Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w97 1/6 s. 24-27
  • Menneskelig svaghed fremhæver Jehovas kraft

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Menneskelig svaghed fremhæver Jehovas kraft
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1997
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Prøvelser overvindes
  • Hvordan man lærer at leve med ufuldkommenheder
  • Kraft til at forkynde
  • Hvordan man lever med „en torn i kødet“
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2002
  • Spørgsmål fra læserne
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1987
  • Har du „en torn i kødet“?
    Rigets Tjeneste – 1998
  • Paulus’ “torn i kødet”
    Livet og tjenesten som kristne – arbejdshæfte – 2019
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1997
w97 1/6 s. 24-27

Menneskelig svaghed fremhæver Jehovas kraft

„Alle troede at jeg var en glad og livlig heltidstjener. Jeg var altid den der hjalp andre med deres problemer. Men samtidig følte jeg det som om jeg var ved at dø indvendig. Foruroligende tanker og bekymringer havde en nedbrydende virkning på mig. Jeg begyndte at holde mig for mig selv. Jeg havde kun lyst til at ligge hjemme i min seng. I flere måneder tryglede jeg Jehova om at lade mig dø.“ — Vanessa.

SOM dette citat viser, kan Jehovas tjenere indimellem føle virkningerne af at leve i disse „kritiske tider som er vanskelige at klare“. (2 Timoteus 3:1) Nogle bliver måske modløse. (Filipperne 2:25-27) Hvis vi er fortvivlede i længere tid, kan det frarøve os vores styrke, for Bibelen siger: „Har du mistet modet på trængselens dag, vil din kraft være begrænset.“ (Ordsprogene 24:10) Ja, når vi er fortvivlede, har vi brug for kraft — måske endda det apostelen Paulus kalder en „kraft som er ud over det normale“. — 2 Korinther 4:7.

Jehova Gud er kilden til ubegrænset kraft. Det ses tydeligt når vi undersøger hans skaberværk. (Romerne 1:20) Tag for eksempel solen. I løbet af et år modtager jorden en stadig strøm af omkring 1,6 trillioner kWh fra solen. Dette tal er dog kun omkring en halv milliardtedel af den energimængde solen udsender. Og solen er lille i sammenligning med de stjerner der kaldes superkæmpestjerner. En af disse er Rigel, en stjerne i Orion der er 50 gange større end vores sol, og som udsender 150.000 gange så meget energi.

Skaberen af sådanne kraftstationer i verdensrummet må selv sidde inde med en ’vældig styrke’. (Esajas 40:26; Salme 8:3, 4) Profeten Esajas skrev at Jehova „ikke [bliver] træt eller mat“. Og Gud er villig til at give af sin kraft til enhver der på grund af menneskelig svaghed er ved at køre træt. (Esajas 40:28, 29) Det erfarede den kristne apostel Paulus.

Prøvelser overvindes

Paulus fortalte korintherne om et problem han kæmpede med. Han kaldte det „en torn i kødet“. (2 Korinther 12:7) Denne „torn“ kan have været et helbredsproblem, måske et svagt syn. (Galaterne 4:15; 6:11) Eller Paulus kan have hentydet til falske apostle og andre som betvivlede hans apostelhverv og arbejde. (2 Korinther 11:5, 6, 12-15; Galaterne 1:6-9; 5:12) Uanset hvad denne „torn i kødet“ var, bekymrede den Paulus meget, og gentagne gange bad han Gud om at fjerne den. — 2 Korinther 12:8.

Jehova efterkom imidlertid ikke Paulus’ anmodning. I stedet sagde han til Paulus: „Min ufortjente godhed er dig nok.“ (2 Korinther 12:9) Hvad mente Jehova med dette? Eftersom Paulus tidligere havde forfulgt de kristne, var det kun på grund af ufortjent godhed at han i det hele taget kunne have et bønsforhold til Gud — endsige tjene som en apostel!a (Jævnfør Zakarias 2:8; Åbenbaringen 16:5, 6.) Jehova kan meget vel have fortalt Paulus at det var „nok“ at han havde den forret at være en discipel. Gud ville altså ikke mirakuløst fjerne de personlige problemer Paulus mødte i livet. Nogle vanskeligheder kunne endda opstå som følge af større privilegier. (2 Korinther 11:24-27; 2 Timoteus 3:12) I alle tilfælde måtte Paulus ganske enkelt udholde sin „torn i kødet“.

Men Jehova var ikke hjerteløs og lod Paulus i stikken. I stedet sagde han til ham: „Min kraft gøres fuldkommen i svaghed.“ (2 Korinther 12:9) Ja, Jehova ville kærligt give Paulus styrke til at udholde sin situation. Paulus’ „torn i kødet“ tjente derfor som anskuelsesundervisning. Den lærte ham at stole på Jehovas styrke i stedet for at stole på sin egen. Det ser ud til at Paulus lærte fuldt ud at stole på Jehova, for nogle år senere skrev han til filipperne: „Jeg har lært, uanset i hvilken situation jeg er, at klare mig med hvad jeg har. . . . Alt har jeg styrke til ved ham som giver mig kraft.“ — Filipperne 4:11, 13.

Hvordan forholder det sig med dig? Må du udholde en eller anden form for „torn i kødet“, måske en sygdom eller en omstændighed i livet som bekymrer dig meget? Hvis det er tilfældet, er der trøst at hente. Jehova vil måske ikke mirakuløst fjerne problemet, men han kan give dig visdom og kraft til at leve med det, alt imens du fortsætter med at søge Rigets interesser først i dit liv. — Mattæus 6:33.

Fortvivl ikke hvis sygdom eller høj alder hindrer dig i at yde så meget som du gerne ville i den kristne tjeneste. I stedet for at opfatte dine trængsler som noget der hæmmer din tjeneste for Jehova, så betragt dem som en mulighed for at lære at stole mere på ham. Husk også at en kristens værdi ikke måles efter hvor meget han yder, men efter hans tro og dybden af hans kærlighed. (Jævnfør Markus 12:41-44.) At elske Jehova af hele din sjæl vil sige at du tjener ham så godt du kan, med de evner du har — ikke med en andens. — Mattæus 22:37; Galaterne 6:4, 5.

Hvis din „torn i kødet“ er årsag til sorg, som for eksempel hvis du har mistet en af dine kære i døden, så følg Bibelens opfordring: „Kast din byrde på Jehova, og han vil sørge for dig. Han vil aldrig tillade at den retfærdige vakler.“ (Salme 55:22) Det gjorde en kristen kvinde ved navn Sylvia. Inden for nogle få år mistede hun sin mand som hun havde været gift med i 50 år, samt ni andre familiemedlemmer, deriblandt to små børnebørn. Sylvia siger: „Uden Jehovas hjælp ville jeg ikke have kunnet styre min sorg. Men jeg finder stor trøst i bønnen. Jeg fører faktisk en løbende samtale med Jehova. Jeg ved at han giver mig styrke til at klare det.“

Det er beroligende at vide at „al trøsts Gud“ kan give de sørgende styrke til at holde ud. (2 Korinther 1:3; 1 Thessaloniker 4:13) Når vi påskønner dette, kan vi bedre forstå de ord Paulus sluttede af med i denne forbindelse. Han skrev: „[Jeg] synes godt om svagheder, om fornærmelser, om tilfælde af nød, om forfølgelser og vanskeligheder, for Kristus. For når jeg er svag, så er jeg stærk.“ — 2 Korinther 12:10.

Hvordan man lærer at leve med ufuldkommenheder

Vi har alle arvet ufuldkommenheden fra vore første forældre. (Romerne 5:12) Det betyder at vi må kæmpe mod det faldne køds ønsker. Hvor er det nedslående når vi opdager at træk fra „den gamle personlighed“ har et stærkere greb om os end vi troede. (Efeserne 4:22-24) I sådanne tilfælde føler vi måske som apostelen Paulus, der skrev: „Jeg glæder mig jo over Guds lov, ifølge det menneske jeg er i det indre, men i mine lemmer ser jeg en anden lov, der fører krig imod mit sinds lov og tager mig til fange under syndens lov som er i mine lemmer.“ — Romerne 7:22, 23.

Men også her kan vi benytte os af kraften fra Jehova. I vores kamp for at overvinde en personlig svaghed må vi aldrig holde op med at henvende os til Gud i bøn og oprigtigt bede om hans tilgivelse — uanset hvor ofte vi før er kommet frem for ham med det samme problem. Jehova som „bedømmer hjerter“, og som kan se dybden af din oprigtighed, vil i sin ufortjente godhed give dig en ren samvittighed. (Ordsprogene 21:2) Ved hjælp af den hellige ånd kan Jehova give dig den styrke der skal til for at du kan genoptage kampen mod dine kødelige svagheder. — Lukas 11:13.

Vi har også brug for styrke fra Jehova når vi konfronteres med andres ufuldkommenheder. For eksempel kan en medkristen tale „tankeløst som med sværdhug“ til os. (Ordsprogene 12:18) Det kan såre os dybt, især hvis det kommer fra en som vi synes burde vide bedre. Det kan gøre os meget foruroligede. Nogle har endda brugt sådanne fornærmelser som en begrundelse for at forlade Jehovas organisation — den største fejltagelse man kan begå.

En ligevægtig indstilling vil imidlertid hjælpe os til at betragte andres svagheder i det rette lys. Vi kan ikke forvente fuldkommenhed hos ufuldkomne mennesker. „Der er intet menneske som ikke synder,“ mindede den vise kong Salomon os om. (1 Kongebog 8:46) Arthur, en salvet kristen som loyalt har tjent Jehova i næsten syv årtier, siger: „Medkristnes ufuldkommenheder giver os mulighed for at bevise vores uangribelighed over for Gud, idet vores kristne personlighed bliver afprøvet. Hvis vi lader det mennesker siger eller gør, forstyrre vores tjeneste for Jehova, tjener vi mennesker. Vi må også gå ud fra at vore brødre elsker Jehova. Hvis vi hæfter os ved det gode i dem, vil vi hurtigt opdage at de slet ikke er så dårlige mennesker som vi gik og troede.“

Kraft til at forkynde

Inden Jesus steg til himmelen, sagde han til sine disciple: „I skal få kraft når den hellige ånd kommer over jer, og I skal være vidner om mig både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og til jordens fjerneste egne.“ — Apostelgerninger 1:8.

I overensstemmelse med Jesu ord bliver dette arbejde nu udført af Jehovas vidner i 233 lande rundt om på jorden. Tilsammen bruger de årligt over en milliard timer på at hjælpe andre til at lære om Jehova. Det er ikke altid et nemt arbejde. I nogle lande er forkyndelsesarbejdet forbudt eller underlagt begrænsninger. Det er også værd at tænke på hvem der udfører dette arbejde — skrøbelige, ufuldkomne mennesker der alle har problemer og bekymringer at kæmpe med. Men arbejdet fortsætter, og det har resulteret i at over en million mennesker i de forløbne tre år har indviet deres liv til Jehova og symboliseret dette ved vanddåben. (Mattæus 28:18-20) Det er Guds styrke der bevirker at dette arbejde kan udføres. Jehova sagde gennem profeten Zakarias: „Ikke ved militærmagt og ikke ved kraft, men ved min ånd.“ — Zakarias 4:6.

Hvis du er en forkynder af den gode nyhed, har du — uanset hvor beskeden din indsats tilsyneladende er — en andel i dette store arbejde. Til trods for de ’torne’ du må udholde, kan du være forvisset om at Jehova ikke vil ’glemme dit arbejde og den kærlighed du har vist mod hans navn’. (Hebræerne 6:10) Fortsæt derfor med at støtte dig til Kilden hvorfra denne vældige styrke kommer. Husk at det er Jehovas styrke der gør at vi kan holde ud; hans kraft gøres fuldkommen i vore svagheder.

[Fodnote]

a Eftersom „alle har syndet og mangler Guds herlighed“, er det et bevis på Guds barmhjertighed at mennesker i det hele taget kan opnå et nært forhold til ham. — Romerne 3:23.

[Illustration på side 26]

Forkyndelsesarbejdet kan kun udføres ved hjælp af Jehovas kraft

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del