Lev efter Kristi lov
„Bær til stadighed hinandens byrder, og opfyld således Messias’ lov.“ — Galaterne 6:2.
1. Hvad viser at Kristi lov i dag er med til at fremme det gode?
I Rwanda satte hutuer og tutsier blandt Jehovas vidner livet på spil for at beskytte hinanden under den etniske nedslagtning der fandt sted i landet. I den japanske by Kobe mistede nogle Jehovas vidner medlemmer af deres familie under det ødelæggende jordskælv. De var dybt ulykkelige over tabet, men gjorde ikke desto mindre straks en indsats for at redde andre. Der findes således mange hjertevarmende eksempler som viser at der i dag er folk overalt på jorden som lever efter Messias’ lov, også kaldet Kristi lov. Denne lov er en stærk drivkraft som fremmer det gode.
2. Hvorfor kan man sige at kristenheden ikke har fattet meningen med Kristi lov, og hvordan opfylder vi denne lov?
2 Samtidig går en af Bibelens profetier om disse kritiske „sidste dage“ i opfyldelse. Mange har „en ydre form for gudhengivenhed, men er en benægtelse af dens kraft“. (2 Timoteus 3:1, 5) Især inden for kristenheden er religion ofte en formssag snarere end en hjertesag. Skyldes det at det er for vanskeligt at leve efter Kristi lov? Nej. Jesus ville ikke give os en lov der ikke kunne følges. Kristenheden har blot ikke fattet hensigten med denne lov. Den har ikke givet agt på følgende inspirerede ord: „Bær til stadighed hinandens byrder, og opfyld således Messias’ lov.“ (Galaterne 6:2) Vi ’opfylder Messias’ lov’ ved at bære hinandens byrder, ikke ved at efterligne farisæerne og uretmæssigt øge vore brødres byrder.
3. (a) Nævn nogle af de bud der indeholdes i Kristi lov. (b) Hvorfor vil det være forkert at mene at den kristne menighed ikke bør have andre regler end dem Kristus udtrykkeligt har opstillet?
3 Messias’ lov indeholder alle Jesu Kristi bud, blandt andet budene om at kristne skal forkynde og undervise, holde øjet klart, have rene tanker, bestræbe sig for at holde fred med deres næste og fjerne urenhed fra menigheden. (Mattæus 5:27-30; 18:15-17; 28:19, 20; Åbenbaringen 2:14-16) Kristne er forpligtede til at overholde alle de bud i Bibelen der gælder for Jesu disciple. Desuden må Jehovas organisation og de enkelte menigheder fastsætte nødvendige regler og fremgangsmåder for at bevare en god orden. (1 Korinther 14:33, 40) For eksempel kunne kristne jo ikke mødes medmindre de havde regler for hvornår, hvor og hvordan de skulle holde sådanne møder. (Hebræerne 10:24, 25) Det hører med til at opfylde Messias’ lov at man samarbejder om at følge de rimelige retningslinjer der opstilles af dem der har fået overdraget myndighed i organisationen. — Hebræerne 13:17.
4. Hvad er drivkraften bag den rene tilbedelse?
4 Men sande kristne ønsker ikke at deres tilbedelse udvikler sig til et meningsløst lovkompleks. Vi tjener ikke Jehova fordi et menneske eller en organisation siger at vi skal. Nej, drivkraften bag vor tilbedelse er vor kærlighed, en kærlighed der er en naturlig reaktion på den kærlighed Kristus har vist, hvilket Paulus understreger med ordene: „Messias’ kærlighed tvinger os nemlig.“ (2 Korinther 5:14) Jesus befalede sine disciple at de skulle elske hinanden. (Johannes 15:12, 13) Kristi lov bygger på selvopofrende kærlighed, og den tvinger eller motiverer sande kristne i alle forhold, både i familien og i menigheden. Lad os se hvordan.
I familien
5. (a) Hvordan kan forældre opfylde Kristi lov i familien? (b) Hvad har børn brug for, og hvad må nogle forældre gøre for at dække dette behov?
5 Apostelen Paulus skrev: „I mænd, elsk fortsat jeres hustruer, ligesom Messias også elskede menigheden og gav sig selv hen for den.“ (Efeserne 5:25) Når en ægtemand efterligner Kristus og behandler sin kone kærligt og forstående, opfylder han en vigtig side af Kristi lov. Jesus viste desuden små børn kærlighed og tog dem i sine arme, idet han lagde hænderne på dem og velsignede dem. (Markus 10:16) Forældre der opfylder Kristi lov, viser også deres børn kærlighed. Nogle forældre må ganske vist overvinde sig selv for at efterligne Jesus på dette område fordi de af natur har svært ved at give udtryk for følelser. Men lad ikke dette afholde jer fra at vise jeres børn den kærlighed I har til dem. Det er ikke nok at I ved at I elsker jeres børn. De må også vide det. Og det kan de ikke vide medmindre I på en eller anden måde giver udtryk for jeres kærlighed. — Jævnfør Markus 1:11.
6. (a) Har børn brug for at forældrene sætter grænser? Begrund svaret. (b) Hvad må børn fornemme er grundlaget for den husorden der opstilles? (c) Hvad vil man undgå når Kristi lov præger familien?
6 Børn har desuden brug for at der sættes grænser for dem, hvilket betyder at deres forældre må opstille nogle regler og til tider håndhæve disse regler ved hjælp af tugt. (Hebræerne 12:7, 9, 11) Børnene må samtidig hjælpes til at forstå at når forældrene opstiller regler, er det fordi de elsker dem. De må lære børnene at det der bør få dem til at adlyde deres forældre, er kærlighed. (Efeserne 6:1; Kolossenserne 3:20; 1 Johannes 5:3) Forældrenes mål er at lære deres børn at bruge deres fornuft, sådan at de med tiden selv vil kunne træffe kloge beslutninger. (Romerne 12:1; jævnfør Første Korintherbrev 13:11.) Man bør dog ikke opstille for mange regler eller tugte for strengt. Paulus siger: „I fædre, I må ikke opirre jeres børn, for at de ikke skal blive mismodige.“ (Kolossenserne 3:21; Efeserne 6:4) Ubehersket vrede eller sårende sarkastiske bemærkninger hører ikke hjemme i en familie der lever efter Kristi lov. I et sådant hjem føler børn sig trygge og opmuntrede, ikke tyngede og nedtrykte. — Jævnfør Salme 36:7.
7. Hvorfor er betelhjemmene gode eksempler med hensyn til det at følge en bestemt husorden?
7 Nogle der har besøgt de betelhjem der findes rundt om i verden, har givet udtryk for at de er gode eksempler med hensyn til det at have en ligevægtig husorden. Der bor udelukkende voksne på disse betelhjem, men de fungerer nærmest som en familie.a Det arbejde der udføres på et betelhjem kræver at der er en del regler, flere end i en almindelig familie. Men de ældste på betelhjemmene der har tilsynsopgaver, for eksempel på kontoret eller i trykkeriet, forsøger at følge Kristi lov. De ser det ikke blot som deres opgave at organisere arbejdet, men også at få deres brødre og søstre til at gøre åndelige fremskridt og fremme „Jehovas glæde“ blandt deres medarbejdere. (Nehemias 8:10) De bestræber sig for at optræde positivt og opbyggende og at være rimelige. (Efeserne 4:31, 32) Det er derfor ikke så mærkeligt at betelfamilierne er kendetegnet af en glad ånd.
I menigheden
8. (a) Hvad bør altid være vort mål i menigheden? (b) På hvilke områder har nogle bedt om eller forsøgt at opstille regler?
8 Også i menigheden er det vort mål at opbygge hinanden i kærlighedens ånd. (1 Thessaloniker 5:11) Alle kristne bør passe på ikke at gøre andres byrder tungere at bære ved at påtvinge dem deres egne holdninger i spørgsmål hvor den enkelte må træffe sit eget valg. Det sker at nogle skriver til Vagttårnets Selskab for at få at vide hvordan de skal se på visse film og bøger eller noget bestemt legetøj. Men Selskabet har ingen bemyndigelse til at gå ind i sådanne sager og bedømme dem. I de fleste tilfælde er der tale om spørgsmål som den enkelte eller det pågældende familieoverhoved bør afgøre på baggrund af sin kærlighed til de bibelske principper. Andre er tilbøjelige til at lave regler ud af Selskabets forslag og retningslinjer. For eksempel indeholdt Vagttårnet for 15. marts 1996 en god artikel der opmuntrede de ældste til regelmæssigt at aflægge menighedens medlemmer hyrdebesøg. Var hensigten at opstille en regel? Nej. De der er i stand til at følge forslagene, vil opdage at det har mange fordele, men det er ikke alle de ældste der er i stand til det. På samme måde gav „Spørgsmål fra læserne“ i Vagttårnet for 1. april 1995 det råd at man ikke afleder opmærksomheden fra en dåbshandling ved efter dåbshandlingen at optræde som om man havde vundet en stor sejr eller at holde store fester. Nogle er så gået i den anden grøft og har opstillet den regel at det endog ville være forkert at sende den nydøbte et opmuntrende brev eller kort ved denne lejlighed.
9. Hvorfor er det vigtigt at vi ikke er dømmesyge eller for kritiske i vort forhold til hinanden?
9 Vi må også huske at hvis vi skal leve efter „frihedens fuldkomne lov“, må vi acceptere at kristnes samvittighed er forskellig. (Jakob 1:25) Vi bør derfor ikke gøre en personlig afgørelse der ikke er i strid med de bibelske principper, til et stridsspørgsmål. Det vil blot skabe splittelser. (1 Korinther 1:10) Paulus advarede mod at man dømte sine medkristne, og sagde: „For sin egen herre står eller falder han. Og han vil blive stående, for Jehova kan lade ham stå.“ (Romerne 14:4) Vi risikerer at mishage Gud hvis vi bagtaler hinanden i samvittighedsspørgsmål. — Jakob 4:10-12.
10. Hvem har fået til opgave at våge over menigheden, og hvordan kan vi støtte dem?
10 Vi må heller ikke glemme at de ældste har fået til opgave at våge over Guds hjord. (Apostelgerninger 20:28) De er der for at hjælpe. Vi bør føle os fri til at hente råd hos dem, for de er kendt med Bibelen og med det stof der har været behandlet i Vagttårnsselskabets publikationer. Når de ældste ser at nogen giver sig af med en adfærd der sandsynligvis vil føre til at man overtræder bibelske principper, viger de ikke tilbage for at give den nødvendige vejledning. (Galaterne 6:1) Menighedens medlemmer følger Kristi lov ved at samarbejde med disse kærlige hyrder, der fører an iblandt dem. — Hebræerne 13:7.
Ældste følger Kristi lov
11. Hvordan følger de ældste Kristi lov i menigheden?
11 Ældste er ivrige efter at opfylde Kristi lov i menigheden. De fører an i forkyndelsen af den gode nyhed, underviser ud fra Bibelen på en måde der viser at de ønsker at nå ind til hjertet, og kan som kærlige og milde hyrder opmuntre „de modfaldne sjæle“. (1 Thessaloniker 5:14) De undgår de ukristne holdninger der kendetegner mange af kristenhedens trossamfund. Denne verden er hastigt ved at gå i opløsning, og i lighed med Paulus er mange ældste bekymrede for hjorden; men de bevarer ligevægten når sådanne bekymringer får dem til at gribe ind. — 2 Korinther 11:28.
12. Hvad kan en ældste gøre når medkristne beder ham om hjælp?
12 En kristen ønsker måske at rådføre sig med en ældste i en vigtig sag hvor man ikke finder et direkte fortilfælde i Bibelen eller hvor man nødvendigvis må veje flere forskellige kristne principper op mod hinanden. Det kan være at én har fået tilbudt en forfremmelse som vil give en højere løn, men som også medfører et større ansvar. Eller at en ikketroende fader til en kristen dreng måske kræver noget af sønnen der kan berøre sønnens tjeneste. I sådanne situationer vil en ældste ikke give udtryk for sin personlige opfattelse. Han vil i stedet vise vedkommende nogle skriftsteder der hjælper ham til at ræsonnere over relevante principper. Han kan gøre brug af Register til Vagttårnets publikationer for at finde frem til hvad „den trofaste og kloge træl“ har sagt om emnet i Vagttårnet eller andre publikationer. (Mattæus 24:45) Men hvad så hvis den kristne broder eller søster derefter træffer en afgørelse som ældstebroderen synes er uklog? Hvis ikke afgørelsen fører til en direkte overtrædelse af bibelske principper eller love, vil ældstebroderen acceptere at vedkommende har ret til at træffe den pågældende afgørelse, og huske at ’enhver skal bære sin egen ansvarsbyrde’. Alle kristne må imidlertid huske at „hvad et menneske end sår, dette skal han også høste“. — Galaterne 6:5, 7.
13. Hvorfor vil ældste hjælpe andre til at ræsonnere i stedet for at svare direkte på samvittighedsspørgsmål eller give udtryk for deres personlige mening?
13 Hvorfor vil erfarne ældste vælge denne fremgangsmåde? Det er der mindst to grunde til. For det første mærker de sig at Paulus skrev til en menighed at han ’ikke var herre over deres tro’. (2 Korinther 1:24) Når ældste hjælper deres brødre til at ræsonnere ud fra Skrifterne og træffe deres egne velovervejede afgørelser, efterligner de Paulus’ holdning. De erkender at der er grænser for deres myndighed, ligesom Jesus erkendte at der var grænser for hans myndighed. (Lukas 12:13, 14; Judas 9) Det vil dog ikke sige at de ældste skal tøve med om nødvendigt at give gavnlig og måske direkte, bibelsk vejledning. For det andet oplærer de deres medkristne. Apostelen Paulus sagde: „Den faste føde er for de modne, for dem som gennem brugen har fået deres opfattelsesevne opøvet til at skelne mellem ret og uret.“ (Hebræerne 5:14) For at vokse til modenhed må vi bruge vor egen opfattelsesevne og ikke altid være afhængige af at andre giver os svarene. Når ældste viser deres medkristne hvordan man ræsonnerer ud fra Skrifterne, hjælper de dem til at gøre fremskridt.
14. Hvordan kan modne kristne vise at de stoler på Jehova?
14 Vi kan nære tillid til at Jehova Gud ved hjælp af sin hellige ånd vil påvirke hjertet hos dem der tilbeder ham i sandhed. Modne kristne vil derfor indtrængende appellere til deres brødres hjerte ligesom apostelen Paulus gjorde. (2 Korinther 8:8; Efeserne 4:1; Filemon 8, 9) Paulus vidste at det hovedsagelig er de uretfærdige, ikke de retfærdige, der har brug for detaljerede love for at handle ret. (1 Timoteus 1:9) Han nærede ikke mistro til sine brødre, men havde tillid til dem, for han skrev til en menighed at han og andre ’havde tillid til Herren når det gjaldt dem’. (2 Thessaloniker 3:4) Paulus’ tro og tillid virkede stærkt motiverende på disse kristne. I dag har ældste og rejsende tilsynsmænd et lignende mål. Det er derfor at sådanne trofaste mænd virker opbyggende som kærlige hyrder for Guds hjord. — Esajas 32:1, 2; 1 Peter 5:1-3.
Lever du efter Kristi lov?
15. Hvilke spørgsmål kan vi stille os selv for at se om vi følger Kristi lov i forholdet til vore brødre?
15 Vi må alle regelmæssigt ransage os selv for at se om vi lever efter og fremmer Kristi lov. (2 Korinther 13:5) Vi kan alle have gavn af at stille os selv følgende spørgsmål: ’Er jeg opbyggende eller kritisk? Er jeg ligevægtig eller yderliggående i mine synspunkter? Tager jeg hensyn til andre, eller holder jeg på min ret?’ Kristne søger ikke at diktere hvad deres brødre og søstre skal gøre eller ikke skal gøre i spørgsmål som ikke udtrykkeligt er dækket af det der står i Bibelen. — Romerne 12:1; 1 Korinther 4:6.
16. Hvordan kan vi hjælpe dem der har et negativt syn på sig selv, og derved opfylde et vigtigt aspekt ved Kristi lov?
16 I disse kritiske tider er det vigtigt at vi bestræber os for at opmuntre hinanden. (Hebræerne 10:24, 25; jævnfør Mattæus 7:1-5.) Når vi betragter vore brødre og søstre, betyder deres gode egenskaber så ikke meget mere for os end deres svagheder? I Jehovas øjne er de dyrebare hver og én. Desværre er det ikke alle der mener dette, heller ikke om sig selv. Mange er tilbøjelige til at stirre sig blinde på deres egne fejl og ufuldkommenheder. Kunne vi for at opmuntre dem og andre forsøge at tale med en eller to ved hvert møde og fortælle dem at vi sætter pris på at de er til stede og glæder os over det de yder i menigheden? Hvor vil det være godt hvis vi på den måde kunne lette deres byrde og derved opfylde Messias’ lov. — Galaterne 6:2.
Kristi lov i virksomhed!
17. På hvilke områder ser man Kristi lov i virksomhed i menigheden?
17 Kristi lov er i virksomhed i den kristne menighed. Det oplever vi daglig, for eksempel når vore medkristne ivrigt forkynder den gode nyhed, når de trøster og opmuntrer hinanden, når de bestræber sig for at tjene Jehova selv under de mest prøvende omstændigheder, når forældre søger at opdrage deres børn til at elske Jehova og tjene ham med glæde, når tilsynsmænd underviser i Guds ord med kærlighed og varme og indgiver hjorden et brændende ønske om at tjene Jehova for evigt. (Mattæus 28:19, 20; 1 Thessaloniker 5:11, 14) Når vi hver især lader Kristi lov virke i vort liv, vil Jehovas hjerte fryde sig. (Ordsprogene 23:15) Han ønsker at alle der elsker hans fuldkomne lov, skal leve evigt. I det kommende paradis vil vi opleve at alle mennesker bliver fuldkomne. Til den tid vil der ikke findes lovbrydere, og vi vil have fuld kontrol over vort hjertes tilbøjeligheder. En storslået belønning for at have levet efter Kristi lov!
[Fodnote]
a Betelhjem ligner ikke kristenhedens klostre. Der er ingen „abbeder“ eller nogen der bliver kaldt „fader“. (Mattæus 23:9) Ansvarshavende brødre vises respekt, men de udfører deres tjeneste efter de samme principper som alle andre ældste.
Spørgsmål til repetition
◻ Hvorfor har kristenheden ikke fattet meningen med Kristi lov?
◻ Hvordan kan vi følge Kristi lov i familien?
◻ Hvad må vi undgå og hvad må vi gøre hvis vi skal rette os efter Kristi lov i menigheden?
◻ Hvordan kan ældste adlyde Kristi lov i den måde de tager sig af menigheden på?
[Illustration på side 23]
Dit barn har et stort behov for kærlighed
[Illustration på side 24]
Vore kærlige hyrder kan opmuntre os