I mænd, underordner I jer Kristi ledelse?

„Hver mands hoved er Messias.“ — 1 KOR. 11:3.

1. Hvad viser at Jehova er en ordenens Gud?

„DU ER værdig, Jehova, ja vor Gud, til at modtage herligheden og æren og magten, for du har skabt alle ting, og på grund af din vilje var de til og blev de skabt,“ siges der i Åbenbaringen 4:11. Jehova Gud har skabt alt, og derfor er han universets øverste Suveræn og har myndighed over hele sit skaberværk. At Jehova „ikke [er] uordenens men fredens Gud“, kan ses af den måde hans himmelske familie er organiseret på. — 1 Kor. 14:33; Es. 6:1-3; Hebr. 12:22, 23.

2, 3. (a) Hvad var det allerførste Jehova skabte? (b) Hvilken stilling indtager den førstefødte søn i forhold til Faderen?

² Før Gud gik i gang med at skabe noget, var han alene i utallige tidsaldre. Det allerførste han frembragte, var den åndeskabning der blev kaldt „Ordet“, det vil sige Jehovas talsmand. Alt andet blev skabt ved hjælp af Ordet. Senere kom han til jorden som et fuldkomment menneske og blev kendt som Jesus Kristus. — Læs Johannes 1:1-3, 14.

³ Hvad siger Bibelen om det indbyrdes forhold mellem Gud og hans førstefødte søn? Under inspiration skrev apostelen Paulus: „Jeg ønsker I skal vide at hver mands hoved er Messias; og en kvindes hoved er manden; og Messias’ hoved er Gud.“ (1 Kor. 11:3) Messias er underlagt sin Fader. Ledelse og det at underordne sig er vigtige forudsætninger for at der kan råde fred og orden blandt fornuftbegavede skabninger. Selv Sønnen, ved hvem ’alt andet er blevet skabt’, skal underordne sig Guds ledelse. — Kol. 1:16.

4, 5. Hvordan så Jesus på det at underordne sig Jehovas ledelse?

⁴ Hvordan så Jesus på det at underordne sig Jehovas ledelse og at komme til jorden? Bibelen siger: „Bevar denne indstilling i jer som også var i Kristus Jesus, som, skønt han var i Guds skikkelse, ikke tænkte på ran, nemlig at han skulle være lig Gud. Nej, han tømte sig selv og tog en træls skikkelse på og fremtrådte i menneskers lighed. Og yderligere, da han af udseende og væremåde fandtes som et menneske, ydmygede han sig og blev lydig indtil døden, ja, døden på en marterpæl.“ — Fil. 2:5-8.

⁵ Jesus underlagde sig altid ydmygt sin Faders vilje. Han udtalte: „Jeg kan slet intet gøre af mig selv; . . . den dom jeg fælder er retfærdig, for jeg søger ikke min egen vilje, men hans vilje som har sendt mig.“ (Joh. 5:30) „Jeg gør altid det [min Fader] synes om,“ sagde han. (Joh. 8:29) Hen imod slutningen af sit jordiske liv sagde Jesus i en bøn til sin Fader: „Jeg har herliggjort dig på jorden, idet jeg har fuldført den gerning du har givet mig at gøre.“ (Joh. 17:4) Jesus havde tydeligvis ikke svært ved at anerkende og underordne sig den myndighed Gud havde over ham.

Til gavn for Sønnen at han underordner sig Faderen

6. Hvilke smukke egenskaber lagde Jesus for dagen?

⁶ Da Jesus var på jorden, lagde han mange smukke egenskaber for dagen. En af dem var den dybe kærlighed han havde til sin Fader. „Jeg elsker Faderen,“ sagde han. (Joh. 14:31) Han viste også mennesker stor kærlighed. (Læs Mattæus 22:35-40). Jesus var venlig og hensynsfuld, ikke hård eller nedladende. „Kom til mig, alle I som slider og slæber og er tyngede af byrder,“ sagde han, „og jeg vil give jer ny styrke. Tag mit åg på jer og lær af mig, for jeg har et mildt sind og er ydmyg af hjertet, og I vil finde ny styrke for jeres sjæle. For mit åg er skånsomt og min byrde er let.“ (Matt. 11:28-30) Retsindige mennesker i alle aldre, især dem der var kuede og undertrykte, fandt stor trøst i Jesu tiltalende personlighed og opmuntrende budskab.

7, 8. Hvilke begrænsninger var kvinden med de stadige blødninger underlagt ifølge Moseloven, men hvordan var Jesus over for hende?

⁷ Tænk på hvordan Jesus var over for kvinder. Ned gennem historien har mange mænd behandlet kvinder meget dårligt. Det gjaldt for eksempel de religiøse ledere i det gamle Israel. Men Jesus behandlede kvinder med respekt. Det fremgår blandt andet af den måde han var på over for en kvinde der i 12 år havde lidt af stadige blødninger. „Hun var blevet påført mange smerter“ af læger, og hun havde brugt alle sine midler for at blive rask. Til trods for dette var hun kun „blevet dårligere“. Ifølge Moseloven blev hun betragtet som uren, og enhver der rørte ved hende, ville også blive uren. — 3 Mos. 15:19, 25.

⁸ Da kvinden hørte at Jesus helbredte de syge, blandede hun sig med folkemængden der omgav ham, og sagde: „Hvis jeg rører blot ved hans yderklæder vil jeg blive rask.“ Hun rørte ved Jesus, og straks blev hun rask. Jesus vidste at hun ikke burde have rørt ved hans klædning. Alligevel skældte han ikke kvinden ud, men var venlig mod hende. Han forstod hvordan hun må have haft det efter så mange års sygdom, og erkendte at hun havde desperat brug for hjælp. Med stor medfølelse sagde han: „Datter, din tro har gjort dig rask. Gå med fred, og vær ved godt helbred.“ — Mark. 5:25-34.

9. Hvordan reagerede Jesus da hans disciple forsøgte at hindre folk i at komme hen til ham med deres børn?

⁹ Selv børn følte sig godt tilpas i Jesu selskab. Da folk ved en lejlighed kom til Jesus med deres små børn, talte hans disciple strengt til dem, sikkert fordi de mente at Jesus ikke ville forstyrres af børn. Men sådan så Jesus ikke på det. Den bibelske beretning siger: „Da Jesus så det, harmedes han og sagde til [disciplene]: ’Lad de små børn komme hen til mig; søg ikke at hindre dem, for Guds rige tilhører sådanne.’“ Endvidere „tog [han] børnene i sine arme og velsignede dem idet han lagde hænderne på dem“. Det var ikke sådan at Jesus blot tolererede børn, nej, han tog kærligt imod dem. — Mark. 10:13-16.

10. Hvordan havde Jesus tilegnet sig de egenskaber han udviste?

¹⁰ Hvordan havde Jesus tilegnet sig de egenskaber han udviste mens han var på jorden? I sin førmenneskelige tilværelse havde han iagttaget sin himmelske Fader i uanede tidsaldre og taget Hans måde at gøre tingene på til sig. (Læs Ordsprogene 8:22, 23, 30). I himmelen havde Jesus set hvor kærligt Jehova udøvede sin myndighed over sit skaberværk, og han ønskede at efterligne ham. Ville Jesus have kunnet gøre det hvis han ikke havde underordnet sig? Det var en glæde for ham at underIægge sig sin Fader, og det var en glæde for Jehova at have en sådan søn. Da Jesus var på jorden, genspejlede han til fuldkommenhed sin himmelske Faders vidunderlige egenskaber. Hvor er det en forret for os at være underlagt Kristus, Guds udnævnte hersker i det himmelske rige!

Efterlign Kristi egenskaber

11. (a) Hvem bør vi bestræbe os for at efterligne? (b) Hvorfor bør især mændene i menigheden bestræbe sig for at efterligne Jesus?

¹¹ Alle i den kristne menighed, især mændene, bør fortsat bestræbe sig for at efterligne Kristi egenskaber. Som allerede nævnt siger Bibelen: „Hver mands hoved er Messias.“ Ligesom Kristus efterlignede sit Hoved, den sande Gud, bør kristne mænd gøre hvad de kan for at efterligne deres hoved, Messias. Det var netop hvad Paulus gjorde efter at han var blevet kristen. Til sine trosfæller gav han denne tilskyndelse: „Bliv efterlignere af mig, ligesom jeg igen er det af Kristus.“ (1 Kor. 11:1) Apostelen Peter sagde: „Det var . . . det I blev kaldet til, for også Kristus led for jer, hvorved han efterlod jer et forbillede så I kan følge lige i hans fodspor.“ (1 Pet. 2:21) Endnu en grund til at formaningen om at efterligne Kristus er af særlig interesse for mænd, er at det er dem der kan blive ældste og menighedstjenere. Ligesom Jesus fandt glæde i at efterligne Jehova, bør kristne mænd finde glæde i at efterligne Kristus og hans egenskaber.

12, 13. Hvordan bør de ældste tage sig af fårene i deres varetægt?

¹² De ældste i den kristne menighed er forpligtede til at lære at efterligne Kristus. Peter gav de ældste denne tilskyndelse: „Vær hyrder for Guds hjord i jeres varetægt, ikke tvungent, men villigt; heller ikke af kærlighed til uærlig vinding, men af iver; heller ikke som nogle der spiller herrer over dem der udgør Guds arv, men ved at være eksempler for hjorden.“ (1 Pet. 5:1-3) Kristne ældste må ikke være diktatoriske, dominerende, egenrådige eller hårde. De må bestræbe sig for at efterligne Kristus ved at være kærlige, hensynsfulde, ydmyge og venlige over for de får de har i deres varetægt.

¹³ De mænd der fører an i menigheden, er ufuldkomne, og denne begrænsning må de hele tiden være sig bevidst. (Rom. 3:23) De bør derfor være ivrige efter at lære Jesus bedre at kende og at efterligne hans kærlighed. De må grunde over hvordan Gud og Kristus tager sig af menneskene og så prøve at efterligne dem. Peter tilskynder os: „I skal alle iføre jer ydmyghed over for hinanden, for Gud står de hovmodige imod, men han skænker de ydmyge ufortjent godhed.“ — 1 Pet. 5:5.

14. I hvilken udstrækning bør de ældste vise andre ære?

¹⁴ De udnævnte ældste i menigheden må lægge gode egenskaber for dagen i den måde de tager sig af Guds hjord på. I Romerbrevet 12:10 står der: „Vis i broderkærligheden inderlig hengivenhed for hinanden. Gå foran med at vise hinanden ære.“ Ældste og menighedstjenere viser andre ære. Ligesom deres kristne trosfæller gør disse mænd ’intet af stridbarhed eller selvoptagethed, men i ydmyghed agter de andre højere end sig selv’. (Fil. 2:3) Det er vigtigt at de der fører an, sætter andre højere end sig selv. Ved at gøre det følger disse udnævnte mænd Paulus’ vejledning: „Vi som er stærke er skyldige at bære deres svagheder som ikke er stærke, og ikke være os selv til behag. Lad enhver af os være sin næste til behag i det der er godt til hans opbyggelse. For heller ikke Messias var sig selv til behag.“ — Rom. 15:1-3.

Hustruer skal vises ære

15. Hvordan skal en ægtemand behandle sin hustru?

¹⁵ Læg mærke til den vejledning apostelen Peter gav til gifte mænd. Han skrev: „I mænd skal på samme måde leve sammen med [jeres hustruer] i overensstemmelse med kundskab, idet I viser dem ære som det svagere kar, det kvindelige.“ (1 Pet. 3:7) At vise nogen ære vil sige at man sætter stor pris på vedkommende. Man tager hensyn til personens meninger, behov og interesser og lader vedkommendes ønsker gå forud for sine egne medmindre der er en vigtig grund til ikke at gøre det. Det er sådan en mand bør være over for sin hustru.

16. Hvilken advarsel giver Guds ord til ægtemanden med hensyn til at vise sin hustru ære?

¹⁶ Efter at have udtalt ovenstående formaning tilføjede Peter: „For at jeres bønner ikke skal blive hindret.“ (1 Pet. 3:7) Det viser tydeligt hvor alvorligt Jehova ser på den måde en mand behandler sin hustru på. Hvis manden ikke viser sin hustru ære, kunne hans bønner blive hindret. Og er det som regel ikke sådan at en hustru reagerer positivt når hendes mand viser hende ære?

17. Hvor højt skal en ægtemand elske sin hustru?

¹⁷ Om det at elske sin hustru giver Bibelen denne vejledning: „Mændene [bør] elske deres hustruer som deres egne legemer. . . . For ingen har jo nogen sinde hadet sit eget kød, men han giver det føde og plejer det, ligesom også Messias plejer menigheden. . . . Lad også hver enkelt af jer elske sin hustru som sig selv.“ (Ef. 5:28, 29, 33) Hvor højt skal en ægtemand elske sin hustru? Paulus skrev: „I mænd, elsk fortsat jeres hustruer, ligesom Messias også elskede menigheden og gav sig selv hen for den.“ (Ef. 5:25) Ja, en ægtemand må være villig til endog at ofre livet for sin hustru, ligesom Kristus gjorde det for andre. Når en kristen ægtemand uselvisk tager hensyn til sin hustru, viser hende opmærksomhed og er omsorgsfuld over for hende, vil det være lettere for hende at underordne sig hans ledelse.

18. Hvad kan hjælpe ægtemænd til at behandle deres hustru på en ærefuld måde?

¹⁸ Er det for meget at forvente at mænd skal vise deres hustru ære på denne måde? Nej, Jehova ville aldrig bede dem om at gøre noget der oversteg deres evner. Hertil kommer at Jehovas tjenere kan benytte sig af den største kraft i universet — Guds hellige ånd. Jesus sagde: „Hvis altså I, skønt I er onde, forstår at give jeres børn gode gaver, hvor langt snarere vil da ikke Faderen i himmelen give hellig ånd til dem der beder ham!“ (Luk. 11:13) Ægtemænd kan bede Jehova om hans hellige ånds hjælp til at behandle andre, også deres hustru, på en ærefuld måde. — Læs Apostelgerninger 5:32.

19. Hvad vil blive behandlet i den følgende studieartikel?

¹⁹ Ægtemænd har et stort ansvar for at lære at underordne sig Kristus og efterligne den måde han udøver sin myndighed på. Men hvad med kvinder, især dem der er gift? Den følgende artikel vil komme ind på hvordan de bør betragte deres plads i Jehovas ordning.

I kvinder, hvorfor underordne jer ledelse?

„En kvindes hoved er manden.“ — 1 KOR. 11:3.

1, 2. (a) Hvad skrev apostelen Paulus om Jehovas ordning med hensyn til ledelse og det at underordne sig? (b) Hvilke spørgsmål vil blive behandlet i denne artikel?

JEHOVA har fastlagt den ledelsesordning som apostelen Paulus omtalte da han skrev at „hver mands hoved er Messias“, og at „Messias’ hoved er Gud“. (1 Kor. 11:3) Den foregående artikel kom ind på at Jesus betragtede det som en forret og en glæde at underordne sig sit Hoved, Jehova Gud, og at kristne mænd har Kristus som deres hoved. Kristus var venlig, mild, medfølende og uselvisk over for andre. Mænd i den kristne menighed må behandle andre, især deres hustru, på samme måde.

² Men hvem har kvinder som deres hoved? „En kvindes hoved er manden,“ skrev Paulus. Hvordan skal kvinder betragte denne inspirerede udtalelse? Gælder dette princip også når ægtemanden har en anden tro end hustruen? Betyder det at en hustru skal underordne sig sin mands ledelse at hun blot er en passiv partner der ikke har noget at skulle have sagt? Hvordan kan en kvinde blive værdi til pris?

„Jeg vil lave ham en medhjælp“

3, 4. Hvorfor er det til gavn at følge ledelsesordningen i ægteskabet?

³ Det var Gud der bestemte hvem der skulle have ledelsen i familien. Efter at Adam var blevet skabt, sagde Jehova Gud: „Det er ikke godt for mennesket at være alene. Jeg vil lave ham en medhjælp, som et modstykke til ham.“ Da Eva var blevet skabt, var Adam så lykkelig over at have fået en livsledsager og en medhjælp at han sagde: „Dette er endelig ben af mine ben og kød af mit kød.“ (1 Mos. 2:18-24) Adam og Eva kunne se frem til at blive stamfader og stammoder til en fuldkommen og lykkelig menneskeslægt der kunne leve evigt i et paradis der ville omfatte hele jorden.

⁴ På grund af vores første forældres oprør gik de fuldkomne forhold i Edens Have tabt. (Læs Romerbrevet 5:12). Men ledelsesordningen gjaldt stadig. Følges denne ordning på rette måde er det til stor gavn og glæde i ægteskabet. Jesus nød også gavn af at underordne sig sit Hoved, Jehova. I Jesu førmenneskelige tilværelse ’glædede han sig hele tiden for Jehovas ansigt’. (Ordsp. 8:30) På grund af ufuldkommenheden kan mænd ikke længere på en fuldkommen måde udøve deres myndighed, og kvinder er heller ikke i stand til på en fuldkommen måde at underordne sig. Men når ægtemænd og hustruer fortsat gør deres bedste for at følge Guds ordning for ledelse, vil de erfare den største glæde og tilfredshed et ægtepar kan opnå på nuværende tidspunkt.

5. Hvorfor bør ægtefæller efterleve vejledningen i Romerbrevet 12:10?

⁵ En afgørende faktor for om det går godt i ægteskabet, er at begge parter efterlever følgende bibelske vejledning der gælder alle kristne: „Vis i broderkærligheden inderlig hengivenhed for hinanden. Gå foran med at vise hinanden ære.“ (Rom. 12:10) Ægtemanden og hustruen skal også bestræbe sig for at være „venlige over for hinanden, inderligt medfølende, idet [de] frit tilgiver hinanden“. — Ef. 4:32.

Når ægtefællen har en anden tro

6, 7. Hvad kan det føre til hvis en kristen hustru underordner sig sin anderledestroende mand?

⁶ Hvad nu hvis din ægtefælle ikke tjener Jehova? Ofte er det manden der ikke er et af Jehovas Vidner. Hvis det er tilfældet, hvordan skal hustruen så være over for ham? Bibelen svarer: „I hustruer [skal] underordne jer jeres egne mænd, for at de af dem som ikke er lydige mod ordet, kan vindes uden ord ved deres hustruers adfærd efter at have været øjenvidner til jeres rene adfærd og dybe respekt.“ — 1 Pet. 3:1, 2.

⁷ Ifølge Guds ord skal hustruen fortsat være indstillet på at underordne sig sin anderledestroende ægtemand. Hendes gode adfærd får ham måske til at tænke over hvad det er der motiverer hende. Det kan føre til at han begynder at undersøge sin hustrus tro og med tiden selv tager imod sandheden.

8, 9. Hvad kan en kristen hustru gøre hvis hendes mand ikke reagerer positivt på hendes gode adfærd?

⁸ Men hvad kan en kristen hustru gøre hvis hendes mand ikke reagerer positivt? Bibelen tilskynder den troende hustru til hele tiden at lægge kristne egenskaber for dagen, uanset hvor svært det kan være. I Første Korintherbrev 13:4 læser vi: „Kærligheden er langmodig.“ Det vil være klogt af den kristne hustru fortsat at vise ydmyghed og mildhed foruden langmodighed og i kærlighed affinde sig med situationen. (Ef. 4:2) Ved hjælp af Guds aktive kraft — hans hellige ånd — er det muligt at udvise kristne egenskaber selv under vanskelige forhold.

⁹ „Alt har jeg styrke til ved ham som giver mig kraft,“ skrev Paulus. (Fil. 4:13) Guds ånd hjælper den kristne ægtefælle til at gøre noget som ellers ville have været umuligt. Hvis ens ægtefælle for eksempel behandler en dårligt, kunne man fristes til at gøre gengæld, men Bibelen siger til de kristne: „Gengæld ikke nogen ondt med ondt. . . . For der står skrevet: ’Hævnen er min; jeg vil gengælde, siger Jehova.’“ (Rom. 12:17-19) Et lignende råd får vi i Første Thessalonikerbrev 5:15: „Se til at ingen gengælder nogen ondt med ondt, men jag altid efter det der er godt for jer indbyrdes og for alle andre.“ Ved hjælp af Jehovas hellige ånd kan det vi synes er umuligt at gøre i egen kraft, blive muligt. Det vil derfor være rigtigt af os at bede om at Guds hellige ånd må give os det vi behøver.

10. Hvordan reagerede Jesus over for dem der i ord eller gerning behandlede ham dårligt?

¹⁰ Jesus var et enestående eksempel i den måde han var på over for dem der i ord eller gerning behandlede ham dårligt. „Når han blev skældt ud,“ siges der i Første Petersbrev 2:23, „skældte han ikke igen. Når han led, truede han ikke, men overgav sig til ham der dømmer retfærdigt.“ Vi tilskyndes til at følge Jesu gode eksempel. Lad dig ikke provokere af andres dårlige opførsel. Som alle kristne bliver tilskyndet til at gøre, bør også du bestræbe dig for at have ’inderlig medlidenhed, være ydmyg af sind og ikke gengælde skade med skade eller skældsord med skældsord’. — 1 Pet. 3:8, 9.

Blot passive partnere?

11. Hvilken stor forrettighed vil nogle kristne kvinder få del i?

¹¹ Er det at hustruer skal underordne sig mandens ledelse ensbetydende med at de blot skal være passive partnere — at de ikke har noget at skulle have sagt hvad angår familieanliggender og andre ting? Nej, bestemt ikke. Jehova har givet både kvinder og mænd mange forrettigheder. Tænk blot på den store forret det er for 144.000 enkeltpersoner at skulle herske over jorden som konger og præster sammen med Kristus i himmelen! Blandt disse er kvinder. (Gal. 3:26-29) Jehova har tydeligvis givet kvinder en aktiv rolle i sin hensigt.

12, 13. Hvoraf fremgår det at kvinder profeterede?

¹² På Bibelens tid, for eksempel, var der nogle kvinder der profeterede. I Joel 2:28, 29 blev der forudsagt: „Jeg [vil] udgyde min ånd over al slags kød, og jeres sønner og jeres døtre skal profetere. . . . Selv over tjenere og tjenestepiger vil jeg i de dage udgyde min ånd.“

¹³ På pinsedagen i år 33 hvor omtrent 120 af Jesu disciple var samlet i en sal i Jerusalem, var der både kvinder og mænd til stede. Guds ånd blev udgydt over hele denne gruppe. Peter kunne derfor citere det profeten Joel havde forudsagt, og anvende ordene på både mænd og kvinder. Peter sagde: „Dette er . . . det der er sagt gennem profeten Joel: ’Og i de sidste dage,’ siger Gud, ’vil jeg udgyde noget af min ånd over al slags kød, og jeres sønner og jeres døtre skal profetere . . . og selv over mine trælle og over mine trælkvinder vil jeg udgyde noget af min ånd i de dage, og de skal profetere.’“ — Apg. 2:16-18.

14. Hvilken andel havde kvinder i det første århundrede i at udbrede kristendommen?

¹⁴ I det første århundrede havde kvinder en vigtig andel i at udbrede kristendommen. De fortalte folk om Guds rige og udførte andre opgaver i forbindelse med dette forkyndelsesarbejde. (Luk. 8:1-3) For eksempel kaldte apostelen Paulus Føbe for en „tjener i den menighed som er i Kenkreæ“. Og da han sendte hilsener til nogle medkristne, omtalte han en del trofaste kvinder, deriblandt „søstrene Tryfæna og Tryfosa, som arbejder flittigt i Herren“. Han nævnte også „Persis, vor elskede søster, som har udført meget arbejde i Herren“. — Rom. 16:1, 12.

15. Hvilken andel har kvinder i vor tid i at udbrede kristendommen?

¹⁵ I vor tid udgør kvinder i alle aldre en stor del af de mere end syv millioner der forkynder den gode nyhed om Riget. (Matt. 24:14) Mange af dem er heltidsforkyndere, missionærer eller betelmedarbejdere. Salmisten David sang: „Jehova lader ordet lyde; de kvinder der forkynder godt nyt er en talrig hær.“ (Sl. 68:11) Og hvor har disse ord vist sig at være sande! Jehova sætter stor pris på den andel kvinder har i at forkynde den gode nyhed og gøre hans vilje. Hans krav om at kristne kvinder skal underordne sig, betyder bestemt ikke at de skal være passive.

To kvinder som gav deres mening til kende

16, 17. Hvordan viser Saras eksempel at kvinder ikke skal være passive partnere i ægteskabet?

¹⁶ Når nu Jehova skænker kvinder mange forrettigheder, skulle mænd så ikke tage deres hustru med på råd inden de træffer alvorlige beslutninger? Det ville være klogt af dem at gøre det. Bibelen nævner adskillige eksempler på hustruer der talte og handlede uden først at have spurgt deres mand til råds. Lad os se på to af dem.

¹⁷ Sara, patriarken Abrahams hustru, blev ved med at sige til Abraham at han skulle sende sin medhustru og hendes søn bort på grund af deres mangel på respekt. „Sagen mishagede Abraham meget“ — men ikke Gud. Jehova sagde til Abraham: „Lad ikke noget som Sara siger til dig mishage dig vedrørende drengen og vedrørende din trælkvinde. Hør efter hendes røst.“ (1 Mos. 21:8-12) Abraham adlød Jehova, lyttede til Sara og gjorde hvad hun bad om.

18. Hvilket initiativ tog Abigajil?

¹⁸ Tænk også på Abigajil, Nabals hustru. Mens David var på flugt for den skinsyge kong Saul, slog han lejr nær Nabals hjorde. David og hans mænd tog ikke noget af det der tilhørte denne velhavende mand, men beskyttede tværtimod hans hjorde og tjenere. Nabal var dog „hård og slet i sine handlinger“, og han „overfusede“ Davids mænd. Han var en „usling af en mand“, og ’der var uforstand i ham’. Da Davids mænd respektfuldt bad om proviant, nægtede Nabal at give dem noget. Hvordan reagerede Abigajil da hun hørte hvad der var sket? Uden at sige noget til Nabal „skyndte [Abigajil sig] at tage to hundrede brød og to store krukker vin og fem tillavede får og fem sea ristet korn og hundrede rosinkager og to hundrede figenkager“, og gav dem til David og hans mænd. Handlede Abigajil rigtigt? Ja, det gjorde hun, hvilket ses af noget der senere skete. Bibelen fortæller: „Jehova slog Nabal og han døde.“ Senere giftede David sig med Abigajil. — 1 Sam. 25:3, 14-19, 23-25, 38-42.

’En kvinde der er værdig til pris’

19, 20. Hvad er det der gør en kvinde værdig til pris?

¹⁹ Bibelen roser hustruer der gør tingene på Jehovas måde. Ordsprogenes Bog priser „en dygtig hustru“ med ordene: „Hun er langt mere værd end koraller. Hendes ægtemands hjerte stoler på hende, og der mangler ikke fortjeneste. Hun gengælder ham med godt, og ikke med ondt, alle sine levedage.“ Og endvidere: „Hun åbner sin mund med visdom, og den loyale hengivenheds lov er på hendes tunge. Hun holder øje med hvordan det går hendes husstand og spiser ikke ladheds brød. Hendes sønner rejser sig og priser hende lykkelig, hendes ægtemand rejser sig og priser hende.“ — Ordsp. 31:10-12, 26-28.

²⁰ Hvad er det der gør en kvinde værdig til pris? Ordsprogene 31:30 siger: „Ynde kan være falsk, og skønhed tom. En kvinde der frygter Jehova er værdig til pris.“ Frygt for Jehova indbefatter at man villigt underordner sig dem han har sat over en. „En kvindes hoved er manden“, „hver mands hoved er Messias“, og „Messias’ hoved er Gud“. — 1 Kor. 11:3.

Vær taknemmelig for Guds gave

21, 22. (a) Hvilke grunde har gifte kristne til at være Gud taknemmelig for den store gave ægteskabet er? (b) Hvorfor skal vi vise respekt for Jehovas ordning i forbindelse med ledelse og myndighed? (Se rammen på side 17).

²¹ Kristne der har indgået ægteskab, har virkelig mange grunde til at give udtryk for deres taknemmelighed over for Gud. De har mulighed for at følges ad som et lykkeligt ægtepar. De kan især være Jehova taknemmelig for den store gave ægteskabet er, fordi det giver dem mulighed for sammen at vandre med ham. (Rut 1:9; Mika 6:8) Jehova — ægteskabets Indstifter — ved nøjagtig hvad der skal til for at man kan få et lykkeligt ægteskab. Ægtepar bør altid gøre tingene på hans måde, for så vil ’Jehovas glæde være deres fæstning’, selv i denne problemfyldte verden. — Neh. 8:10.

²² En kristen ægtemand der elsker sin hustru som sig selv, vil udøve sin myndighed på en kærlig og hensynsfuld måde. Hans gudfrygtige hustru vil være nem at elske, for hun vil støtte ham og vise ham dyb respekt. Hvad der er endnu vigtigere, er at deres eksemplariske ægteskab vil være til ære for vores Gud, Jehova, der er værdig til al pris.