Er det forkert at hævne sig?

På en amerikansk motorvej var en bil længe om at give plads så en anden kunne overhale. Føreren af den overhalende bil gjorde gengæld ved at skyde efter den første bil, og en uskyldig passager blev dræbt.

En teenagepige blev vraget til en rolle i en skolekomedie. Hun hævnede sig ved at fortælle rivalindens ven at hans pige kom sammen med en ung mand på en anden skole, så deres forhold blev ødelagt.

MANGE mener at det er i orden at gøre gengæld når man føler sig forurettet. De handler mere eller mindre efter devisen: „Bliv ikke sur — bliv kvit.“ I dag har næstekærligheden trange kår, og hævntørsten griber om sig. — Mattæus 24:12.

Hvad mener du om hævn? Hvis du tror på Bibelen, mener du måske at det i princippet er forkert at hævne sig, men at det i denne gudløse verden er urealistisk at tilgive frem for at tage sig til rette. Hvordan ville du reagere hvis du blev snydt eller bestjålet? Bliver du hævngerrig hvis du bliver overset eller andre taler nedsættende om dig? Tager du hævn, eller tilgiver du?

Hævntørst skader én selv

Selvfølgelig er nogle krænkelser værre end andre. Men de fleste behøver ikke at blive bestjålet eller overfaldet for at føle hævntørst. De „krænkelser“ der blev omtalt i indledningen var ret ubetydelige, men de forurettede overdimensionerede det der var sket.

Bibelen fraråder hævnlyst. Ordsprogene 24:29 giver dette råd: „Sig ikke: ’Som han har gjort mod mig, sådan vil jeg gøre mod ham.’“ Hvorfor ikke? Blandt andet fordi det er skadeligt, både mentalt og fysisk. Hævntanker berøver én sindsroen og sætter fornuften ud af spillet. Tænk over denne avisnotits: „To landmænd skød på hinanden fra deres biler på en parkeringsplads og dræbte hinanden som afslutning på 40 års fejde der begyndte da de var drenge.“ Forestil dig hvordan de to mænds tankegang hele livet igennem havde været forgiftet af deres nagende hævntørst. — Ordsprogene 14:29, 30.

En anden grund til ikke at gå og tænke på hævn, er at selv de der har begået grove forsyndelser kan vende om. Et eksempel: Apostelen Paulus „bifaldt mordet“ på Stefanus og „åndede trussel og mord imod Herrens disciple“. Men han forandrede sig. Mange år senere kaldte apostelen Peter, hvis liv Paulus dengang havde bragt i fare, sin medapostel for „vor elskede broder Paulus“. (Apostelgerninger 8:1; 9:1; 2 Peter 3:15) De kristne kunne have forsøgt at hævne sig på Paulus, især da han befandt sig i Damaskus og var blind. (Apostelgerninger 9:3-15) Det ville have været en tragisk fejltagelse!

Paulus kunne derfor give det velbegrundede råd i Romerbrevet 12:20: „Hvis din fjende sulter, så giv ham noget at spise; hvis han tørster, så giv ham noget at drikke.“ Hvorfor skulle man det? Jo, når man tager hævn vil ens fjende blot forhærde sig, og man vil derved befæste fjendskabet. Men hvis man gør godt imod den der fornærmer eller skader én, kan man måske formilde ham og gøre en fjende til en ven.

Hvis man erkender sine personlige svagheder vil det være lettere at overvinde den bitterhed der er grobund for hævntrang. Salmisten bad: „Hvis du vogtede på misgerninger, Jah, Jehova, hvem kunne da bestå?“ (Salme 130:3) Vi har alle såret eller fornærmet andre. Var vi da ikke glade for det hvis de ikke gjorde gengæld? Bør vi da ikke også lægge bånd på os selv? Jesus gav følgende råd: „Alt hvad I ønsker at folk skal gøre mod jer, skal I også gøre mod dem.“ — Mattæus 7:12.

Bibelen siger ganske rigtigt: „Had det onde.“ (Salme 97:10; Amos 5:15) Men den siger ikke at vi skal hade den der gør det onde. Faktisk befalede Jesus os: „Bliv ved med at elske jeres fjender og at bede for dem som forfølger jer.“ (Mattæus 5:44) Hvis vi gengælder ondt med ondt, ligner vi den der har gjort os fortræd. Et gammelt ordsprog siger: „Sig ikke: ’Jeg vil gengælde med ondt!’ Sæt dit håb til Jehova, og han vil frelse dig.“ (Ordsprogene 20:22) Det er en forstandig holdning. Vi kan blive sejrvindere ved at bekæmpe fristelsen til at efterligne overtrædere. — Johannes 16:33; Romerne 12:17, 21.

Hvem tilkommer det at straffe?

Selvfølgelig er nogle handlinger alvorligere end personlig forurettelse. Hvis vi bliver ofre for en forbrydelse er det naturligt at man ønsker at retfærdigheden sker fyldest — men hvordan? I nogle samfund har det været skik at man tog retfærdigheden i sin egen hånd og hævnede sig; men ofte har blodfejdernes pris i menneskeliv været høj. I dag forbyder Guds lov og de fleste landes love at man griber til selvtægt, og dét med god grund. Vold avler som bekendt vold.

Bør man da blot passivt affinde sig med situationen hvis man kommer ud for en forbrydelse? Ikke nødvendigvis. Vi kan gå til myndighederne når nogen forbryder sig mod vor person eller ejendom. Man kan anmelde sagen til politiet, og i skolen eller på arbejdspladsen kan man henvende sig til inspektøren eller ens foresatte. De har blandt andet til opgave at håndhæve retten. Bibelen viser os at de offentlige myndigheder er „Guds tjener, en hævner der lader vrede ramme den der øver det onde“. (Romerne 13:4) Retfærdigheden kræver at myndighederne udøver deres magt, griber ind over for lovovertrædere og straffer dem.

Sandt nok er retfærdigheden nogle gange længe om at ske fyldest. En livstræt forfatter har sagt: „Retfærdigheden er desværre det tog, der næsten altid er forsinket.“ Og indimellem kommer toget slet ikke. Nogle gange har de der begår uretfærdigheder så stor indflydelse at myndighederne ikke kan røre dem. Alligevel er det klogt at beherske sig. „Tåben lader hele sin ånd fare frem, men den vise holder den i ro til det sidste,“ siger Bibelen. — Ordsprogene 29:11.

Hvem tilkommer det at hævne?

At vi afholder os fra at tage hævn vil således gavne os, og vi kan slå os til ro i bevidstheden om at Gud nok skal sørge for at retfærdigheden sker fyldest til rette tid. Jehova ved at hvis det forkerte får lov at fortsætte uhindret, vil det medføre uretfærdigheder. (Prædikeren 8:11) Han vil ikke tillade de forhærdede onde at undertrykke andre for evigt. Af den grund giver apostelen Paulus dette råd: „I må ikke hævne jer, I elskede, men giv plads for vreden; for der står skrevet: ’Hævnen er min; jeg vil gengælde, siger Jehova.’“ (Romerne 12:19) Bibelen taler faktisk om en hævnens dag fra Skaberen. Hvordan vil den forløbe? Og hvem vil Guds hævn være rettet imod? Det vil vi se på i næste artikel.

[Ramme på side 4]

Man kan undgå hævngerrighed ved at tænke på

◻ at Gud har retfærdighedssans

◻ at hævntørst skader én selv

◻ at venlighed ofte afhjælper gnidninger

◻ at vi selv er blevet tilgivet mange overtrædelser

◻ at de der forsynder sig kan ændre holdning

◻ at vi besejrer verden ved ikke at efterligne den