Lad ingen ødelægge dine gode vaner
„Bliv ikke vildledt. Dårligt selskab ødelægger gode vaner.“ — 1 KORINTHER 15:33.
1, 2. (a) Hvordan var apostelen Paulus’ forhold til de kristne i Korinth, og hvorfor? (b) Hvilken vejledning skal vi nu drøfte?
FORÆLDRES kærlighed til deres børn får dem til at ofre sig for dem, og at undervise og råde dem. Apostelen Paulus havde måske ikke selv børn, men til de kristne i Korinth skrev han: „Selv om I måske har ti tusind opdragere i Kristus, så har I afgjort ikke mange fædre, for i Kristus Jesus er jeg blevet jeres fader ved den gode nyhed.“ — 1 Korinther 4:15.
2 Paulus var på et tidligere tidspunkt rejst til Korinth hvor han forkyndte for jøder og grækere. Han havde været med til at oprette menigheden i Korinth. I et andet brev skrev Paulus at han optrådte som en ammende moder, men for korintherne var han ligesom en fader. (1 Thessaloniker 2:7) Som en kærlig fader gav Paulus sine åndelige børn formaninger. Du kan drage nytte af Paulus’ faderlige vejledning til de kristne i Korinth: „Bliv ikke vildledt. Dårligt selskab ødelægger gode vaner.“ (1 Korinther 15:33) Hvorfor skrev Paulus dette til korintherne? Hvordan kan vi følge hans vejledning?
En vejledning til dem og til os
3, 4. Hvad ved vi om Korinth og dens indbyggere i det første århundrede?
3 I det første århundrede skrev den græske geograf Strabon: „Korinth kaldes ’velhavende’ på grund af dens handel og fordi den ligger på landtangen og er herre over to havne, hvoraf den ene fører direkte til Asien og den anden til Italien; dette gør det let at udveksle handelsvarer fra begge landområder.“ Hvert andet år besøgte store folkeskarer Korinth for at overvære de berømte isthmiske lege.
4 Hvordan var indbyggerne i denne by, der både var regeringssæde og center for den sanselige dyrkelse af Afrodite? Professor T. S. Evans forklarer: „Befolkningen udgjorde sandsynligvis omkring 400.000. Samfundet havde et højt kulturelt stade, men en løs, ja, utugtig moral. . . . De græske indbyggere i Achaia var præget af en intellektuel rastløshed og en febrilsk hang til nyheder. . . . Deres egoisme var som brændsel for sekterianismens fakkel.“
5. Hvilken fare var brødrene i Korinth udsat for?
5 Med tiden opstod der endog splittelser i menigheden fordi nogle var tilbøjelige til at give sig af med hovmodige spekulationer. (1 Korinther 1:10-31; 3:2-9) Et væsentligt problem var at nogle sagde at „dødes opstandelse ikke finder sted“. (1 Korinther 15:12; 2 Timoteus 2:16-18) Uanset hvad denne tro helt nøjagtig gik ud på, måtte Paulus korrigere dem ved at fremholde tydelige vidnesbyrd om at Kristus var blevet „oprejst fra de døde“. Derfor kunne de kristne være forvissede om at Gud ville give dem „sejren gennem vor Herre Jesus Kristus“. (1 Korinther 15:20, 51-57) Hvis du havde levet dengang, ville du så have været i fare?
6. Hvem tog Paulus’ vejledning i Første Korintherbrev 15:33 især sigte på?
6 I forbindelse med at Paulus fremholdt tydelige vidnesbyrd om at de døde vil blive oprejst, sagde han: „Bliv ikke vildledt. Dårligt selskab ødelægger gode vaner.“ Med denne advarsel sigtede han til dem i menigheden der ikke troede på læren om opstandelsen. Var de blot usikre på noget som de ikke helt forstod? (Jævnfør Lukas 24:38.) Nej, for Paulus skrev: „Nogle iblandt jer siger at dødes opstandelse ikke finder sted.“ De pågældende gav altså udtryk for at de var uenige, hvilket tenderede frafald. Paulus var udmærket klar over at de kunne ødelægge andres gode vaner og tankegang. — Apostelgerninger 20:30; 2 Peter 2:1.
7. I hvilken forbindelse kan Første Korintherbrev 15:33 anvendes?
7 Hvordan kan vi følge Paulus’ vejledning om at være på vagt med hensyn til hvilken omgangskreds vi vælger? Paulus mente ikke at vi skal afslå at hjælpe dem i menigheden der har svært ved at forstå et skriftsted eller et lærepunkt. I Judas 22, 23 opfordres vi for eksempel til barmhjertigt at hjælpe ret indstillede personer der har tvivlsspørgsmål. (Jakob 5:19, 20) Paulus’ faderlige vejledning gælder imidlertid hvis nogle vedblivende tager afstand fra noget vi ud fra Bibelen ved er sandt, eller bliver ved med at give udtryk for negative eller skeptiske tanker. Vi bør tage os i agt for at komme sammen med sådanne. Hvis nogle direkte bliver frafaldne vil de åndelige hyrder naturligvis tage skridt til at beskytte hjorden. — 2 Timoteus 2:16-18; Titus 3:10, 11.
8. Hvordan må vi vise skelneevne når nogle erklærer sig uenige med os i et bibelsk lærepunkt?
8 Vi kan også anvende Paulus’ faderlige vejledning i Første Korintherbrev 15:33 når det gælder nogle uden for menigheden som fremmer falske læresætninger. Hvordan kan vi blive inddraget i deres selskab? Det kan vi hvis vi ikke skelner mellem dem der måske kan hjælpes til at lære sandheden at kende og dem der blot indleder en polemik for at fremme en falsk læresætning. I vores forkyndelsesarbejde kunne vi for eksempel møde en som er uenig med os i et eller andet lærepunkt, men som er villig til at drøfte det nærmere. (Apostelgerninger 17:32-34) Det behøver selvfølgelig ikke at være et problem, for vi vil med glæde forklare sandheden fra Bibelen for alle der oprigtigt ønsker at lære den at kende, og vi vil endda komme igen og fremlægge overbevisende vidnesbyrd. (1 Peter 3:15) Men der findes også mennesker som egentlig ikke er interesseret i at lære sandheden fra Bibelen at kende.
9. Hvordan bør vi reagere når nogen rejser indvendinger mod vores tro?
9 Mange mennesker vil gerne debattere i timevis, uge efter uge, men ikke fordi de søger sandheden. De ønsker blot at underminere andres tro og skilte med deres påståede kendskab til hebraisk og græsk eller til evolutionslæren. Når forkyndere har mødt sådanne har de nogle gange betragtet det som en udfordring, og det er endt med at de har tilbragt megen tid i selskab med nogle der fremholder falske religiøse læresætninger, filosofi eller urigtige videnskabelige teorier. Det er værd at bemærke at Jesus ikke lod dette ske for ham, selv om han kunne have vundet enhver diskussion med religiøse ledere der var skolede i hebraisk og græsk. Når Jesus blev udfordret gav han et kort svar og rettede derefter opmærksomheden mod de ydmyge, dem som virkelig var symbolske får. — Mattæus 22:41-46; 1 Korinther 1:23–2:2.
10. Hvorfor er det på sin plads at kristne som har computer og som har adgang til elektroniske „bulletin boards“, er forsigtige?
10 Nutidens datateknologi har åbnet mulighed for andre former for dårligt selskab. Visse kommercielle firmaer har gjort det muligt for abonnenter via en computer og en telefon at sende meddelelser til de såkaldte „bulletin boards“ (BBS); en abonnent kan sende en meddelelse til et sådant „bulletin board“, der er en slags elektronisk opslagstavle som alle abonnenter har adgang til. Dette har ført til såkaldte elektroniske debatter om religiøse spørgsmål. En kristen kunne blive inddraget i sådanne diskussioner og måske tilbringe mange timer i selskab med en der tænker som en frafalden og som måske er udstødt af menigheden. Ordene i Andet Johannesbrev 9-11 understreger Paulus’ faderlige vejledning om at undgå dårligt selskab.a
Bliv ikke vildledt
11. Hvilke muligheder fandtes i Korinth på grund af den rolle byen spillede som handelsby?
11 Korinth var som nævnt et handelscenter med talrige forretninger og erhverv. (1 Korinther 10:25) Mange af dem der kom for at overvære de isthmiske lege boede i telte, og under denne begivenhed solgte købmændene deres varer fra transportable markedstelte eller overdækkede boder. (Jævnfør Apostelgerninger 18:1-3.) Dette gjorde det muligt for Paulus at skaffe sig arbejde i byen som teltmager. Han kunne desuden benytte sin arbejdsplads til at fremme den gode nyhed. Professor Jerome Murphy-O’Connor har skrevet: „Fra en butik på en travl markedsplads . . . med udsigt til en befærdet gade, havde Paulus ikke blot let ved at komme i kontakt med kolleger og kunder, men også med folkeskaren udenfor. I stille perioder kunne han stå i døren og udse sig dem som han mente ville lytte . . . Det er vanskeligt at forestille sig at hans dynamiske personlighed og stærke overbevisning ikke hurtigt har gjort ham kendt i nabolaget, hvilket sikkert har tiltrukket de nysgerrige, ikke blot lediggængerne men også de oprigtigt søgende. . . . Gifte kvinder der havde hørt om ham, kunne med deres ledsagere opsøge ham under foregivende af at de ønskede at købe noget. Når tiderne var vanskelige, for eksempel når det trak op til forfølgelse eller blot chikanerier, kunne trosfæller opsøge ham som kunder. Værkstedet bragte ham desuden i kontakt med byens øvrighedspersoner.“
12, 13. Hvordan kan vejledningen i Første Korintherbrev 15:33 anvendes i forbindelse med vores arbejdsplads?
12 Paulus må imidlertid have været opmærksom på risikoen for „dårligt selskab“ på arbejdspladsen. Det bør vi også være. Det er værd at bemærke at Paulus henviste til den indstilling som nogle havde, da han skrev: „Lad os spise og drikke, for i morgen skal vi dø.“ (1 Korinther 15:32) Umiddelbart derefter gav han dette faderlige råd: „Bliv ikke vildledt. Dårligt selskab ødelægger gode vaner.“ Hvilken fare kan der være forbundet med ens arbejde og det at søge fornøjelser?
13 Kristne vil gerne være venlige over for deres arbejdskammerater, og mange erfaringer viser at dette ofte fører til at man kan få aflagt et vidnesbyrd. Men en kollega kunne misforstå en sådan venlighed og betragte den som en opfordring til selskabeligt samvær. Han eller hun kommer måske med en uformel invitation til at spise middagsmad sammen, til at tage en drink sammen efter arbejdstid eller til at dyrke en eller anden form for adspredelse i weekenden. Vedkommende er måske pæn og nydelig, og indbydelsen synes måske at være helt uskyldig. Alligevel giver Paulus os dette råd: „Bliv ikke vildledt.“
14. Hvordan er nogle kristne blevet vildledt på grund af den omgangskreds de har valgt?
14 Nogle kristne er blevet vildledt. De har gradvis fået en afslappet holdning til det at komme sammen med arbejdskolleger. Det er måske sket fordi man har den samme hobby eller sportsinteresse. Eller en ikkekristen på ens arbejdsplads er måske usædvanlig venlig og betænksom, hvilket har ført til at man er kommet mere og mere sammen med vedkommende og måske har foretrukket dette selskab frem for at komme samme med nogen i menigheden. Det har måske medført at man er gået glip af et møde i ny og næ. Det kan også være at man er kommet sent hjem en aften og derfor ikke er gået i forkyndelsen næste dag som man plejer. Det kunne også føre til at man går med til at se en film eller en video som en kristen normalt ikke ville se. ’Sådan noget vil aldrig ske for mig,’ tænker du måske. Men de fleste af dem der er blevet vildledt har måske netop tænkt sådan. Vi må derfor spørge os selv: ’I hvor vid udstrækning er jeg indstillet på at følge Paulus’ vejledning?’
15. Hvilken afbalanceret holdning bør vi have i vores forhold til naboer?
15 Det vi lige har drøftet vedrørende arbejdskammerater gælder også i forbindelse med naboer. De kristne i det gamle Korinth havde selvfølgelig også naboer. I nogle samfund er det almindeligt at naboer hjælper hinanden og er meget venlige over for hinanden. I landdistrikter er man måske afhængig af hinanden fordi man bor så isoleret. I nogle kulturer er familiebåndene særlig stærke, og man bliver derfor ofte inviteret ud at spise. Som Jesus sagde er det derfor nødvendigt med en afbalanceret holdning. (Lukas 8:20, 21; Johannes 2:12) Er vi tilbøjelige til at fortsætte med at have det samme forhold til naboer og slægtninge som vi havde før vi blev kristne? Burde vi så ikke tage vores holdning op til fornyet overvejelse og helt bevidst finde ud af hvilke grænser det vil være passende at sætte?
16. Hvordan skal vi forstå Jesu ord i Mattæus 13:3, 4?
16 Jesus sammenlignede ved en lejlighed budskabet om Riget med sædekorn der faldt „langs vejen, og fuglene kom og åd dem op“. (Mattæus 13:3, 4, 19) Dengang blev jorden langs en vej hård fordi mange færdedes på vejen. Noget lignende er tilfældet med mange mennesker i dag. De fylder deres tilværelse med naboer, slægtninge og andre der kommer og går, hvilket holder dem travlt beskæftiget. Det er som om deres hjertes jord derved trampes hård så det bliver svært for sandhedens sædekorn at slå rod. En tilsvarende uimodtagelig holdning kunne udvikle sig hos en der allerede er kristen.
17. Hvilken indvirkning kunne det have på os at komme sammen med naboer og andre?
17 Nogle verdslige naboer og slægtninge er måske venlige og hjælpsomme, selv om de konsekvent har vist at de hverken er interesseret i åndelige spørgsmål eller har kærlighed til retfærdighed. (Markus 10:21, 22; 2 Korinther 6:14) Det betyder selvfølgelig ikke at vi bliver uvenlige eller dårlige naboer når vi bliver kristne. Jesus rådede os til at vise andre ægte interesse. (Lukas 10:29-37) Men Paulus’ vejledning om at vi bør være forsigtige med hvilken omgangskreds vi vælger, er også inspireret og nødvendig at følge. Vi følger den ene vejledning uden at glemme den anden. Hvis ikke vi har begge principper i tanke kan det gå ud over vore vaner. Hvordan adskiller dine vaner sig for eksempel fra dine naboers og slægtninges hvad angår ærlighed og det at adlyde kejserens lov? De mener måske at det er i orden at man ikke opgiver alt hvad man tjener til skattevæsenet, og siger måske oven i købet at dette er nødvendigt for at overleve. De giver måske meget overbevisende udtryk for deres holdning over en kop kaffe eller under et kort besøg. Hvordan kunne dette berøre din tankegang og din ærlighed? (Markus 12:17; Romerne 12:2) „Bliv ikke vildledt. Dårligt selskab ødelægger gode vaner.“
Unges vaner
18. Hvorfor gælder Første Korintherbrev 15:33 også unge?
18 Især unge bliver påvirket af det de ser og hører. Har du lagt mærke til at børn ofte har de samme gestus og den samme opførsel som deres forældre eller søskende? Det bør derfor ikke overraske os hvis børn også bliver stærkt påvirket af deres legekammerater eller skolekammerater. (Jævnfør Mattæus 11:16, 17.) Hvis din søn eller datter kommer sammen med unge der taler respektløst om deres forældre, hvorfor så tro at dette ikke vil smitte af på dine børn? Hvad hvis de ofte hører andre bruge et dårligt sprog? Hvad hvis deres jævnaldrende i skolen eller i nabolaget begynder at gå i en bestemt slags sko eller med en bestemt slags smykker der er på mode? Bør vi tro at unge kristne er upåvirkelige over for en sådan indflydelse? Nævnte Paulus noget om at Første Korintherbrev 15:33 kun gælder nogle over en vis alder?
19. Hvilken holdning bør forældre forsøge at indgive deres børn?
19 Hvis du har børn er du så opmærksom på denne vejledning når du ræsonnerer med dem og skal træffe afgørelser i denne forbindelse? Det vil sikkert hjælpe dig at erkende at dette ikke betyder at alle unge som dine børn omgås i nabolaget eller i skolen er dårlige mennesker. Nogle af dem er måske søde og rare, ligesom nogle af dine naboer, slægtninge og arbejdskammerater er. Prøv at hjælpe dem til at indse dette og forstå at du har et afbalanceret syn på Paulus’ kloge og faderlige råd til korintherne. Når de ser at du er ligevægtig på dette område vil det hjælpe dem til at efterligne dig. — Lukas 6:40; 2 Timoteus 2:22.
20. Hvilken udfordring står I unge over for?
20 Hvis du stadig er ung så forsøg at finde ud af hvordan du kan følge Paulus’ vejledning. Den er vigtig for alle kristne, både unge og ældre. Det kan være noget af en udfordring, men hvorfor ikke være villig til at tage udfordringen op? Tro ikke at det at du har kendt nogle af dine kammerater lige fra barn af, betyder at de ikke kan påvirke dine vaner, ja, ødelægge de vaner du som ung kristen er ved at tillægge dig. — Ordsprogene 2:1, 10-15.
Værn om dine gode vaner
21. (a) Hvilket behov har vi? (b) Hvorfor kan vi være forvissede om at noget selskab kan være farligt?
21 Vi har alle behov for selskab. Men vi må være opmærksomme på at dem vi kommer sammen med kan påvirke os i god eller i dårlig retning. Sådan var det for Adam og sådan har det været for alle der har levet op gennem århundrederne. Josafat var for eksempel en god konge i Juda og nød Jehovas gunst og velsignelse. Men efter at han lod sin søn gifte sig med en datter af kong Akab af Israel, begyndte Josafat at komme sammen med Akab. Dette dårlige selskab havde nær kostet Josafat livet. (2 Kongebog 8:16-18; 2 Krønikebog 18:1-3, 29-31) Det kan være lige så farligt for os at træffe ukloge valg med hensyn til hvem vi kommer sammen med.
22. Hvad bør vi tage til hjerte, og hvorfor?
22 Lad os derfor tage Paulus’ kærlige vejledning i Første Korintherbrev 15:33 til hjerte. Her er ikke blot tale om nogle ord som vi måske har hørt så ofte at vi kan dem udenad. Nej, ordene afspejler den faderlige omsorg Paulus havde for brødrene og søstrene i Korinth og, i udvidet forstand, for os. Der hersker ingen tvivl om at det er en vejledning fra vor himmelske Fader som ønsker at vore bestræbelser på at tjene ham skal lykkes. — 1 Korinther 15:58.
[Fodnote]
a En anden fare i forbindelse med sådanne „bulletin boards“ er fristelsen til at kopiere programmer eller publikationer uden at have opnået ejernes eller forfatternes tilladelse, hvilket ville være en overtrædelse af de internationale love om copyright. — Romerne 13:1.
Husker du?
◻ Hvad var den egentlige grund til at Paulus skrev det der står i Første Korintherbrev 15:33?
◻ Hvordan kan vi anvende Paulus’ vejledning på vores arbejdsplads?
◻ Hvilken afbalanceret holdning bør vi have til vore naboer?
◻ Hvorfor er det der siges i Første Korintherbrev 15:33 især aktuelt for unge?
[Illustration på side 17]
Paulus brugte sin arbejdsplads til at fremme den gode nyhed
[Illustration på side 18]
Andre unge kan ødelægge dine kristne vaner