Hvad har vi travlt med — døde gerninger eller Jehovas tjeneste?

„UNDSKYLD, men jeg har travlt.“ Det er en af de indvendinger Jehovas vidner møder når de offentligt forkynder den gode nyhed om Guds rige. (Mattæus 24:14) Selv om indvendingen „Jeg har travlt“ ofte blot er en bekvem undskyldning, er sandheden den at mange mennesker har travlt. De er helt opslugt af „den bekymring der hører denne tingenes ordning til“ — de har travlt med at tjene til livets opretholdelse, betale regninger, komme til og fra arbejde, opdrage børn og passe hjem, bil og andre ejendele. — Mattæus 13:22.

Men selv om folk måske har travlt, er det få der giver sig af med noget der er udbytterigt og produktivt. Det er som den vise mand Salomon engang skrev: „Hvad får et menneske for al sin møje og for sit hjertes stræben som det har haft møje med under solen? Alle sine dage har det jo lidelser og græmmelse af sit slid, og heller ikke om natten kan dets hjerte lægge sig til hvile. Også dette er tomhed.“ — Prædikeren 2:22, 23.

Bibelen kalder sådanne frugtesløse aktiviteter for „døde gerninger“. (Hebræerne 9:14) Er dit liv domineret af sådanne gerninger? Dette spørgsmål er af stor betydning for en kristen, for Gud „gengælder enhver efter hans gerning“. (Salme 62:12) Og eftersom „den tid der er tilbage er begrænset“, er det især vigtigt at vi ikke spilder tiden med døde gerninger. (1 Korinther 7:29) Men hvori består døde gerninger? Hvordan bør vi betragte dem? Og hvordan kan vi sikre os at vi er optaget af noget der har sand værdi?

Hvad er døde gerninger?

I Hebræerbrevet 6:1, 2 skrev Paulus: „Lad os derfor, nu da vi har ladt grundlærdommen om Messias bag os, skynde os frem til modenhed, idet vi ikke igen lægger grundvold med sindsændring med hensyn til døde gerninger og med tro på Gud, med lære om forskellige former for dåb og om håndspålæggelse, med dødes opstandelse og evig dom.“ Læg mærke til at „grundlærdommen“ indbefatter „sindsændring med hensyn til døde gerninger“. Som kristne havde Paulus’ læsere allerede ændret sind med hensyn til sådanne gerninger. Hvordan?

Før de tog imod Kristus havde nogle i det første århundrede givet sig af med „kødets gerninger“, nemlig „utugt, urenhed, skamløshed, afgudsdyrkelse, udøvelse af spiritisme“ og andre onde handlinger. (Galaterne 5:19-21) Hvis de ikke var ophørt med sådanne gerninger kunne det have ført til åndelig død. Men heldigvis havde disse kristne vendt sig fra deres destruktive færd, havde ændret sind og var blevet „vasket rene“. De stod således rene ind for Jehova. — 1 Korinther 6:9-11.

Ikke alle kristne behøvede dog at ændre sind med hensyn til gerninger som var onde eller umoralske. Paulus’ brev var først og fremmest stilet til jødiske kristne, hvoraf mange uden tvivl nøje havde overholdt Moseloven før de tog imod Kristus. Med hensyn til hvilke døde gerninger var det at de havde ændret sind? Der var bestemt ikke noget forkert ved at følge Lovens ritualer og kostforskrifter, for hele Loven var ’hellig og retfærdig og god’. (Romerne 7:12) Men i Romerbrevet 10:2, 3 siger Paulus om jøderne: „Jeg giver dem det vidnesbyrd at de har nidkærhed for Gud, men ikke i overensstemmelse med nøjagtig kundskab; for da de ikke kender retfærdigheden fra Gud men søger at opstille deres egen, har de ikke underordnet sig retfærdigheden fra Gud.“

Ja, jøderne troede fejlagtigt at de ved at følge Loven til punkt og prikke, kunne gøre sig fortjent til frelse. Men Paulus forklarede at „et menneske ikke bliver erklæret retfærdigt på grundlag af lovgerninger, men kun ved tro på Kristus Jesus“. (Galaterne 2:16) Efter at Kristi sonoffer var blevet bragt, var lovgerninger — uanset hvor fromme og ædle de var — blot døde gerninger som ikke kunne give frelse. Retsindige jøder søgte Guds gunst ved at ændre sind med hensyn til sådanne døde gerninger og blive døbt som symbol på deres sindsændring. — Apostelgerninger 2:38.

Hvad kan vi lære heraf? At døde gerninger ikke blot består i onde eller umoralske handlinger. Døde gerninger kan også være gerninger i almindelighed som åndeligt set er døde, tomme og frugtesløse. Men ændrer alle kristne ikke sind med hensyn til sådanne døde gerninger før deres dåb? Jo, men nogle kristne i det første århundrede genoptog en umoralsk levevis. (1 Korinther 5:1) Og blandt de jødiske kristne var der en tendens til at vende tilbage til Moselovens døde gerninger. Paulus måtte advare disse imod igen at øve døde gerninger. — Galaterne 4:21; 5:1.

Vær på vagt over for døde gerninger

I dag må Jehovas folk vogte sig for ikke at falde i de døde gerningers snare. Vi bliver angrebet fra alle sider og udsættes for pres til at gå på kompromis moralsk set, til at være uærlige, og til at begå kønslig umoralitet. Desværre bukker tusinder af kristne hvert år under for dette pres, og de der ikke ændrer sind udstødes af den kristne menighed. Mere end nogen sinde må kristne derfor give agt på Paulus’ vejledning i Efeserbrevet 4:22-24: „I skal aflægge den gamle personlighed som svarer til jeres tidligere adfærd og som fordærves i overensstemmelse med sine bedrageriske ønsker, og gøres nye i jeres sinds drivkraft og iføre jer den nye personlighed som blev skabt i overensstemmelse med Guds vilje i sand retfærdighed og loyalitet.“

Naturligvis havde efeserne som Paulus skrev til allerede i vidt omfang iført sig den nye personlighed. Men Paulus hjalp dem til at forstå at der var tale om en vedvarende proces! Hvis ikke de kristne gjorde en målbevidst indsats risikerede de igen at blive optaget af døde gerninger på grund af bedrageriske ønsker som stadig kunne øve en fordærvende indflydelse. Det samme gælder for os i dag. Vi må til stadighed bestræbe os for at iføre os den nye personlighed og ikke lade den blive smittet med træk fra vor tidligere levevis. Vi må sky — ja, hade — enhver af kødets onde gerninger. „I som elsker Jehova, had det onde,“ formaner salmisten. — Salme 97:10.

Det er prisværdigt at det store flertal af Jehovas folk i dag har fulgt denne vejledning og er forblevet moralsk rene. Nogle er imidlertid blevet ført ind på et sidespor af gerninger som ikke nødvendigvis er forkerte, men som i sidste ende er tomme og nytteløse. Nogle er blevet opslugt af stræben efter lettjente penge og materielle ejendele. Bibelen advarer imidlertid: „De der gerne vil være rige, falder i fristelse og en snare og mange uforstandige og skadelige ønsker, som styrter mennesker i undergang og ødelæggelse.“ (1 Timoteus 6:9) For andre har en verdslig uddannelse vist sig at være en snare. For at kunne få et arbejde er det måske nødvendigt med en vis uddannelse. Men ved at stræbe efter en tidsrøvende højere verdslig uddannelse har nogle skadet sig selv åndeligt.

Mange gerninger er måske ikke i sig selv moralsk forkerte. Men ikke desto mindre er de døde hvis ikke de beriger vort nuværende liv og ikke hjælper os til at opnå Jehova Guds gunst. De stjæler vores tid og vore kræfter, men gavner os ikke åndeligt og har ikke varig værdi. — Jævnfør Prædikeren 2:11.

Du stræber uden tvivl efter at være travlt beskæftiget med opbyggende åndelige aktiviteter. Men det er en god idé regelmæssigt at ransage sig selv. For eksempel kan man spørge sig selv: ’Er min deltagelse i tjenesten og møderne ikke hvad den kunne være, fordi jeg har påtaget mig unødvendigt verdsligt arbejde?’ ’Har jeg tid til adspredelser, men kun lidt tid til personligt studium og familiestudium?’ ’Bruger jeg megen tid og energi på det materielle, men undlader at tage mig af dem der trænger til hjælp i menigheden, for eksempel de syge og ældre?’ Sådanne spørgsmål afslører måske at vi bør give de åndelige aktiviteter en højere prioritet.

Vær travlt optaget af Jehovas tjeneste

Som der siges i Første Korintherbrev 15:58 er der „rigeligt at gøre i Herrens gerning“. At forkynde Guds rige og gøre disciple har størst betydning. I Andet Timoteusbrev 4:5 tilskynder Paulus: „Gør forkyndelsen af den gode nyhed til din livsgerning, idet du udfører tjenesten samvittighedsfuldt.“ (The Jerusalem Bible) Ældste og menighedstjenere har også meget at gøre med at sørge for hjordens behov. (1 Timoteus 3:1, 5, 13; 1 Peter 5:2) Og det er et stort ansvar for forældre — hvoraf mange er enlige — at sørge for familien og hjælpe børnene til at få et nærmere forhold til Gud. Sådanne opgaver kan være anstrengende, til tider endda overvældende. Det er imidlertid ikke døde gerninger men tværtimod gerninger der giver sand tilfredshed.

Spørgsmålet er hvordan man finder tid til at tage vare på alle disse nødvendige ansvarsopgaver. Selvtugt og personlig planlægning er af afgørende betydning. I Første Korintherbrev 9:26, 27 skriver Paulus: „Derfor løber jeg ikke som i det uvisse; jeg retter mine slag således at jeg ikke slår i luften; men jeg banker løs på mit legeme og behandler det som en træl, for at jeg, efter at have forkyndt for andre, ikke på en eller anden måde selv skal blive forkastet.“ I overensstemmelse med princippet i dette skriftsted er det godt at vi fra tid til anden går vores daglige rutine og livsform efter for at se om noget som er unødvendigt, sluger vores tid og tærer på vore kræfter.

Hvor megen tid og hvor mange kræfter bruger du for eksempel på fjernsynskiggeri, adspredelser, hobbyer og verdsligt læsestof? Ifølge en artikel i Berlingske Tidende (8. april 1989) bruger danskere over 13 år, i gennemsnit „11-12 timer“ om ugen på at se fjernsyn. Denne tid kunne bestemt anvendes bedre! En hustru til en rejsende tilsynsmand fortæller: „Jeg holdt mig næsten fuldstændig fra alle tidsrøverne, deriblandt fjernsynet.“ Hvad blev resultatet? Hun fik læst det bibelske opslagsværk Insight on the Scriptures i to bind fra ende til anden.

Overvej også om det er muligt for dig at forenkle din tilværelse. Salomon sagde: „Søvnen er sød for den der gør tjeneste, uanset om han har lidt eller meget at spise; men den riges velstand tillader ham ikke at sove.“ (Prædikeren 5:12) Hvor megen tid og energi bruger du på at vedligeholde overflødige materielle ejendele? Jo mere vi har, desto mere er der at vedligeholde, forsikre og beskytte. Ville det være bedre at du skilte dig af med nogle af dine ting og sager?

At have en realistisk tidsplan kan hjælpe én til at udnytte tiden bedre. I en sådan tidsplan må man tage højde for sit behov for afslapning og adspredelse. Men de åndelige interesser skal have førsteprioritet. Der skal sættes tid af til at man kan overvære alle menighedens møder. Man kan på forhånd afgøre hvilke dage eller aftener der skal anvendes i forkyndelsen. Ved omhyggelig planlægning kan du måske øge din andel i tjenesten og måske fra tid til anden tjene som hjælpepioner. Men sørg for at sætte tid til side til personligt studium, familiestudium og forberedelse til møderne. Ved at være forberedt vil du ikke alene selv få mere ud af møderne, men du vil også være bedre i stand til at „anspore til kærlighed og gode gerninger“ gennem dine kommentarer. — Hebræerne 10:24.

Det vil måske kræve ofre at finde tid til at studere. For eksempel står betelfamilierne rundt om i verden tidligt op hver morgen for at drøfte dagens tekst. Er det muligt for dig at købe lidt tid fri hver morgen til personligt studium? Salmisten sagde: „Jeg var oppe før morgengry for at råbe om hjælp. På dine ord har jeg ventet.“ (Salme 119:147) For at kunne stå tidligt op om morgenen må man naturligvis gå i seng i ordentlig tid om aftenen så man er udhvilet til at klare dagens dont.

Hvad det medfører at være travlt optaget af Jehovas tjeneste

Det kræver planlægning, selvdisciplin og selvopofrelse at have „rigeligt at gøre i Herrens gerning“. Men man vil få mange velsignelser til gengæld. Vær derfor travlt optaget, ikke af døde eller nytteløse gerninger som kun fører til tomhed og græmmelse, men af Jehovas tjeneste. Ved at være det vil du vise din tro, vinde Guds godkendelse og til sidst opnå evigt liv!

[Illustration på side 28]

At lægge en fornuftig tidsplan hjælper en kristen til at udnytte tiden bedre