte gør.
Tårerne holder øjet fugtigt og gør at der ikke er friktion mellem øje og øjenlåg. De skyller også fremmedlegemer væk. Desuden indeholder de et antiseptisk stof kaldet lysozym, som renser øjet og modvirker infektion. At vi kan udskille tårer er en bemærkelsesværdig funktion ved legemet, og det samme er evnen til at føle smerte. — Salme 139:14.
Tårer er imidlertid også nært forbundet med bedrøvelse, sorg og ærgrelse. „Hele natten får jeg mit leje til at svømme,“ klagede kong David. „Med mine tårer får jeg mit sovested til at flyde over.“ (Salme 6:6) Og Jesus „gav tårerne frit løb“ da en af hans venner døde. (Johannes 11:35) Oprindelig var det ikke Guds hensigt at mennesker skulle græde sorgens tårer. Det første menneske, Adam, blev ved sin synd ansvarlig for den tilstand af ufuldkommenhed og død som hele menneskeheden er endt i. (Romerne 5:12) Det er altså de tårer der skyldes denne tilstand der ikke vil være mere.
Når Bibelen taler om at tårerne vil blive tørret af vore øjne, er der tænkt på en bestemt slags tårer. Hvordan vil løftet om at der ikke skal være smerte mere da blive opfyldt? Vil man ikke en gang imellem opleve smerte der medfører sorg og gråd?